Rettelse: Tidligere i artiklen stod der, at socialministeren forhandler med Folketingets partier om sagen. Det er nu rettet til, at der i øjeblikket forhandles med parterne på handicapområdet i Sammen om Handicap.
År efter år bliver der brugt væsentligt flere penge på det, som blandt andre politikere kalder "det specialiserede socialområde", end der er sat af i de danske kommuners budgetter.
Det specialiserede socialområde er en fællesbetegnelse for et ret bredt område, der dækker alt fra kvindekrisecentre, herberger, sikrede døgninstitutioner for børn og unge og botilbud for personer med handicap.
Alene i perioden 2018 til 2022 er udgifterne til området steget med 4,5 milliarder. Prognosen siger, at udgiftsstigningen fortsætter i 2023 med mindst samme hastighed, lyder det fra Torben Tranæs, der samtidig siger, at stigningen ikke kan forklares med flere borgere dækket af området.
Han er forskningsdirektør ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (Vive), og så står han i spidsen for det ekspertudvalg, der har fået til opgave at komme med anbefalinger til at løse de stigende udgifter, der presser kommunerne.
I det arbejde er det tydeligt at se, at kommunerne står overfor en svær opgave.
- Udfordringen er, at udgiftsstigningen ikke afspejler politiske beslutninger, hverken kommunalt eller nationalt. Der er ikke nogen glasdøre, der er gået op, og en forligskreds, der er kommet ud, og har sagt: nu har vi fundet to milliarder til området.
- Det er sket bag om ryggen på politikerne, siger han på et pressemøde i dag, hvor han og resten af ekspertgruppen præsenterer de endelige anbefalinger.
Der mangler viden
Torben Tranæs peger på, at det specielt er botilbudsområdet for voksne, der får priserne til at stige.
- Særligt på de botilbud, der i forvejen koster meget. Så det er de borgere, der har mest behov for hjælp, som er blevet meget dyrere, siger han.
Ud af de 4,5 milliarder står dét ene område for 2,4 milliarder kroner. Men præcis hvorfor, ved de ikke.
- Vi ved alt for lidt om, hvad der virker. Vi har for få data, der skal kortlægge, hvad pengene bliver brugt til. Vi har generelt alt for lidt viden.
Han peger dog blandt andet på, at borgerne har mere komplekse behov, og at der generelt mangler botilbud.
Og for at kommunerne kan forhandle nogle fornuftige priser, er det "helt nødvendigt", at man har de rigtige - og ikke mindst nok - botilbud.
Derfor forslår ekspertgruppen for eksempel, at det skal blive nemmere at flytte en borger til et andet botilbud, hvilket stort set er umuligt i dag.
- De kommuner, der har forsøgt det her, har valgt nogle tilbud, der er en lille smule dyrere, men med bedre livskvalitet. Og så er vi sikre på, at det bliver billigere på sigt.
Skruer ned for rengøringen til ældre
Området har også fået opmærksomhed helt oppe i regeringstoppen.
Da finansloven blev præsenteret i august, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), at kommunernes økonomi blandt andet er presset på grund af "de meget store udgifter" til det specialiserede socialområde.
Til KL-topmødet sidste år havde statsminister Mette Frederiksen (S) også området med i sin tale:
- Det specialiserede socialområde er i dag det største enkeltstående kommunale udgiftsområde. Og udgifterne stiger. Udviklingen i befolkningssammensætningen – og på det specialiserede socialområde – vil udfordre os alle. Og dermed velfærdssamfundet, lød det.
Da kommunernes økonomi er et nulsumsspil, betyder det, at hvis udgifterne stiger med én krone et sted, så skal du finde den krone et andet sted. Det har resulteret i besparelser på andre velfærdsområder som for eksempel ældre- og skoleområdet.
Det kan de mærke i Helsingør Kommune, fortæller borgmester Benedikte Kiær (K).
- Udgifterne stiger i så stort et omfang, at vi ikke kan følge med. Det betyder, at vi må spare på alle mulige andre områder for at få pengene til at passe.
- Det er både på skole- og ældreområdet, hvor vi har måttet sige farvel til at gøre rent hos de ældre hver anden uge, hvor det nu er hver tredje uge.
Der skal tages politisk ansvar
Hvis ikke udgifterne skal blive ved med at stige i en uendelighed, så er der behov for, at der bliver taget et politisk ansvar, siger Torben Tranæs.
- Der skal være politisk styring, prioritering og forventningsafstemning med borgerne, som er på plads. Der er grundudfordringen; at der er utydelige rammer for det hele.
Han og ekspertudvalget peger for eksempel på, at der er behov for, at serviceloven bliver skrevet igennem.
- Der står ikke konkret, hvad man har ret til. Hvis rammerne bliver formuleret i meget generelle, bløde termer, så bliver der et meget stort fortolkningsrum, og så ved hverken borger eller medarbejder, hvad man har ret til.
- For eksempel står der, at man som borger kan vælge alternative tilbud, så længe de ikke er væsentligt dyrere: Hvad betyder væsentligt?, siger han.
Vælger politikerne at lytte til anbefalingerne fra ekspertgruppen, så mener Torben Tranæs, at man inden for "ret kort tid" kan få styr på økonomien, uden at det kommer til at gå udover borgernes rettigheder og livskvalitet.
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men i et skriftligt svar skriver hun, at hun ser frem til at "dykke ned i anbefalingerne" og drøfte dem med parterne på handicapområdet i Sammen om Handicap, der er i gang med forhandlinger på området.