Regeringen vil have flere ressourcestærke borgere i det danske samfund til at flytte ind i de udsatte boligområder.
Derfor skal det nu gøres obligatorisk for kommunerne og boligforeninger at bruge ordningen "fleksibel udlejning", hvor borgere under uddannelse eller med fast arbejde kommer forrest i køen, hvis de ønsker at bo i en lejebolig i et udsat boligområde.
Det fremgår ifølge DR Nyheders oplysninger af regeringens udspil "Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030", der præsenteres i Mjølnerparken i København klokken 11. DR sender direkte fra præsentationen.
I dag er det kun en mulighed for kommunerne og boligforeningerne at indføre ordningen. Ifølge en undersøgelse fra 2012 fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd brugte 47 procent af boligforeningerne fleksibel udlejning.
Bent Madsen, der er administrerende direktør i Danmarks Almene Boliger, kalder det et effektivt instrument.
- Det er et instrument, der virker, og som vi kender allerede. Det sikrer, at andelen med et arbejde i et boligområde er stigende. Det kan ikke bruges alene, men er et godt instrument, siger han.
Ekspert: Kræver lang venteliste
Forskning har vist, at fleksibel udlejning bidrager til at fastholde ressourcestærke beboere i udsatte boligområder, men boligforsker Gunvor Christensen fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - problematiserer det alligevel.
- Fleksibel udlejning som obligatorisk greb er lidt omsonst, fordi det kræver, at man har en lang venteliste:
- Og de steder, hvor der er lang venteliste, typisk i de store byer, bruger allerede fleksibel udlejning. De steder, der typisk ikke bruger det, har ikke har den luksus at kunne vælge, fordi der ingen venteliste er, siger Gunvor Christensen.
Regeringen foreslår også at nedsætte ydelsen for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp til integrationsydelsesniveau for dem, der flytter ind i de hårdeste ghettoområder.
Samtidig lægges der op til, at modtagere af integrationsydelse slet ikke kan flytte ind i de områder. Ifølge Bent Madsen fra Danmarks Almene Boliger er det knap så god en ide at skære i folks ydelser.
- Vi har allerede værktøjer som for eksempel fleksibel udlejning, og det er meget bedre at bruge dem end at skulle ende i en ulykkelig situation, hvor man skal begynde at skære i folks ydelser, siger Bent Madsen.
Udfordrer kommunerne
I Kolding er borgmester Jørn Pedersen (V) anderledes positiv over for nedsættelse af de sociale ydelser.
- At folk, der ikke er på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, ikke lige er dem, vi ønsker flytter ind først og forstærker udfordringerne i vores udsatte boligområder, er en god intention, siger han:
- Det vil gøre, at vi får løst en skævvridning med nogle borgere, der ikke er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse, siger Jørn Pedersen.
Ifølge DR Nyheders oplysninger vil regeringen desuden foreslå, at det ikke længere skal være muligt for kommunerne at anvise beboere til udsatte boligområder, hvis man i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
Anvisningsreglen giver i dag kommunerne ret til at give borgere med akut behov en bolig uden om boligafdelingens almindelige venteliste.
Boligforsker Gunvor Christensen mener, at regeringens forslag vil udfordre kommunerne og boligforeningerne, når de fremover skal anvise udsatte borgere til en bolig.
- Traditionelt kan vi jo se, at de udsatte borgere kommer ind i de udsatte boligområder, og det er hele ideen med den almene boligsektor, at man skal kunne tage vare om de udsatte grupper:
- Det her kræver alternativer kommunalt, og det vil være vanskeligt i nogle af de store byer som København og Aarhus, hvor boligmarkedet er så presset, som det er, siger Gunvor Christensen.