Regeringen vil føre kontrol med techgiganterne og deres forretningsmodeller.
Sådan lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde, hvor også kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (V) er til stede.
- Bag de her nye muligheder gemmer der sig også kyniske forretningsmodeller, som er en enorm udfordring for vores samfund, demokrati og ikke mindst vores børn, siger Morten Bødskov og fortsætter:
- Bagsiden er klar - eksempelvis stigende mistrivsel blandt børn, hadsk tale, konflikter og bidrag til polarisering. Det er techgiganternes forretningsmodel, der fremmer det hele.
Regeringen vil nu arbejde for at begrænse techgiganterne, og det vil de gøre på baggrund af en række anbefalinger, som en ekspertgruppe har udarbejdet.
Krig og porno skal ikke være for børn
Regeringen vil helt konkret udarbejde et lovforslag baseret på anbefalingerne med to tiltag for at beskytte børn som det centrale.
Det ene er at sikre alderssvarende indhold til børn og unge. Børn og unge vil derfor skulle verificere og bekræfte deres alder rent digitalt, hvis de skal have adgang til indhold som krig eller porno, lyder det fra Morten Bødskov.
- Der er børn og unge, der er på sociale medier, lang tid før de burde være der, siger Mikkel Flyverbom, professor på CBS og formand for ekspertgruppen.
Det andet er, at aldersgrænsen for at give samtykke til at behandle persondata i Danmark skal hæves fra 13 år til 'noget mere' - ekspertgruppen anbefaler 16 år. Det betyder i praksis, at techgiganter vil skulle indhente et forældresamtykke, indtil barnet er fyldt eksempelvis 16 år.
I alt er ekspertgruppen kommet med 13 anbefalinger med fire hovedspor. Eksempelvis at målrettede reklamer skal være fortid. Det betyder, at man hverken skal opleve at få en reklame for et produkt, lige efter at man har søgt på det, eller at man skal få målrettede reklamer baseret på ens personoplysninger.
Dem kan du læse samtlige anbefalinger fra gruppen her:
Meget svært teknisk
Det er 'lige til højrebenet' at lovgive om de to tiltag nationalt, lyder det fra DR's techkorrespondent Henrik Moltke.
Men rent teknisk bliver det vanskeligt at lave en effektiv aldersverifikation, siger han.
- Hvis det skal være effektivt, og det siger anbefalingen jo det skal være, så er det svært. Man kan pålægge tjenesterne at tjekke et fysisk eller digitalt id som MitID her i Danmark. Man kan også bruge kunstig intelligens til lave se om brugeren virker, som om de har den alder, de udgiver sig for, eller vurdere det udfra billeder af ansigtet. Her er udfordringen, som man lige nu prøver at løse i Frankrig, at beskytte brugernes ret til anonymitet og privacy.
- Det er et ret svært problem, og jeg har ikke endnu set nogle steder, hvor det er lykkedes på en god måde national. Men måske har Danmark – hvis vi sætter ambitiøst ind på at løse den her gordiske knude – en unik chance her, siger han.
Ud over de to konkrete tiltag, som regeringen vil udarbejde et lovforslag om, så vil regeringen arbejde med de resterende anbefalinger i EU.
- De store techgiganter hører ikke hjemme i Danmark, og derfor skal vi regulere fra EU's side, så vi får taget hånd om dem fra bunden af, siger digitaliseringsminister Marie Bjerre og nævner, at hun eksempelvis vil arbejde konkret med regulering af kunstig intelligens.
Ekspertgruppe nedsat sidste år
Ekspertgruppen blev nedsat under den forrige regering sidste år, og dens opgave har været at undersøge techgiganters forretningsmodeller og de konsekvenser, de måtte have for samfundet.
Ekspertgruppens formand er Mikkel Flyverbom, der er professor på CBS.
Regeringen vil udarbejde et lovforslag på baggrund af anbefalingerne, som de planlægger at fremsætte på den anden side af sommerferien.