S mener, at EU's ydre grænser skal lukke, og at der skal oprettes velfungerende asyllejre i nærområderne, som alle flygtninge kan samles i.
Hvert enkelt vestligt land skal selv bestemme, hvor mange flygtninge man ønsker at tage imod og resten må blive i lejrene, indtil de kan vende hjem, siger gruppeformand Henrik Sass Larsen til Jyllands-Posten.
- Der skal være ordentlige vilkår, så man på den måde kan udøve sin humanisme der, siger Henrik Sass Larsen, som nævner sundhedsvæsen, arbejdspladser og et uddannelsessystem som en del af de permanente lejre.
- Et slag i luften
Han siger, at flygtninge, som finder vej uden om systemet og tager rejsen direkte til Danmark, skal sendes retur til lejren.
Lejrene kunne for eksempel ligge i Algeriet og Libyen, men det kan i princippet være alle lande, der vil tage imod betaling fra EU, forklarer Henrik Sass Larsen til avisen. Modellen er dog "et mål" og ikke et finpudset partiudspil.
DF støtter forslaget, R kalder forslaget 'langt uden for skiven' og integrationsminister Inger Støjberg kalder meldingen 'et slag i luften og bare en måde at markere sig på'.
/ritzau/
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1101937183190138