Som ventet kommer regeringen til at forkorte længden på flere kandidatuddannelser, så de i stedet for to år varer ét år og tre måneder.
Konkret drejer det sig om halvdelen af landets kandidatuddannelsespladser, som regeringen vil forkorte.
Det fortalte uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) på et pressemøde tidligere i dag sammen med børne- og undervisningsminister Mattias Tesaye (S) og økonominister Troels Lund Poulsen (V).
- Det gør vi for nogles vedkommende for at få nye universitetsuddannelser, som har et meget tydeligere arbejdsmarkedssigte end det, vi har i dag, lød det fra Christina Egelund.
Ifølge den nye uddannelses- og forskningsminister så er det et redskab til at få ændret på uddannelsesystemet, der ifølge hende er meget låst.
- Vi skal bryde op med den klods, uddannelserne nu er.
Færdig med klodset uddannelsessystem
De firkantede klodser skal i stedet være mere formbare.
På de nye kortere kandidatuddannelser foreslår regeringen, at undervisningen tilrettelægges over to semestre, der bliver efterfulgt af en større afsluttende opgave, der skrives hen over sommeren.
Vi blev efter dagens pressemøde ikke klogere på, hvilke institutter og hvilke kandidatuddannelser som skal forkortes, men der skal prioriteres 15 timers undervisning og vejledning ugentligt.
Samtidig skal tre fjerdedele af undervisningen foregå på små hold, og så skal en fjerdedel af undervisningen udgøres af vejledning og feedback, som ifølge regeringen skal være med til at hæve kvaliteten på uddannelserne.
Udover den kortere kandidatuddannelse bringer regeringen yderligere tre kandidatuddannelser i spil.
En, som ligesom i dag skal tage to år, men den skal målrettes.
- Den er til dem, som ønsker at gå den helt rene klassiske akademikervej, sagde ministeren.
- Til dem, som skal ud og arbejde i målrettede, specialiserede job eller forskning.
Samtidig vil regeringen også forlænge nogle kandidatuddannelser, så de varer mellem 2,5 og 3 år.
- For eksempel steder, hvor teknologien er så kompliceret, at det tager længere tid at studere det færdigt, sagde Christina Egelund på pressemødet.
Hun fremhævede blandt andet kvante- og nanoområdet samt sundheds- og lifescience-området.
Ifølge regeringens planer så skal de første studerende begynde på de modficerede kandidatuddannelser i 2028.
Flere skal læse deltid på en kandidatuddannelse
Regeringen vil også have, der skal være et bedre samarbejde med arbejdsmarkedet, og de har i deres udspil "Forberedt på fremtiden" lagt stor vægt på de såkaldte erhvervskandidatuddannelser.
Er du ikke helt bekendt med dem, så indeholder de ligesom de øvrige kandidatuddannelser to års undervisning.
Undervisningen er dog spredt ud over fire år, så folk samtidig kan arbejde, mens de færdiggør deres uddannelse.
Regeringen vil også skrue markant op for antallet af erhvervskandidatuddannelser, som der er omkring 50 af i dag.
Fremover skal 5.000 studerende hvert år begynde på sådan en, og heraf skal halvdelen studere på engelsk.
Flere engelsksprogede pladser
Antallet af engelsksprogede uddannelser er tidligere blevet begrænset, hvilket blandt andet skulle bremse stigende SU-udgifter til udenlandske studerende.
SVM-regeringen går dog i en anden retning og vil i stedet skrue op, så universiteterne fra 2029 kan oprette 2.500 nye engelsksprogede studiepladser.
Konkret ønsker regeringen, at antallet øges med 1.100 engelsksprogede studiepladser hvert år i perioden fra 2024 frem mod 2028, og i 2029 er det så 2.500 studiepladser årligt.
Det er ikke en spareøvelse
Selvom regeringen nu lægger op til større ændringer på de danske kandidatuddannelser, så understregede økonomiminister Troels Lund Poulsen på dagens pressemøde, at der absolut ikke er tale om en spareøvelse.
- Det er en investering, sagde han.
I alt giver reformen 950 millioner kroner, som regeringen skyder tilbage til universitetsområdet for at hæve kvaliteten.
Ifølge regeringens regnestykke vil reformen blandt andet medføre, at udgifterne til SU falder - det frigiver 350 millioner kroner.
Derudover får universiteterne færre taxameterpenge, som er de penge, de enkelte universiteter får for antallet af optagede studerende. Det giver 480 millioner.
Oveni de 950 millioner kroner finder regeringen 1,35 milliarder kroner, da studerende efter reformen vil komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Disse midler skal føres tilbage til børn, unge og uddannelse senere hen.
Bekymring blandt de studerende
Universiteterne og de studerende frygter, at de nye erhvervsrettede kandidatuddannelser ikke har den ønskede effekt, da der for eksempel ikke er medregnet tid til at komme i praktik.
- Hvordan skal der blive tid til det på et år? Jeg tror grundlæggende set, at vi kun bliver dårligere, hvis vi kun skal gå der et år, siger Esben Bjørn Salomonsen, der er forperson i Danske Studerendes Fællesråd.
Han tilføjer, at det ligeledes er vigtigt at skaffe kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet, og han er bekymret for, hvad forkortelsen af kandidatuddannelserne kommer til at betyde.
- Akademikere er nogle af dem, som bidrager med mest værdi til samfundet, og det synes jeg, vi skal holde fast i.
Blandt to af regeringspartierne var der tidligere også en anden holdning til at forkorte universitetsuddannelserne.
Før valget var både Venstre og Moderaterne imod at forkorte uddannelser, som den daværende socialdemokratiske etpartiregering foreslog.
- Hvad har fået jer til at ændre holdning?
- Hvis man bliver præsenteret for bare at ville forkorte noget uden at investere i kvalitet og efteruddannelse og uden at lave nogle uddannelser længere – bare forkorte, er det klart, at man tænker, at det lyder ikke som verdens bedste idé, svarer Christina Egelund.
Enhedslisten og Radikale er også bekymret
På Chrisitansborg tordner Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, også imod udspillet.
- Det er et virkelig farligt eksperiment, regeringen kaster vores uddannelser ud i, når de vil halvere op imod halvdelen af kandidatuddannelserne, siger hun.
- Det er et voldsomt angreb på vores uddannelsessystem og vores velfærd.
Mai Villadsen frygter, at regeringens foreslag vil føre til discountuddannelser.
- Regeringens forslag vil afvikle uddannelsessystemet frem for at udvikle det, for man kan ikke nå det hele på den halve tid.
I Radikale er både uddannelsesordfører Katrine Robsøe og politisk leder Martin Lidegaard også ude med kritik.
- Er dette tidspunkt i vores historie virkelig det rette til at sænke uddannelsesniveauet i Danmark?, spørger Lidegaard på Twitter.
I Socialdemokratiets egne rækker er der også kritisk stemmer.
- Regeringens forslag til en uddannelsesreform er synd for de unge og synd for erhvervslivet. Det er helt forkert at foreslå en halvering af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne, ytrer Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København.
- I en verden, som bliver stadig mere kompleks, er der brug for flere kompetencer. Ikke færre. Hvis man ønsker, at færre tager en akademisk uddannelse, så er det meget klogere at dimensionere i stedet for at svække.
Jacob Bundsgaard, som er socialdemokrat og borgmester i Aarhus, er ligesom Københavns overborgmester bekymret for SVM-regeringens udspil til en reform af universiteterne.
- Jeg er bekymret for en reduktion af kandidatuddannelsen. Både i forhold til kvaliteten af de kandidater, der kommer ud af det, men i virkeligheden også om det er det, der kan løse den udfordring, vi står med i kommunerne, hvor der mangler arbejdskraft, siger han til Ritzau.