For præcis 26 år siden blev en tidligere minister idømt fire måneders betinget fængsel efter en dramatisk sag ved Rigsretten. Fredag træder Rigsretten sammen igen - i 2021-udgaven - og den gør klar til en ny historisk retssag mod en minister, Venstres tidligere næstformand Inger Støjberg.
Sagen mod Støjberg kører hele efteråret - med første retsmøde den 2. september. Men allerede fredag skal Rigsretten på et forberedende retsmøde træffe vigtige beslutninger om sagens afvikling.
De 26 dommere, 13 fra Højesteret og 13 fra de politiske partier, mødes til et forberedende retsmøde i Landstingssalen på Christiansborg.
De skal afgøre, om de hver især er habile og egnede til at fælde dom eller frifinde i sagen. De skal afgøre, om de vil se bort fra dele af det anklageskrift, som Folketinget har vedtaget – og som er årsagen til, at Rigsretten overhovedet er blevet aktiveret. Og så skal de tage stilling til, om DR og en række andre medier skal have lov at tv-transmittere sagen ved Rigsretten eller bringe tv-klip fra de mange retsmøder.
Forstå sagen om den ulovlige instruks i vores gennemgang af sagen herunder. Artiklen fortsætter efter videoen.
Direkte tv fra vidneafhøringerne?
I første omgang skal Rigsretten tage stilling til, om mødet fredag skal ud via tv-skærmene, og dernæst om selve retssagen til efteråret skal det samme.
Det er Rigsretten selv, der sidder med beslutningen – uagtet at Folketinget for nylig tog stilling til det samme. Folketinget mente ikke, der var grund til at lukke tv-kameraer ind i Rigsretten. Derimod er journalister med klassiske arbejdsredskaber som blyant og blok velkommne, lige som en række medier kommer til at udgive liveblogs fra Rigsretten.
Inger Støjberg selv ønsker fuld tv-transmission fra Rigsretten – og ved retsmødet fredag vil én af hendes tre advokater, René Offersen, argumentere for at lade danskerne kigge med, når Rigsretten træder sammen for første gang siden begyndelsen af 1990'erne.
En anden af forsvarerne, Nicolai Mallet, skal overbevise Rigsretten om, at anklageskriftet i sagen tager munden for fuld over for den tidligere minister.
Herunder kan du blive klogere på tidsforløbet omkring udsendelsen af instruksen og det efterfølgende forløb.
Tiltale for vildledning skal diskuteres
Inger Støjberg er tiltalt for at have overtrådt den særlige lov om ministeransvar. Hun har ifølge anklageskriftet ”iværksat og fastholdt” en adskillelse af asylpar, hvor den ene var under 18 år. Dét er hele instruks-sagens kerne, opkaldt efter Støjbergs instruks om at adskille parrene.
Men i det anklageskrift, som Folketingets to advokater har lagt på Rigsrettens bord, optræder der også en ”skærpende omstændighed”, nemlig at Inger Støjberg har givet forkerte oplysninger til Folketinget ved fire samråd i 2017. Og sådan spiller klaveret ikke, ifølge forsvarsadvokaterne. Man kan ikke udbygge anklageskriftet med skærpende omstændigheder, der ikke direkte har noget med sagens kerne at gøre.
Derudover skal vidnelisten og rækkefølgen af vidnerne klappes af. Forsvarerne for Støjberg vil hive klimaminister Dan Jørgensen (S) i vidneskranken for at vise, at der var et bredt politisk ønske om at adskille de unge asylpar. Dan Jørgensen var nemlig Socialdemokratiets udlændingeordfører, da parrene blev adskilt.
Alt det skal Rigsretten tage stilling til, når den i dag er samlet til forberende retsmøde.
Derefter går startskuddet til en historisk sag ved Danmarks største og mest specielle retsinstans. Og til efteråret er der planlagt op til 38 retsmøder.
Dommen falder før jul.