Velfærden er under så stort et pres i landets kommuner, at det er helt galt, at regeringen lægger op til at bruge penge på ekstra skattelettelser.
Sådan lyder det nu fra en lang række socialdemokratiske borgmestre fra alle dele af landet.
- I Sønderborg har vi inden for det seneste halve år gennemført kæmpe besparelser på ældre, børn og handicap, fordi vi simpelthen ikke kan finde pengene andre steder. Så jeg synes faktisk, det er at tisse på os, siger borgmesteren i Sønderborg, Erik Lauritzen (S).
Også Albertslunds socialdemokratiske borgmester, Steen Christiansen, oplever som borgmester, at der mangler penge til velfærden.
- Jeg har selvfølgelig forståelse for, at når man er i en midterregering, så er der kompromiser til begge sider. Men lige nu skriger det til himlen, at vi står med nogle meget trængte budgetter i kommunerne, og på den anden side så taler man om yderligere skattelettelser.
- Min anbefaling vil klart være, at man prioriterer kernevelfærden, siger Steen Christiansen.
DR har forsøgt at få alle 44 socialdemokratiske borgmestre i tale.
Det lykkedes at få fat på 22. Heraf havde seks ingen kommentarer, tre var forstående over for regeringens planlagte skattelettelser, mens 13 i varierende grad kritiserer regeringen for at lægge op til yderligere skattelettelser i en situation, hvor mange kommuner skal spare på velfærden igen næste år.
En af de kritiske er den socialdemokratiske borgmester i Stevns, Henning Urban Dam Nielsen, der har svært ved at få pengene til at række til den velfærd, som borgerne forventer.
- Det harmonerer virkelig dårligt med, at man vil give yderligere skattelettelser. Frem for skattelettelser skulle man sende penge til de pressede kommuner, så vi kan levere den velfærd, folk forventer, siger han.
Skattelettelser for fem milliarder
Dermed lægger de socialdemokratiske borgmestre et betydeligt pres på statsminister Mette Frederiksen (S), inden regeringen senere på efteråret vil præsentere sin plan for dansk økonomi frem mod 2030.
Den plan har især Venstre varmet godt op til ved at kræve yderligere skattelettelser end de skattelettelser for fem milliarder kroner, som Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne allerede har aftalt i regeringsgrundlaget.
- Regeringen vil i den kommende politiske sæson præsentere en omfattende og ambitiøs skattereform med milliardstore skattelettelser. Derudover vil Venstre bruge det øgede råderum på skattelettelser, og det vil blive en del af regeringens 2030-plan, sagde Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen på sit partis sommergruppemøde forleden.
Og Venstre-toppen har siden fået positive tilkendelser til kravet om ekstra skattelettelser fra statsminister Mette Frederiksen.
- Ja, det er meget naturligt. Når der er et større råderum, er der mulighed for at foretage yderligere prioriteringer. Dem kommer vi ikke til at gå yderligere ind i – men vi kommer til at kunne gøre mere på både velfærd og på den økonomiske politik, herunder skat, sagde Mette Frederiksen i august til Berlingske.
Både skattelettelser og velfærd
Men ude i kommunerne har de socialdemokratiske borgmestre blikket rettet mod kernevelfærden. Det er langt vigtigere end lavere skat, mener Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen.
Er der ikke råd til både velfærd og skattelttelser?
- Jeg kan komme på mange ting udover velfærdsområderne, som trænger til et løft. Den kollektive trafik, klima-indsatsen. Jeg synes simpelthen, det er ufatteligt, at nogen kan finde på at snakke om yderligere skattelettelser i denne situation, siger Erik Lauritzen.
Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde, minder S-toppen om de velfærdsløfter, der blev givet i valgkampen.
- Før vi kan se på, om der overhovedet skal være skattelettelser, så er vi nødt til at sikre os, at den velfærd, som vi kender, og som de lovede forbedringer af i valgkampen, den består.
- Jeg forstår godt mekanismen, at Venstre ønsker skattelettelser, men jeg forstår simpelthen ikke, at den socialdemokratiske del af regeringen kan være med til, at det overhovedet skal drøftes, siger Kasper Ejsing Olesen.
Er du skuffet over dit eget parti?
- Jeg er skuffet over, hvordan man italesætter tingene. Hvis situationen har ændret sig, så må man jo sige det højt, at velfærden bliver ringere, siger Kasper Ejsing Olesen.
Silkeborgs borgmester Helle Gade mener heller ikke, at det ekstra råderum skal bruges på ekstra skattelettelser.
- Der må jeg godt nok sige, at det synes jeg ikke, tiden er til at snakke om lige nu. Der er så mange udfordringer i kommunerne lige nu, siger hun.
Skal spare for millioner
Borgmestrene sidder i disse uger og laver budgetter for kommunernes økonomi til næste år.
Mange steder er der besparelser på bordet.
I Frederikssund fortæller borgmester Tina Tving Stauning (S) eksempelvis, at hun skal spare 52 millioner kroner. Og DR kunne tidligere på ugen fortælle om mulige besparelser på skolerne i Aalborg.
Kommunerne er blandt andet presset af udgifter til flere ældre, udsatte børn og unge samt borgere med psykiske lidelser.
I Lolland kommune kæmper borgmester Holger Rasmussen (S) i øjeblikket med at finde besparelser for 85 millioner kroner på næste års budget.
- Jeg er ikke tilhænger af skattelettelser. Vi er på mange områder sunket rigtig lavt i velfærdssamfundet. Ikke kun på det kommunale område. Så jeg synes bestemt ikke, vi skal prioritere flere milliarder kroner på skattelettelser, siger Holger Rasmussen.
I Syddjurs kommune har borgmester Michael Stegger Jensen (S) også et problem med ekstra skattelettelser.
- Problemet er primært, at vi står foran et budget, hvor der skal foretages nogle besparelser. Vi skal finde 20-25 millioner kroner. Der er mange borgere, der har svært ved at forstå, at der skal gives skattelettelser samtidig med, at vi skal ind og pille ved noget af kernevelfærden. Og det kan jeg egentlig godt forstå, at de tænker, siger Michael Stegger Jensen.
Flere penge i kassen
Flere at de socialdemokratiske borgmestre har noteret sig, at regeringschefen har tilkendegivet, at der er godt med penge i statskassen.
- Den nye tids valuta i dansk politik er ikke penge, for dem har vi mange af, sagde Mette Frederiksen forleden i et interview i Berlingske.
En udmelding, der skal ses i lyset af, at Finansministeriet i løbet af sommeren har opjusteret skønnet over det økonomiske råderum med 20 milliarder kroner.
Det vil sige, at der i 2030 skønnes at være 68 milliarder kroner, som politikerne kan bruge uden at skulle skaffe penge med besparelser eller nye indtægter. En del af pengene er dog allerede afsat til blandt andet forsvar og velfærd.
- Jeg har hørt statsministeren og andre sige, at pengene ikke er et problem. Det anerkender jeg simpelthen ikke. Vi har brug for penge til at kunne løfte velfærden, siger Stevns borgmester, Henning Urban Dam Nielsen (S).
S: Plads til både velfærd og skattelettelser
Hos partitoppen står politisk ordfører hos Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen fast på, at der kan være ekstra skattelettelser på vej udover de fem milliarder, som er aftalt i regeringsgrundlaget.
- Jeg har forståelse for, at borgmesterne står i en vanskelig situation. Det skyldes, at vi har haft en høj inflation, og vi samtidig har holdt igen med udgifterne. Det var det ansvarlige at gøre.
- Vi er i den situation, at vi har en stærk økonomi i Danmark. Derfor har vi mulighed for både at investere yderligere i vores velfærd, samtidig med vi har mulighed for at give skattelettelser, særligt til dem der har de laveste indtægter.
Så du mener, der er plads til både skattelettelser og velfærd?
- Ja, vi har en stærk økonomi. Vi er kommet godt igennem corona, og derfor har vi mulighed for både at investere i vores velfærdssamfund og gøre mere på skatten.
Det er ellers kun to uger siden, at Mette Frederiksen sendte en check på 650 millioner kroner afsted til kommunerne.
- Når økonomien har det bedre, skal det også kunne mærkes i velfærden, sagde Mette Frederiksen.
Men ifølge flere af borgmestrene rækker de penge slet, slet ikke.
- De 650 millioner kroner som er kommet til efterfølgende, er ikke engang et plaster på såret. Det er lidt smerte-dæmpende creme, siger Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg.