De fleste af os kan huske, hvordan det var at have en leverpostejmad liggende i skoletasken, som var blevet halvvarm efter at have ligget dernede i nogle timer før frokosttid.
Skoletaskemadderne bliver nu fortid for nogle af nutidens skoleelever.
Skolemad er nemlig kommet på finansloven, som præsenteres af regeringen sammen med SF og De Radikale klokken 10.
Ifølge DR's oplysninger fra flere kilder bliver skolemaden i første omgang indfaset som en forsøgsordning.
Tiltaget er sparket ind i forhandlingerne af SF og Radikale.
- Det er vigtigt for os, at man på nogle skoler rundt omkring i landet nu kommer til at opleve det at få skolemad, og det at ens børn får den mad, der er brug for til at komme igennem dagen og lære det, der er brug for, lød det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr i går, inden finanslovsaftalen kom på plads.
Ifølge også Martin Lidegaard, Radikales politiske leder, er der mange gode grunde til at give børn i de danske skoler gratis skolemad:
Madordning var 'lyspunkt' for elever i forsøg
Elever på Rosmus Skole, der ligger i Syddjurs Kommune, havde sidste skoleår et forsøg med en skolemadsordning. Her fik eleverne en gang om ugen et måltid mad, der var lavet på skolen, og som de spiste i fællesskab.
Det skabte glæde blandt eleverne og var for nogle af dem et "stort lyspunkt" på den dag, fortæller skoleleder på Rosmus Skole Lars Robdrup.
- Det er helt, helt anderledes end det at sidde med hver sin madpakke og bare tænke på at komme hurtigst muligt ud på boldbanen.
- At man rent faktisk sidder og spiser det samme og har et måltid ligesom hjemme ved sin familie, nyder maden sammen og nyder at tale sammen – det giver noget helt unikt, siger han.
Lars Robdrup fortæller, at eleverne havde mere energi, når de havde fået mad gennem ordningen:
Og der er noget om snakken, når det kommer til nogle af de positive effekter, som børn kan få ud af en skolemadsordning, fortæller Judith Kyst. Hun er direktør i Madkulturen, der er et videnscenter under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
- Skolemad kan være lidt en schweizerkniv på nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor, som både kan være med til at sikre bedre sundhed, trivsel og læring, siger hun.
Hun peger især på erfaringer fra Sverige, der siden midten af 1940'erne har haft skolemad til eleverne.
- Vi ser børn og unge, der har fællesskaber og trives med skolemad. Vi ser unge, der faktisk bliver højere. Vi ser børn, der får længere uddannelser og klarer sig bedre og har en højere indkomst.
- Meget af det tilskriver man faktisk skolemad, siger Judith Kyst.
Fuld indfasning kan koste 3,3 milliarder årligt
Ifølge beregninger, som Finansministeriet har lavet til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, vil det koste mellem 2 og 3,3 milliarder kroner årligt, hvis forsøgsordningen med skolemad bliver indfaset over hele landet, skriver Skolemonitor.
Tilbage i 2022 lød det i Fagbladet Folkeskolen fra den tidligere fødevare-, landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S), at det ville koste mellem seks og otte milliarder kroner at gøre landets skoler parate til en skolemadsordning.
Selvom det har dyre udsigter, så mener Judith Kyst, at det er pengene værd.
- Det kan virkelig betale sig, hvis det bliver indført rigtigt. Hvis vi får ernæringsrigtige måltider, og hvis det bliver indført på en måde, som er samlende for eleverne, siger hun.
Det samme mener Lars Robdrup fra Rosmus Skole.
- Man får faktisk meget for pengene her, fordi vi får også en mulighed for på den lange bane at kunne rumme flere børn i klasserne, fordi det styrker et fællesskab, siger han.
Sidst i august præsenterede regeringen sit forslag til finansloven. Det kan du læse mere om her: