De Radikale var tirsdag med til at finde pengene til regeringens ghettoplan, men er ikke med i onsdagens delaftale på boligområdet.
Det skyldes, at ghettobegrebet nu, "kun handler om boligområder, hvor den etniske underklasse bor", siger politisk leder Morten Østergaard (R).
- Det er uhyggeligt, at man vil lave særlovgivning - ikke mod mennesker, der har de samme problemer. Men opdelt efter, om de mennesker, der har sociale udfordringer i Danmark, har ikkevestlig baggrund eller ej, siger han.
Stikker kæp i hjulet
Han mener, at aftalen stikker en kæp i hjulet på de forandringer, som de ti milliarder kroner, der skal finansiere ghettoplanen, kunne have gjort.
- Virkeligheden kalder på nogle bedre løsninger end det her symbolpolitik, som ender med at gøre det sværere at skabe reel forandring, siger Østergaard.
Han afviser dog ikke, at De Radikale kan være med i aftaler på andre områder under ghettoplanen:
- Det skal være noget, der viser mod til reel integration, og ikke symbolpolitik, som det vi har set i dag.
En del af onsdagens aftale på boligområdet er et krav om, at andelen af almene familieboliger i ghettoer, der har været på regeringens ghettoliste de seneste fire år, skal nedbringes til 40 procent inden 2030.
Det kan for eksempel ske ved salg af nogle af de almene familieboliger.
Enhedlisten: Vi har brug for at skabe tryghed
Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, der ligeledes står uden for aftalen, mener, at det er et stort problem, at debatten i højere grad handler om at se hårdest ud i stedet for at hjælpe de mennesker, der bor i området.
- Vi har brug for at skabe tryghed, sikre fritidsjob, bekæmpe fattigdom og sociale problemer. Men i stedet bliver pengene og energien brugt på at jagte de mennesker, man påstår at ville hjælpe, siger hun i en skriftlig kommentar.
Med aftalen er kriterierne for, hvornår et område klassificeres som en ghetto, ligeledes blevet justeret. Det betyder, at der nu er 30 ghettoer i Danmark mod tidligere 22.
16 af disse har været på listen de seneste fire år og skal derfor leve op til det nye krav om, at kun 40 procent af deres boliger må være almene familieboliger.
/ritzau/