Folketingets Skatteudvalg langer nu gevaldigt ud efter Skatteministeriet og Skats håndtering af sagen om svindel med refusion af udbytteskat.
I en beretning lyder det, at der "har været helt utilstrækkelig styring af organiseringen og kontrollen af refusion med udbytteskat".
- Skat har reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbetalingen af refusion af udbytteskat, og på trods af flere advarsler har der ikke været draget omsorg for, at refusionen er sket på betryggende vis.
- Endvidere har Skat, som det fremgår af kritikken fra Statsrevisorerne, ikke haft en klar ansvars- og opgavefordeling eller forretningsgange og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen, lyder det i beretningen.
Skat anmeldte i august sidste år formodet svindel med refusion af udbytteskat for 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet. Beløbet blev senere øget til 9,1 milliarder kroner,
/ritzau/