Ukrainske børn, der kommer hertil i forbindelse med krigen, skal have en så normal hverdag som muligt.
Sådan lød det i går fra udlændige- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der derfor vil have børnene hurtigst muligt i skole i Danmark.
Ministeren vil derfor snart få hastevedtaget en særlov, der blandt andet skal give børnene fra Ukraine mulighed for ret til skolegang og børnepasning på samme måde som andre EU-borgere, der kommer til Danmark.
Og det glæder Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF), der har efterspurgt et lovgrundlag, så kommunen kan hjælpe de ukrainske flygtninge.
- Det er noget af det, vi har brug for som kommune, samfund og by for at kunne hjælpe de ukrainere, der faktisk banker på vores dør lige nu, som vi rigtig gerne vil hjælpe.
Kommunerne skal stå for opgaven med at få børnene i skole. Og det er en vigtig del af ukrainernes ophold i Danmark, mener Anders Wolf Andresen.
- Det handler om at give dem en hverdag, der er så tryg som overhovedet muligt med jævnaldrende kammerater, siger han.
En opgave med udfordringer
Helt konkret har Hvidovre Kommune indtil nu taget imod en mor med to børn, og de har plads til at huse 78 ukrainere, siger Anders Wolf Andresen.
Han har endnu ikke et overblik over, hvor mange børn der er plads til i Hvidovres skoler, men han ser positivt på opgaven med at lade børnene begynde.
- Politikere og borgere her står klar med åbne arme. Vi har et folkeskolesystem, der er vant til at håndtere flygtninge og integration, så det vil jeg ikke sige, er en udfordring, jeg er nervøs for.
Der er dog specifikke udfordringer forbundet med børn, der er flygtet fra krigen i Ukraine, siger Anders Wolf Andresen.
- Der er både noget sprogligt og noget psykisk og socialt, når man er flygtet fra den russiske hær og er bekymret for, hvordan ens far derhjemme, der er i krig, har det. Der må vi regne med, der kommer nogle psykiske ting, vi skal hjælpe dem med, siger han.
Det kræver også, at kommunen får mulighed for at ansætte lærere eller tolke, hvis et barn skal starte i dansk skole.
- Omkring sprog er det klart, at vi har ikke så mange lærere eller pædagoger, der kan russisk eller ukrainsk. Og der er jeg glad for, at der er nogle borgere, der har meldt sig på banen, som kan det, og dem skal vi trække på bedst muligt.
- Så håber jeg også, vi kan få lov til at ansætte nogle af de kvinder og mødre, der er flygtet herop, eller trække dem ind i dagtilbud og skolesystem. Så nogle kan deres modersmål og kan hjælpe deres hverdag til at blive så god som muligt, siger han.
KL har allerede appelleret om at få loven på plads, så kommunerne kan komme i gang med at hjælpe ukrainske borgere - også med at få adgang til skolegang.
Og derfor glæder det KL-formand Jacob Bundsgaard (S), at rammerne for en særlov er på vej.
- Det er godt at få sendt et meget klart signal, så kommunerne ved, hvad de har at rette sig efter. Det gør, at vi har mulighed for at hjælpe de ukrainere, der kommer til Danmark, også selvom de ikke har søgt asyl endnu, siger han.
Alt efter, hvor mange ukrainere der kommer til landet, bliver det en rigtig stor opgave for kommunerne, siger Jacob Bundsgaard.
- Jeg tror, vi kommer til at trække på vores civilsamfund, og også danskere og danskere med ukrainsk baggrund, der gerne vil hjælpe med tolkebistand og andet. Men det er klart, at vi får brug for en drøftelse med regeringen, når vi kommer længere hen og også har et bedre billede af omfanget af ukrainere, der kommer til Danmark, siger han og tilføjer, at der er brug for en drøftelse af finansieringen med regeringen.
Opbakning fra Christiansborg
Et flertal af Folketingets partier bakker op om at få lavet en særlov for ukrainerne, der blandt andet giver børnene mulighed for at komme i skole. Dog skal rammerne for loven drøftes.
- Jeg tror, når man kommer hertil med nogle af de traumer, de her børn har været igennem, så skal de jo ikke bare sidde og kigge ud af vinduet. Det er vigtigt, de bliver aktiveret og kommer ud at lege med andre børn. Så de skal hurtigst muligt i skole, ligesom forældrene skal kunne arbejde, lyder det fra Marcus Knuth, der er udlændingeordfører for De Konservative.
- Det skaber ikke noget værdigt at sidde i et asylcenter, uanset om de er fra Syrien, Ukraine eller et andet sted. Derfor er det en god idé, at børn kommer i skole eller daginstitution - det er sund fornuft og gør noget godt for mennesker, siger De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg.
Står det til partierne, så skal børnene have muligheden for at starte allerede fra dag ét.
Andreas Steenberg, hvorfor er det vigtigt, at de får muligheden fra dag ét?
- Man kan ligeså godt komme i gang. Der er ingen grund til, at man får det dårligere ved bare at sidde og kigge ind i en væg, siger han.
Enhedslisten er ikke et af de partier, der bakker op om en særlov, men de er dog glade for, at børnene kan komme i skole hurtigt.
Men det er vigtigt, at man også tager hånd om børnene og giver dem tid til at vænne sig til den nye hverdag, siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.
- Jeg synes, det er vigtigt, at de har muligheden for at kunne starte i skole, hvis det er det, de er klar til og gerne vil, men det skal selvfølgelig være i samarbejde med noget børnefagligt personale, der er vant til at håndtere traumatiserede børn, siger hun.
Folketingets partier mødes fredag for at diskutere de specifikke rammer for særloven.