S og R om landbrugsaftale: Sort dag for det grønne Danmark

Socialdemokraterne og De Radikale revser regeringen for ikke at lave aftale hen over midten i dansk politik.

Den nye landsbrugsaftale vækker kritik hos S og R. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Den nye landbrugsaftale, som regeringen kalder grøn, bliver af oppositionen betegnet som sort i miljømæssig forstand.

Både Socialdemokraterne og De Radikale forlod forhandlingerne mandag aften, og kort efter havde Venstre-regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

- Det er en sort dag for det grønne Danmark - og i virkeligheden er det også ærgerligt for landmændene selv, da Landbrug & Fødevarer (brancheorganisation, red.) havde talt varmt for en bred politisk aftale. En bred aftale holder længere end en smal, siger landbrugs- og fødevareordfører Simon Kollerup (S).

Han frygter blandt andet, at de borgerliges aftale betyder, at mere gødning kommer til at skade miljøet.

De Radikale havde ifølge miljøordfører Ida Auken gerne set blandt andet flere penge afsat til økologi samt bedre sikring af vandløb i aftalen.

- Vi stillede en række rimelige krav i forhold til at sikre, at der var en miljømæssig balance i det, regeringen havde lagt på bordet. Det ville regeringen ikke gå med til, og så kunne vi selvfølgelig ikke indgå en aftale, siger Ida Auken.

Hun kalder aftalen for "ærgerlig" og "virkelig dårlige nyheder for miljøet".

- Vi var villige til at strække os et godt stykke, men ikke hvis det betød miljøforringelser, siger Ida Auken.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) afviser anklagerne fra oppositionspartierne.

Udvalgte punkter:

  • Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes.

  • Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4.

  • De reducerede kvælstofnormer skal udfases.

  • Der skal iværksættes og finansieres frivillige kollektive virkemidler som vådområder, minivådområder og skovrejsning.

  • Fra 2018 skal der indfases en ny, målrettet regulering, der differentierer hvor meget kvælstof et landbrug må udlede afhængig af geografisk placering.

  • EU-direktivs mulighed for undtagelser i forhold til vandmiljøindsatsen skal anvendes i videst muligt omfang.

  • Der skal sikres såkaldt klog implementering af EU-regler.

  • Der skal indføres et loft for sagsbehandling af miljøgodkendelse af husdyrbrug på et halvt år.

  • Antallet af love og bekendtgørelser på miljø- og fødevareområdet skal nedbringes med en tredjedel, og der skal laves en ordning, hvor borgere og virksomheder kan melde unødvendige regler.

  • Der er afsat midler fra flere forskellige puljer til økologi.

  • Der skal afsættes 17 millioner kroner over en fireårig periode til et statsligt dyrevelfærdsmærke.

  • Der skal afsættes 161 millioner kroner i 2016 til strategisk fødevareforskning gennem Innovationsfonden.

  • Danmarks eksportstrategi på området skal styrkes - blandt andet ved at afsætte 20 millioner kroner til markedsføring af en såkaldt fødevarefortælling.

/ritzau/