Med regeringens ghetto-udspil vil cirka 600 ekstra børn fra udsatte boligområder årligt blive indskrevet i et obligatorisk dagtilbud. Efter to år ventes det, at cirka 1.000 børn vil være indskrevet i et obligatorisk dagtilbud i enten 1- eller 2-års-alderen.
Sådan lyder vurderingen fra Børne- og Socialministeriet, hvor forhandlingerne om den del af ghetto-udspillet er indledt.
Regeringen tvinge børn, der bor i et af landets 57 udsatte boligområder, til at være i dagtilbud minimum 30 timer om ugen fra de er fyldt 1 år. Hvis forældrene afviser - eller hvis barnet ikke er nok i institutionen - skal kommunen trække børneydelsen.
Der er bred politisk enighed om obligatorisk dagtilbud til udsatte børn. Men partierne er ikke helt enige om, hvordan og hvornår det skal ske.
Hos Dansk Folkeparti påpeger socialordfører Karin Nødgaard, at der også bor danske familier i de udsatte boligområder.
- Familier skal kunne indrette sig, som de vil – også hvis man gerne vil gå hjemme med sine børn. Men der er nogle udfordringer for en vis gruppe børn, der ikke taler dansk eller lærer danske værdier, og derfor er der gode tanker i regeringens udspil, siger hun.
S: Bopæl skal ikke afgøre tvang
Regeringens udspil vil ramme skævt, mener Socialdemokratiet. For mange familier fra udsatte boligområder vil få tvunget deres barn i daginstitution - mens for få familier uden for ghettoerne vil få tvunget barnet i dagtilbud, mener integrationsordfører Mattias Tesfaye:
- Regeringen vil sende alle børn, der vokser op i udsatte boligområder, i dagtilbud – uanset om de snakker dansk derhjemme eller ej. Det synes vi er et problem. Hvis man har lyst til at gå rundt derhjemme og pusle og snakke dansk med sit barn, så er det fint.
- Vi foreslår, at det skal gælde alle børn uanset hvor de bor, hvis der ikke er tilstrækkelig sproglig stimulering i hjemmet. Hvis sundhedsplejersken under besøg i hjemmet vurderer, at her bliver der ikke stimuleret nok sprog, så skal barnet i daginstitution, siger Mattias Tesfaye.
Det er uvist, hvorvidt Socialdemokratiets forslag årligt vil tvinge flere eller færre end regeringsudspillets 600 børn i dagtilbud.
SF ønsker også obligatoriske dagtilbud til udsatte børn, men børneordfører Jacob Mark er også skeptisk over for at lade det afhængige af barnets bopæl:
- Vi så gerne, at man snævrede det ind og prøvede at finde de børn, som har sprogproblemer. Det er dem, man bør målrette det efter, siger han.
Minister: Man kan ikke sprogvurdere en 1-årig
Men man kan ikke sprogvurdere en 1-årig, lyder modsvaret fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), der sidder for bordenden i forhandlingerne.
Hvorfor skal 1-årige Ali, der bor uden for ghettoen, ikke i obligatorisk dagtilbud?
- Vi peger på ghettoerne, fordi der typisk er høj kriminalitet, lav uddannelsesgrad og høj ledighed. Derfor er der nogle særlige sociale problemstillinger, og derfor vil vi gerne målrettet sikre, at flere kommer i daginstitutioner her, siger Mai Mercado.
Men vil Ali ikke have lige så meget brug for den stimulering, det vil være for ham at gå i vuggestue, som hans jævnaldrende i ghettoen på den anden side af vejen?
- Jo, han vil også have rigtig god gavn af at komme i et dagtilbud. Og man kunne håbe på, at der var en kommune, som rakte hånden ud til forældrene og fortalte dem, at det ville være en rigtig god ide at få deres barn i dagtilbud.
- Men vi kommer med et ghettoudspil for at gøre noget ved de massive problemer, der er i de udsatte boligområder, siger Mai Mercado.
Kommunerne skal allerede i dag gennemføre en sprogvurdering af børn ned til 2-års-alderen, hvis det vurderes, at der er behov for det. Alle 3-årige uden for dagtilbud skal vurderes.
Tosprogede børn i 3-års-alderen med behov for "sprogunderstøttende aktiviteter", som ikke går i dagtilbud, skal i et obligatorisk dagtilbud 30 timer om ugen. Hvis forældrene afviser, skal kommunen standse udbetaling af børneydelse.
Institution-lukninger kan blive uundgåelige
To ud af tre børn, der går i daginstitution og kommer fra et udsat boligområde, går i en institution, hvor 30 procent eller flere af institutionens børn er bosat i et udsat boligområde.
Regeringen vil indføre et loft for den enkelte daginstitution, så den højst må optage 30 procent børn fra udsatte boligområder.
Børn, der ikke bor i et udsat boligområde, skal ikke kunne anvises til daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder. Hvad vendingen "i tilknytning til udsatte boligområder" præcist dækker over, drøfter regeringen med Kommunernes Landsforening.
Men alt andet lige vil konsekvensen blive, at en masse daginstitutioner bliver tvunget til at dreje nøglen om, frygter både Socialdemokratiet og SF.
- Vores forslag er, at ingen daginstitutioner skal have mere end 30 procent børn fra indvandrerfamilier. Målsætningen må være, at flertallet af børn i alle offentlige institutioner har dansk familiebaggrund, siger Mattias Tesfaye.
Men når man laver obligatorisk dagtilbud, må man også forholde sig til antallet af udsatte børn i institutionerne, mener Mai Mercado.
Men er det en acceptabel konsekvens, at nogle daginstitutioner kan blive tvunget til at lukke?
- Det kan være uundgåeligt. Det er ikke min opfattelse, at det kommer til at være mange daginstitutioner. Og der vil være mange muligheder hen mod den ultimative konsekvens, som en lukning vil være, siger ministeren og nævner en udflytterbørnehave som eksempel.
Risiko for snyd
Det obligatoriske dagtilbud skal stilles gratis til rådighed i ghettoerne, og det åbner for muligheden for snyd - fordi forældre kan spekulere i at få deres børn tvangsindskrevet i dagtilbud og dermed slippe for regningen.
Mai Mercado erkender, at udspillet indeholder et smuthul, der kan udnyttes. Men hun mener ikke, at det vil resultere i omfattende snyd. Mange familier er i omfattet af en fripladsordning, så de vil i forvejen få betalt deres dagtilbud, påpeger hun.
Men I kan ikke gøre noget for at lukke hullet?
- Det er Justitsministeriets vurdering, at en obligatorisk indskrivning vil være at sidestille med undervisningspligten, som man ser i Grundlovens paragraf 76, og derfor skal det stilles vederlagsfrit, altså gratis, til rådighed for forældrene, siger Mai Mercado.