Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal have en kontant bonus, hvis de får sig et job. Sådan lyder et forslag fra regeringen i dag som sidste led i en vækstpakke, der blandt andet skal betyde afgiftslettelser til erhvervslivet og forbedringer for landdistrikterne.
Ifølge DR Nyheders oplysninger er der tale om en skattefri bonus på op til 1.500 kroner om måneden, og man skal have været på kontanthjælp i et år for at kunne modtage den. Ambitionen er, at ordningen skal træde i kraft 1. juli og gælde året ud.
Men det er ikke første gang, at regeringen foreslår at indføre en jobpræmie for at motivere langtidsledige til at komme i arbejde.
I 2012 indførte man en toårig forsøgsordning, der belønnede kontanthjælpsmodtagere for at komme i arbejde med op mod 600 skattefrie kroner om måneden.
I 2010 blev der sat en tilsvarende forsøgsordning i gang af den tidligere regering, hvor målgruppen var enlige forsørgere på offentlig forsørgelse.
Begrænset, hvem man kan nå
Den seneste forsøgsordning, som udløb i foråret 2014, er netop nu ved at blive evalueret hos Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).
Men selvom resultatet endnu ikke foreligger om den seneste ordning, så kan man godt trække på erfaringer fra tidligere forsøg - både i og udenfor Danmark, når man skal vurdere jobpræmiernes effektivitet.
Det fortæller professor og programleder for arbejdsmarked og uddannelse ved KORA, Jacob Nielsen Arendt.
- Det tyder på, at jobpræmier godt kan virke. Men det økonomiske incitament skal være temmeligt stort, og det er begrænset, hvor udsatte grupper kan være, før man kan nå dem. De skal have et minimum af ressourcer for at kunne få nytte af ordningen, siger han til DR Nyheder.
Lavere belønning, lavere incitament
Det er hovedsageligt engelske og amerikanske studier af jobpræmier, der viser, at høje belønninger gavner, og sammenlignet med dem ligger de tidligere danske jobpræmier i den lave ende.
- Det er svært at sige helt entydigt, fordi det varierer utroligt meget med målgruppe og på tværs af lande.
- Men man kan måske sige, at de danske ligger i den lave ende, og derfor er det også forventeligt, at man kunne se lidt mindre effekter af nogle danske ordninger, siger Jacob Nielsen Arendt om de tidligere forsøgsordninger.
Effektiv for enlige forsørgere
En evaluering fra Beskæftigelsesministeriet viste dog, at jobpræmien til enlige forsørgere, som også her var op til 600 skattefrie kroner månedligt, påvirkede incitamentet til at arbejde.
De enlige forsørgere var seks uger mere i arbejde som følge af ordningen, end de ellers ville have været.