Syv-trins karakterskalaen, der blev indført på skoler, gymnasier og videregående uddannelser for 12 år siden, får ikke just topkarakter af regeringen.
Skalaen har medført karakterinflation med for mange 10 og 12-taller og et alt for stort fokus på fejl og mangler, og derfor vil regeringen ændre den. Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), der netop har modtaget en evaluering af skalaen.
- Jeg vil helt klart lave skalaen om, så du ikke bliver målt på dine mangler, men på hvad du gør godt, siger han.
Præcis hvordan den nye karakterskala skal se ud, regner Tommy Ahlers med at kunne give regeringens bud på i løbet af foråret. Han savner først og fremmest muligheden for at kunne belønne den ekstraordinære præstation.
- Den højeste karakter skal være helt ekstraordinær, og den skal man ikke kunne læse sig til, hvordan man kan få, i en facitliste, siger han.
Tommy Ahlers har før flirtet med tanken om at genindføre det gamle 13-tal, der netop blev givet for "den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation". Regeringens udspil vil indeholde en belønning af "det helt ekstraordinære". Om det bliver et gensyn med 13-tallet, et nyt 12+ eller noget helt tredje, er han ikke klar til at løfte sløret for endnu.
- Vi får noget nyt, der kan noget af det samme, som 13-tallet kunne, hvor du skal turde noget selv for at få det, siger Tommy Ahlers.
Et af argumenterne for at afskaffe 13-tallet var, at det dårligt lod sig sammenligne med andre landes karakterskalaer, når de ikke har en lignende topkarakter. Men Tommy Ahlers er overbevist om, at Danmark godt kan genindføre en ekstraordinær karakter uden at stille danske studerende dårligere, hvis de skal studere i udlandet.
- Det handler om, at vi skal finde en måde, vi kan formidle vores karakterer på til de andre lande, når de skal vurdere danske studerende, siger ministeren.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Et nyt 6-tal og 8-tal?
Det er ikke kun i toppen af karakterskalaen, regeringen ser en mangel. Den nye evaluering fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser også, at der er for store spring mellem karaktererne i midten 4, 7 og 10.
Om løsningen eksempelvis bliver et nyt 6-tal og 8-tal vil Tommy Ahlers endnu ikke svare på. Men det er i den retning, regeringen kigger.
- De her store spring har betydet, at man ender med at bedømme i den høje ende, og det giver karakterinflation. Så ja, vi kommer til at se på, om der skal være flere trin i midten, siger Tommy Ahlers.
Evalueringen peger på, at karaktererne på midten af skalaen er så brede, at de skal rumme alt for forskellige niveauer. Og hvis læreren eller underviseren er i tvivl, er der tendens til, at de vælger den høje af to karakterer for ikke at "straffe" elever eller studerende.
De store spring gør det også svært at belønne de unge for deres løbende faglige udvikling, fordi man kan udvikle sig en hel del fagligt over tid og stadig opleve at få eksempelvis 7 i standpunkt, fordi karakteren dækker over et alt for stort spænd.
"Det er blevet en mangel-skala"
Den tredje justering, Tommy Ahlers lægger op til, er en ny indgangsvinkel til karaktergivning. Med syv-trinsskalaen er udgangspunktet et 12-tal, og så er det antallet af mangler, der afgør, om karakteren daler.
- Det er lidt blevet en mangel-skala. Vi har for stort fokus på, hvad du gør forkert, i stedet for hvad du gør godt og originalt. Hvis du har nul fejl, får du 12, og så tæller vi ellers ned derfra.
- Vi skal i stedet have fokus på, hvad de studerende gør godt og originalt. Det originale og ekstraordinære er ikke at have nul fejl – det er at gøre noget andet og mere. Og det skal vi også kunne bedømme i skalaen, siger Tommy Ahlers.
Én ting vil han dog gerne beholde fra syv-trinsskalaen, og det er de helt præcise læringsmål for, hvad man skal opfylde. Men skalaen skal ikke basere sig på antallet af mangler.
- Jeg tror, det har gjort, at de unge ikke tør at være nysgerrige og modige. De tør ikke prøve noget andet end det, der forventes af dem. De tror, der er én bestemt måde, de skal være på for at være perfekte. Og det er farligt, for sådan er mennesker ikke. Der findes mange versioner af, hvordan man er dygtig til et fag. Det giver den her skala ikke helt plads til, og det er et farligt signal at sende til de unge, siger Tommy Ahlers.
Men tror du, at en ny karakterskala vil kunne ændre hele perfekthedskulturen?
- Jeg tror ikke, der er et snuptag til at løse de unges stress. Vi har allerede afskaffet karakterbonussen, nu ser vi på karakterskalaen – og så skal vi også se på hele optagesystemet til de videregående uddannelser. De tre elementer tror jeg godt kan løsne op på perfekthedskulturen.
Kun 10 og 12 opleves som gode karakterer
Topkarakteren 12 bliver givet langt oftere, end det var hensigten, viste den første evaluering af syv-trinsskalaen i sommer. I anden del af evalueringen svarer både lærere, undervisere, elever og studerende i dag, at de kun oplever 10 og 12 som gode karakterer.
Der er alt for stort fokus på karaktergennemsnittet, og det håber regeringen at kunne løsne op for med en ny karakterskala.
- Jeg håber, det vil sende et signal om, at du ikke altid skal have 12 – og at du ikke kan se i en facitliste, hvordan du opnår den meget høje karakter, siger Tommy Ahlers.
Men risikerer man ikke bare at skabe endnu mere pres, hvis man indfører en ny topkarakter for den ekstraordinære præstation?
- Nej, det tror jeg ikke, svarer Tommy Ahlers og tilføjer:
- Når rigtig, rigtig mange får den allerhøjeste karakter, så vil jeg også have den højeste karakter. Men hvis vi får en topkarakter, som kun få får, så tror jeg ikke, at man vil stræbe på samme måde.