Der skal være mere frihed for skolerne og Christiansborg skal bestemme mindre, mener SF, der nu opsiger forliget om folkeskolen.
- Vi kan se at stadig flere børn mistrives i Danmark, og vi tror på, at man kan få meget gladere børn, at vi kan få meget bedre undervisning af lærere, der har det meget bedre, hvis man giver frihed til skolerne, siger undervisningsordfører, Jacob Mark (SF)
Folkeskoleforliget har siden 2013 udstukket rammerne for hverdagen i folkeskolen.
Længere skoledage, idræt hver dag, mere matematik, engelsk fra 1. klasse og konkrete mål for undervisningen, var nogle af de punkter, der blev indført med reformen.
Men det har ført til en skole, der er alt for stramt styret med stressede elever og lærere, der ikke føler, at de har friheden til at varetage deres job bedst, mener SF.
- Der er mere end 3.000 bestemte mål, som lærerne skal undervise efter; at man skal have en vis mængde timer i en vis mængde fag, i stedet for at lade skolerne selv vurdere, hvordan man opfylder folkeskolens formål, siger han.
- Nogle børn har godt af ekstra timer i matematik, nogle børn har godt af mere praktiske fag og nogle børn har brug for noget hjælp til, hvordan de håndterer det at gå i skole, siger Jacob Mark.
Håber på nyt politisk flertal
At SF "opsiger" forliget betyder umiddelbart, at man ikke længere er forpligtet til at stå sammen med de andre partier i forligskredsen.
Reformen gælder altså stadig, så længe andre partier er med, men SF håber, at der efter næste valg er et flertal for at droppe forliget helt.
- Nu har man i snart 10 år styret meget stramt fra Christiansborg, både i længde, mængde og i fagenes mål, og vi håber og tror, at vi kan få et politisk flertal til at sige: Nu giver vi frihed til skolerne, så de selv kan vurdere, hvad der er bedst for børnene, siger Jacob Mark.
Venstre, der er med i forligskredsen, har ifølge Politiken forståelse for SF's udmelding, men vil ikke selv opsige forliget.
- Fordi vi mener, at man burde kunne ordne det inden for forliget. Vi har et håb om, at der er et andet flertal efter et folketingsvalg og et Socialdemokratiet, der ikke styrer dagsordenerne, siger Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby til Politiken.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil også give folkeskolen mere frihed, men hun tror på, at det er muligt at skabe de forandringer, der er brug for gennem "bredt samarbejde".
- Derfor håber jeg jo ikke, at det, at SF opsiger forliget, er udtryk for, at SF mener, at der skal føres blokpolitik omkring folkeskolen, siger ministeren til Politiken.
Formand: Der kommer ting op af skuffen under en valgkamp
Skolelederforeningen vil også gerne have mere frihed til den enkelte skole.
Alligevel jubler formand Claus Hjortdal ikke ligefrem over SF's udmelding.
- Jeg tolker det som et ønske om råderum fra et politisk parti, der ikke vil være bundet af en meget bred forligskreds, siger han.
Men i folkeskolen er man normalt glad for brede politiske forlig, så vilkårene for børnenes skolegang ikke ændres efter hvert nyt valg.
- Det sikrer en vis kontinuitet, og at der ikke bliver så mange slagsmål, siger han.
- Vi frygter, at hvis der er mange partier, der går med, så bryder man hele forliget, og så skal der findes ny fællesnævner for det hele, siger han.
Claus Hjortdal forventer, at folkeskolens fremtid bliver et emne i en kommende valgkamp.
- Der kan komme mange ting op af skuffen i forbindelse med en valgkamp. Så har hvert parti hver deres sag, som de synes, at de skal hejse flaget omkring, siger han.
Formanden kritiserer, at politikerne ikke langt tidligere har lavet en klar udviklingsplan for folkeskolen.
I stedet har regeringen givet frikommuner lov til at arbejde mere frit som en form for forsøg.
- Det har været noget hopperi, synes vi. Så har der været to kommuner, der har fået lov. Og lidt efter, så er der en tredje kommune, der har fået lov, siger Skolelederforeningens formand.
Radikale: SF skaber kæmpe uro om skolen
Hos Radikale Venstre ærgrer børne- og undervisningsordfører Lotte Rod siger over, at SF forlader forliget.
- Det er ærgerligt, at SF gør folkeskolen til kampplads igen, skriver hun i et skriftligt svar.
- Vi er enige om, at der skal være kortere skoledage, men det skal vi gøre sammen med lærerne, pædagogerne, eleverne, skoleledere og de andre partier. Ved at opsige forliget skaber vi igen kæmpe uro om skolen. Det er ingen tjent med, mener hun.
Hun tilføjer:
- Vi står lige overfor at lave en aftale om kortere skoledage. Regeringen er langsom. Men hvad skal det nytte at opsige forliget? Vi skal vel ikke lave skolepolitik uden Socialdemokratiet?