Allerede fra næste år kan det komme til at koste penge i deltagerbetaling, hvis man vil tage en ny videregående uddannelse, der er på niveau med eller under ens nuværende uddannelsesniveau.
Forslaget fra regeringen vækker bekymring hos Radikales politisk leder, Morten Østergaard.
- Man river tæppet væk under flere tusinde danskere, som træffer et aktivt valg, som stiller dem bedre på arbejdsmarkedet. Jeg synes ikke, det giver nogen mening at finansiere udgifter i dagpengesystemet ved at forhindre andre i at tage en uddannelse, der kan give dem et job.
Forslaget om deltagerbetaling er fremsat af Venstre-regeringen og støttes af både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Indtægterne ved deltagerbetaling på de videregående uddannelser skal dække hullet i dagpengesystemet, som frem mod 2020 forventes at vokse til over 300 millioner kroner.
Men Radikales leder mener omvendt, at forslaget vil føre til flere ledige og dermed til flere udgifter i dagpengesystemet. Desuden vil deltagerbetalingen medføre større ulighed, mener Morten Østergaard.
- Med det her forslag bliver det jo sådan, at dem, der kan få hjælp hjemmefra eller har en lille formue, de kan tage lige så mange uddannelser, de vil. Mens at dem, der ingenting har, de vil være stavnsbundet til det første valg, de traf.
Enhedslisten: S og DF støtter asocialt forslag
Også fra Enhedslisten lyder der kritik af forslaget. Især støtten fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vækker hovedrysten hos uddannelsesordfører Eva Flyvholm.
- Jeg synes ærligt talt, at det er uforståeligt, at Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne støtter et så asocialt forslag, der indfører brugerbetaling i vores uddannelsessystem. Og det er da urimeligt at finansiere dagpengene ved at stjæle fra de studerende – de penge må da kunne findes et mere rimeligt sted.
Rettelse: Klokken kl. 14.30 er artiklen rettet. Ordet lovforslag er rettet til forslag.