Mennesker på flugt fra krigen i Ukraine skal have mulighed for at få opholdstilladelse, så de hurtigt kan komme ud på arbejdsmarkedet og blive en del af det danske samfund.
Det mener regeringen, der vil fremsætte en særlov, som sikrer ukrainske flygtninge ophold i Danmark.
- De ukrainere, der kommer til Danmark nu, skal modtages godt og hurtigst muligt have adgang til arbejdsmarkedet. Derfor kommer vi fra regeringens side til at fremsætte en ukrainerlov, som vi beder Folketinget om at hastebehandle, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Regeringens forslag sigter mod at sikre en normal og tryg hverdag for de flygtninge, der kommer til Danmark.
- Jeg vil gerne have, at de mennesker, der kommer hertil, hurtigt får en opholdstilladelse hastebehandlet. De skal have en arbejdstilladelse, mulighed for en bolig og mulighed for at få ungerne i skole. De skal have det, der minder om en normal hverdag.
Hvor lang en opholdstilladelse vil de få?
- Jeg har indkaldt Folketingets partier til et møde på fredag, hvor vi kommer til at diskutere rammerne for den her lovgivning. Vi kommer til at have et forslag fra regeringen, det kan være et eller to år, men der skal også være mulighed for forlængelse, så man kan blive i det danske samfund, hvis man er faldet til, siger Tesfaye.
Han understreger, at særloven indebærer, at der ikke kommer et loft over, hvor mange ukrainere der kan komme til Danmark.
- De mennesker, der kommer hertil, vil have mulighed for at få en opholdstilladelse, siger han.
I morgen rejser Tesfaye til Bruxelles for at vende flygtningesituationen med sine ministerkolleger fra de øvrige EU-lande.
Se DR’s Ruslandskorrespondent, Matilde Kimer, fortælle om, hvordan det er at rapportere fra et land i krig.
Ekspert: Særlov er nødvendig
Som situationen er i dag, kan ukrainere rejse til Danmark og være her i 90 dage. Men de vil ikke have adgang til det danske arbejdsmarked og velfærdssystem, da Ukraine ikke er en del af EU.
Alternativt kan de søge asyl.
Den seneste store flygtningestilstrømning til Danmark var i 2015. Det var året, hvor flygtninge gik på de danske motorveje, og næsten 13.000 syrere fik opholdstilladelse.
Men ekspert i udlændingeret, lektor Jesper Lindholm fra Juridisk Fakultet ved Aalborg Universitet, vurderer, at de ukrainske flygtninge umiddelbart ikke ville få godkendt ansøgninger om asyl i det nuværende system.
- Det er ikke mange, der vil kunne få asyl, så man er nødt til at lave en særlov, siger han.
Groft sagt kræver det enten, at en flygtning er personligt forfulgt, eller at situationen i landet er så farlig, at den særlige paragraf 7, styk 3 i udlændingeloven, der giver midlertidig opholdstilladelse, kan bringes i spil.
Ifølge Jesper Lindholm vil den nuværende praksis i forhold til asylansøgninger ikke give mulighed for det.
- Det vil kræve en ret dramatisk praksisændring at give asyl til ukrainere efter paragraf 7, styk 3. Det er ikke så farligt i Ukraine, at man kan sidestille det med situationen i Syrien. Og de færreste vil være individuelt forfulgt, så de kan få asyl på den måde, siger han.
Bredt flertal bakker op
Allerede i sidste uge efterlyste Venstre og Konservative en særlov, der gav ukrainske flygtninge mulighed for at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet og blive en del af det danske velfærdssystem.
Derfor tager de også godt imod udspillet fra Tesfaye.
- Vi synes ikke, at ukrainere, der kommer hertil, skal igennem asylsystemet. Og en særlov vil forhåbentlig give dem mulighed for fra dag ét at få midlertidigt ophold, komme ud på arbejdsmarkedet og få børnene i skole, siger den konservative udlændingeordfører, Marcus Knuth.
Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, siger, at Danmark skal tage imod de ukrainske flygtninge med åbne arme.
- Det er en særlig situation, hvor der er krig i Danmarks nærområde. Vi ved, at mange ukrainere vil søge mod Danmark, og vi skal hjælpe dem ind i samfundet fra dag et.
- Vi synes, det er godt, at der nu endeligt kommer en melding fra regeringen. Vi har fra starten af presset på i forhold til, at man laver særlig lovgivning for de ukrainere, der kommer til Danmark, så de fra dag ét kan bidrage på arbejdsmarkedet, og så børnene også kan komme i skole.
Mens både SF, De Radikale og Nye Borgerlige også udtrykker støtte til en særlov, er Enhedslisten mere skeptisk. Det siger udlændingeordfører Rosa Lund.
- Det udstiller dansk udlændingelovgivning, at den er så stram, at mennesker, der flygter fra Putins krig, ikke bare automatisk kan få ophold. Mit klare udgangspunkt vil være, at vi skal ændre udlændingeloven, så mennesker, der er på flugt, selvfølgelig får ophold.
Men vil I være med til at lave en særlov?
- Nu må vi se. Det, der er vigtigt for mig, er, at vi hjælper folk, der er på flugt fra Putins krig. Jeg er meget, meget skeptisk overfor særlovgivninger generelt. Det, at vi ikke kan lave nogle generelle ændringer i vores udlændingelov, der hjælper alle flygtninge, men at vi hele tiden skal lappe på og lappe på, siger Rosa Lund.
Regeringen vil fremsætte loven om godt en uge, hvorefter den efter planen skal hastebehandles i Folketinget.