Selvransagelse i Venstre: Vi har et medansvar for, at de unge er ulykkelige

De unge er ulykkelige og nu har selvransagelsen ramt V: Vi stiller for mange krav.

- De har gjort alt og samtidig kan vi se, at de har ondt i livet, siger Søren Pind (V) om den unge generation, der skynder sig gennem studierne, men som har ondt i livet. (Foto: © Sarah Christine Nørgaard, Scanpix)

De unge gør alt, hvad politikerne kræver af dem. Hurtigt i gang med studierne. Hurtigt færdig.

Der er bare et problem: De er ulykkelige. Og det bliver nu taget op i regeringen, lover uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

- Det kan du godt forvente. Jeg har så sent som for et par dage siden talt med sundhedsministeren om at kigge på stress, siger Søren Pind til Slotsholmen, P1s politiske magasin.

Det kunne lyde som endnu et afsnit af SF's ”Ro-på-reform”, men budskabet kommer altså fra Venstre.

Fra Venstres uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og Venstres undervisningsordfører Annie Matthiesen lyder det, at der bliver stillet alt for mange krav.

Højere karakterer. Hurtigere igennem studierne. De unge er blevet til et stykke arbejdsudbud i Finansministeriets regnemaskine.

- Jeg har beskæftiget mig med stress. Det tager til, men folk forholder sig ikke rigtig til det. De unge mennesker gør alt, hvad vi beder dem om. Hurtigt igennem studierne. Ingen kriminalitet og de er dygtige. De har gjort alt og samtidig kan vi se, at de har ondt i livet, siger Søren Pind.

Og Venstres undervisningsordfører kender det samme billede fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne.

Opgør med Fogh

- Vi har en forpligtigelse til at kigge på vores politik. Har den været medvirkende til, at de unge har fået ondt i livet? Vi har skabt et fantastisk velfærdssamfund. Gratis uddannelse og masser af tilbud. Alligevel er der flere ensomme. Flere der er afhængige af rusmidler og flere der skærer i sig selv, siger Annie Matthiesen, der vil tilbage i det politiske værksted.

- Vi har et ansvar. Har vi gjort noget forkert? Er der noget, vi skal ændre på? Det kan godt være, at økonomien er fantastisk, men det er jo ikke et fantastisk samfund, når vi ser så mange unge mennesker være så ulykkelige. Vi har en forpligtigelse til at kigge på det.

Hun bygger sin melding på en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil, der fortæller, at især unge kvinder mellem 16-24 år har problemer med det mentale helbred. 23,9 procent har ondt i livet og det er en stigning på 50 procent fra 2010.

Pisker I de unge for hårdt?

- Vi skal passe på. Vi skal have hele mennesker og hvis vi kun har fokus på, at de unge skal være hurtige, så glemmer vi, at der også er andre ting i livet. Når jeg kigger på min egen dreng og hans venner, så er det ikke for mig afgørende med topkarakterer, men at de har det socialt godt, siger Annie Matthiesen og tilføjer, at det godt kan ses som et opgør med Anders Fogh Rasmussens udfald mod rundkredspædagogikken og hvad-synes-du-selv.

- Jeg tror, at vi er faldet for langt over i den ene side.

Det var især Anders Fogh Rasmussen, der som statsminister i nullerne fik sat fokus på folkeskolen.

Fagligheden skulle i top efter, at flere Pisa-målinger havde sendt folkeskolen i knæ. Et opgør, som et bred flertal i Folketinget bakkede op.

På Søren Pinds område er det især fremdriftsreformen, der har fået skyld for at piske de unge igennem uddannelserne.

Det var et opgør med evighedsstudenterne. Dem ønsker Pind dog ikke tilbage.

- Det handler i stedet om at finde en balance og måske er balancen tippet, men dette problem handler ikke nødvendigvis kun om hastighed. Vi trænger til at komme til bunds. Hvad er vores forventninger til de unge? Og er vores forventninger med til at præge de unge i en uheldig retning. Vi kræver altid alting. Jeg kan – undskyld udtrykket – sgu godt forstå, hvis det er svært.