Regeringen vil i de kommende forhandlinger om en finanslov prioritere penge til at styrke dansk politi, så antallet af politielever endnu en gang kan øges.
Det kommer ifølge DR Nyheders oplysninger til at fremgå af den tale, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil holde i forbindelse med De Konservatives pressemøde klokken 13 i Nyborg, hvor partiet i disse dage afholder sommergruppemøde.
- Jeg kan allerede nu sige, at det bliver en klar prioritet for regeringen, at vi også fremadrettet styrker vores politi - og øger optaget af politielever. Derfor vil jeg også gerne tilkendegive meget klart her i dag, at jeg og regeringen kommer til at prioritere flere betjente på den kommende finanslov, fremgår det af justitsminister Søren Pape Poulsens (K) talepapir.
Det er endnu uklart, hvor mange penge regeringen vil afsætte til at øge optaget af politielever.
Meldingen fra justitsministeren kommer, mens bandekonflikten dag for dag udvikler sig på Nørrebro i København. Flere partier har udtrykt ønske om flere ressourcer til politiet - så sent som i går krævede Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, mere politi i gaderne.
Samtidig er dansk politi presset af både grænsekontrol og terrorbevogtning.
Allerede sidste år vedtog den daværende Venstre-regering og de øvrige partier i blå blok ligeledes at øge optaget af politielever, så der i år optages 600 elever. Det skete i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for i år.
Samtidig besluttede partierne at etablere en ny uniformeret medarbejdergruppe i politiet – de såkaldte politikadetter, som blandt andet skulle aflaste det øvrige politi med grænsekontrol og andre bevogtningsopgaver.
Det var meningen, at politikadetterne allerede fra 1. september i år – altså om cirka to uger – skulle aflaste betjentene ved grænsekontrollen i Rødby og Sønderjylland, men indtil videre står en faglig kamp i vejen for den plan.
Moderniseringsstyrelsen, der varetager forhandlingerne på vegne af staten, og Politiforbundet er endnu ikke blevet enige om politikadetternes arbejdsvilkår.
Den store tvist mellem parterne er, at Politiforbundet står fast på, at politikadetterne skal ansættes som tjenestemænd eller som minimum bevare fuld strejkeret. Det har Moderniseringsstyrelsen hidtil nægtet.
Forhandlingerne brød i juni sammen, hvilket fik Politiforbundet til at varsle en konflikt. Striden er endnu ikke løst.