Regeringens vækstpakke til erhvervslivet kommer til at koste 10 milliarder kroner frem mod 2020 og skal finansieres via en række mindre puljer.
Pakken er "fuldt finansieret", skriver regeringen i sit udspil, der blandt andet vil sænke PSO-afgiften med knap seks milliarder kroner, tilføre tre milliarder kroner til Danmarks Grundforskningsfond og åbne for kontantløse butikker i Danmark.
Vækstpakken indeholder i alt 89 initiativer fra regeringen, og pakken vil ifølge finansminister Bjarne Corydon (S) trække "Danmark helt ud af krisen", hvis pakken realiseres.
Han vil i næste uge indkalde til politiske forhandlinger om vækstpakken.
Sådan vil regeringen betale for vækstpakken:
To milliarder fra sidste års vækstpakke: I forbindelse med den vækstplan, som regeringen sidste år forhandlede på plads med de borgerlige, blev der lavet en ramme til målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv.
Rammen udgør 150 millioner kroner i 2017, 500 millioner kroner i 2018 og 2019 samt 850 millioner kroner i 2020. Altså samlet set to milliarder kroner frem mod 2020.
Udannelse:
Samtidig skal en pulje fra sidste års vækstpakke på i alt én milliard kroner udmøntes til at styrke voksen- og efteruddannelse.
Storebæltsbroen:
Der skal hentes 200 millioner kroner fra Storebæltsbroen til vækstpakken hvert år fra 2015 og frem. Det bliver ikke dyrere at krydse broen som bilist eller togpassager, men afbetalingen på broen kommer til gengæld til at foregå over en lidt længere periode.
Pengene hentes konkret ved at staten sparer på betalingen for togpassagerer, der krydser Storebælt.
Tobak:
Dele af vækstpakkens finansiering kommer i hus ved at hæve afgifter på cigarillos, cigarer og cerutter. Afgifter på cigaretter hæves ikke.
Forskningsreserve:
Regeringen vil hente cirka 240 millioner kroner ved at udmønte den del af forskningsreserven, der vedrører provenuet fra den såkaldte FØP/fleksaftale.
Puljer:
Regeringen vil sænke PSO-afgifterne med knap seks milliarder kroner og foreslår i den forbindelse at "omprioritere en række puljer", som skal bidrage til vækstpakkens samlede finansiering. Disse omprioriteringer skal falde på plads i de kommende politiske forhandlinger.
Taxabranchen:
Regeringen vil afskaffe reglerne om frikørsel for taxier og limousiner, så der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg. Dermed gør man afgiftsreglerne for personbiler til erhvervsmæssig befordring ens for alle.
Dagpenge:
Internationale dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår skal begrænses.
Moms:
Regeringen foreslår at ændre momsloven med henblik på at implementere et EU-direktiv, så der fra 2015 skal betales moms for elektroniske ydelser i kundens land og ikke i sælgerens land, som det er tilfældet i dag. Det ventes at give et overskud, som skal være med til at finansiere vækstpakken.
Skat:
Det er ifølge regeringen muligt at "tilvejebringe et merprovenu" inden for skatteområdet, som ligeledes skal være med til at finansiere vækstpakkens lempelser til erhvervslivet.
Kilde: Finansministeriet.