Det skal være strafbart at have sin lillebror eller en anden ung med, når bandemedlemmer begår kriminalitet.
- Vi skal have brudt fødekæden ind i den organiserede kriminalitet. Vi skal gøre det ulovligt for banderne at rekruttere unge ind i kriminalitet, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S).
Derfor vil regeringen indføre en ny bestemmelse i straffeloven, som skal gøre det strafbart, hvis en tidligere straffet person for eksempel opfordrer eller rådgiver til, at en ung under 18 år bliver involveret i kriminalitet.
Fremover skal det kunne straffes med op til fire års fængsel.
- Når vi ser på tallene, kan vi se, at mange bandemedlemmer har en storebror, der også er bandemedlem, siger justitsministeren.
Forslaget er en del af regeringens udspil til en fjerde bandepakke, der har titlen "Trygge lokalsamfund uden kriminelle bander", som regeringen i dag har præsenteret på Marienborg.
I alt indeholder den fjerde bandepakke30 forslag, som regeringen har indkaldt Folketingets partier til.
- Vores tålmodighed med bandekriminalitet er opbrugt. Det er ikke samfundets skyld, at de har valgt vold og bander til, siger Mattias Tesfaye.
Antallet af registrerede bandemedlemmer har været stigende siden 2018. I politiets seneste rocker- og bandeundersøgelse var der ved udgangen af marts i år 1.380 registrerede personer, som er tilknyttet en rocker- eller bandegruppering.
Konservative: 'stinker af folketingsvalg'
Blandt nogle af regeringens støttepartier på Christiansborg vækker initiativerne glæde.
- Der er er flere forslag, som allerede er god radikal politik, og som vi hjertens gerne hjælper regeringen med at gennemføre, siger Samira Nawa, retsordfører for Radikale Venstre.
- Bandekriminalitet er en pest for vores samfund, så jeg synes, at der er rigtig mange gode takter i regeringens udspil. Jeg er især tilfreds med, at man vil bruge flere kræfter på efterforskningen, siger Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF.
Både Samira Nawa og Karina Lorentzen så dog gerne flere initiativer med fokus på resocialisering af bandemedlemmer i fængslerne.
Hos oppositionen hilser Konservative regeringens initiativer velkommen.
- Mange af de ting, der står i regeringens udspil, er fine initiativer. Der er også initiativer, som vi selv tidligere har foreslået, så dem bakker vi selvfølgelig op om, siger Britt Bager, der er retsordfører for Konservative.
Blandt andet peger hun på, at Konservative tidligere har foreslået strengere straffe for at bære kniv og en skærpelse af opholdsforbuddet.
- Det er lidt komisk at se, at de nu selv kommer med de forslag om ting, som vi i Konservative har foreslået for et og to år tilbage, og som regeringen dengang ikke stemte for.
- Det synes jeg bare stinker af folketingsvalg, lyder det fra Britt Bager.
Skærpet kontrol med skytteforeninger
En anden del af udspillet lyder på, at der skal være en større kontrol med landets skytteforeninger.
Ifølge regeringen har politiet oplevet, at visse personer, der har relationer til bandemiljøet, udnytter muligheden for at lære at skyde og håndtere våben i skytteforeninger.
Det sker blandt andet til prøveskydninger.
Allerede i den tredje bandepakke blev sikkerheden i skytteforeningerne skærpet, da alle medlemmer med adgang til våben skal være godkendt af politiet.
Men nu vil regeringen blandt andet sætte antallet prøveskydninger ned fra fem til to, så en skytteforening fremover kun to gange kan overlade et våben til en person, der ikke har fået politiets samtykke inden.
Det er skydeforeningen DGI Skydning villige til at se nærmere på, skriver Ritzau.
Formanden for DGI Skydning, Lars Høgh, er dog bekymret for, at det kan gå ud over almindelige skydeinteresserede, fordi der ifølge ham kan gå flere måneder, før man får en tilladelse fra politiet, der gør det muligt at skyde efter prøveskydningerne.
- Vi vil gerne tale med myndigheder om, hvordan det kan ske hurtigere og mere effektivt end i dag, siger han.
Regeringen lægger desuden op til, at skytteforeninger skal stille krav om fremvisning af billedlegitimation, når en person skal prøve et skydevåben, prøveskydningerne skal ske med våben af mindre kaliber, og der skal indføres en ny pligt til at føre elektronisk logbog over dem, der skyder.
Udover kontrollen af skytteforeningerne vil regeringen fordoble straframmen for våbenlagre. I dag risikerer man to til otte års fængsel, hvis man har et våbenlager, men det skal ændres til otte til 16 års fængsel.
Dertil vil regeringen også skærpe indsatsen mod knive og gas- og signallpistoler.
- Jo færre våben vi har, jo mindre livsfarlig vold er der i Danmark, lyder det fra Mattias Tesfaye.
Bagmænd skal stoppes med ny efterforskningsenhed
Regeringen vil også slå hårdere ned på bandernes økonomiske kriminalitet.
Ifølge regeringen er økonomisk kriminalitet i stigende grad en måde for banderne at tjene penge på. Det sker blandt andet ved hvidvask af udbytte, stråmandsvirksomheder og svindel med skatter og afgifter - også med leasingkøretøjer.
Derfor vil regeringen oprette en national efterforskningsgruppe med knap 50 ekstra folk, der skal efterforske sager om organiseret svindel med skat og moms.
- Nogle i toppen skummer fløden, uden at de måske selv rører ved narko og våben. Derfor vil vi styrke efterforskningen af bagmændene, siger Mattias Tesfaye.
For at det skal lykkes, vil regeringen give politiet bedre muligheder for dekryptering af kommunikation og hemmelig chattjenester og udvide muligheden for, at politiet kan aflytte telefonsamtaler og bruge civile agenter.
- Vi skal sikre, at en sportstaske med krøllede 500 kronesedler fra narkohandel ikke kan hvidvaskes og bruges på luksusferier i Dubai eller ejendomme her i landet, lyder meldingen fra Mattias Tesfaye.
Samtidig skal myndigheder arbejde endnu mere sammen i sager om økonomisk kriminalitet, og det samarbejde skal blandt andet Gældsstyrelsen også være en del af.
Lige nu samarbejder kommuner, politi og skatteforvaltningen om at bekæmpe svindel med sociale ydelser.
På pressemødet fortalte regeringen også, at den ønsker at afsætte et milliardbeløb, der skal sikre flere fængselspladser, flere fængselsbetjente og ressourcer til anklagemyndigheden og domstole. Det bliver en del af en 2030-plan, som fremlægges senere.
Den fjerde bandepakke, som er blevet præsenteret i dag, kommer efter et serviceeftersyn af de tre tidligere bandepakker, som Justitsministeriet offentliggjorde i begyndelsen af året.
Justitsminister Mattias Tesfaye har nu indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om bandepakken.