Regeringen vil have ny kræftplan og poste milliarder i sundhedsvæsenet

Nogle kræftpatienter har den seneste tid været svigtet, lyder det fra regeringen.

Regeringen er klar med nye milliarder til det danske sundhedsvæsen.

Det er beskeden på et pressemøde på Rigshospitalet i København, hvor statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i dag præsenterer en ny sundhedspakke.

- Meget går godt i dag, ikke mindst takket være det dygtige personale.

- Men der er også store udfordringer. Derfor har vi besluttet i regeringen at foretage en massiv investering i vores sundhed her i Danmark, siger Mette Frederiksen.

Regeringen har besluttet at løfte budgettet til sundhedsvæsnet med fem milliarder kroner om året, lyder det.

Samtidig skal der laves en ekstra indsats for at styrke kræftområdet. Den seneste tid har der været stribevis af historier om patienter, der ikke har fået den behandling, de ellers havde krav på - og som ikke har fået den til tiden.

Eksempelvis i Region Midtjylland, hvor patienter med fremskreden tarmkræft ikke har fået behandling til tiden.

- Det er et svigt, ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, siger Mette Frederiksen.

Her sætter regeringen 400 millioner kroner af i år og næste år til at genoprette kræftområdet og med regeringens ord "genskabe tilliden til den danske kræftbehandling".

Ny kræftplan på vej

Det skal blandt andet ske gennem bedre samarbejde mellem hospitalerne, bedre rådgivning til patienter om rettigheder, og at ventetiderne bliver overholdt.

- Og hvis ikke man kan få den hjælp, man er berettiget til i Danmark, så skal man vide sig sikker på, at det ikke er økonomien, der er afgørende for, om man kan få den nødvendige behandling i udlandet, siger statsministeren.

Det skal følges op af en helt ny kræftplan, der fra 2025 skal sikre 600 millioner kroner om året til kræftbehandling.

En ny kræftplan, der blandt andet skal sikre, at kræft bliver opsporet tidligere, særligt i forhold til lungekræft. Og så skal den have fokus på at gøre noget ved uligheden på kræftområdet, lyder det.

Se regeringen forklare om den nye kræftplan her. Artiklen fortsætter efter videoen.

Men mens de 400 millioner kroner til akutte initiativer altså skal hjælpe her og nu, så er kræftplanen ikke lige på trapperne.

De 600 millioner kroner årligt er først sat af fra 2025, og ifølge indenrigs- og sundhedsminsiter Sophie Løhde skal Sundhedsstyrelsen nu lave et oplæg til, hvordan sådan en kræftplan kunne se ud.

Det oplæg skal være klar i 2024, og derefter vil regeringen så lave den endelige plan, siger hun.

De tre ministre var inden pressemødet på besøg på gangene på Rigshospitalet. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Et af problemerne har ifølge regeringen været, at man nogle steder på hospitalerne har taget for meget hensyn til økonomien, når man har set på behandlingen af patienterne.

Det gør udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen "vred", siger han.

- Det er en dyb irritation over, at vi i det her samfund har skabt nogle unikke patientrettigheder, og så er der nogle patienter, som kommer bag i køen, fordi man tager et misforstået hensyn til økonomien, siger han.

Ansvar og dilemma

De tre ministre på pressemødet bliver dog også spurgt, om ikke de selv - tre af de mest indflydelsesrige politikere de seneste år, særligt på sundhedsområdet - har et ansvar for, at det er gået galt.

Og jo, det har de da, lyder svaret.

- Man hører dem alle tre sige, at de har hvilet for meget på succesen fra kræftpakkerne. De erkender, at man ikke har fulgt nok med i, om det så kørte, som det skulle, siger DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen.

Ifølge hende er problemet udtryk for "det evige dilemma" i dansk politik i disse år.

- Man taler meget om mindre kontrol og overvågning, og når der så opstår ting som det her, så vil man rigtig gerne overvåge og kontrollere noget mere for at være sikker på, at det kører, siger hun.

Christine Cordsen understreger samtidig, at man de kommende år skal holde øje med, hvad der egentlig ligger i de fem milliarder kroner, regeringen vil afsætte til sundhedsvæsenet.

- Vi skal følge med i, om det her kommer oveni de penge, man normalt giver årligt i økonomiforhandlingerne med Danske Regioner, eller vil de så få færre penge?

- Der er meget at holde øje med, når det handler om, hvor meget de her fem milliarder kroner egentlig er, siger hun.