Flygtningepolitikken er blevet en brik i forhandlingerne om finansloven, og i aftes talte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om et 'paradigmeskift' for de personer, der er midlertidigt beskyttet i Danmark.
Han henviste til de 4.200 syrere, som har fået tildelt midlertidig beskyttelse i Danmark efter den særlige paragraf 7, stk. 3.
Det er den gruppe af flygtninge, som må vente tre år på familiesammenføring, fordi de ikke er individuelt forfulgte, men er flygtet fra en borgerkrig.
Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningsleder, master i flygtningestudier og professor på Aarhus Universitet, siger, at det er en begrænset gruppe flygtninge, der vil blive omfattet af forslaget.
- Her er tale om en meget lille gruppe, da det ikke gælder alle syrere, som kommer her på den midlertidige beskyttelsesstatus. Som jeg forstår det, skal deres status være endnu mere midlertidig, fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen.
Og hvis det bliver enden på de politiske forhandlinger kan få betydning for, om de berørte syrere kan nå at få familiesammenføring i Danmark.
En del af dem er efter al sandsynlighed kommet til Danmark i 2015 og står derfor - efter tre års venten - til at få deres familie til Danmark næste år. Men deres familiesammenføringssager bliver måske stillet i bero, hvis deres ophold i Danmark bliver endnu mere midlertidigt.
Modsat internationale forhandlinger
Thomas Gammeltoft-Hansen lægger vægt på, at de danske stramninger går i modsat retning af de internationale forhandlinger på flygtningeområder, som Danmark også deltager i.
- Der bliver lige nu forhandlet om en international aftale på flygtningområdet. En væsentlig del af denne aftale handler om, at man skal væk fra den her 'opbevaringsmodel', hvor flygtninge sidder isoleret i lejre, og i højere grad skal lade flygtninge hjælpe sig selv og aktivt bidrage til økonomien.
- Hvis dette forslag gennemføres, går Danmark i den modsatte retning og afskærer flygtninge muligheder for at arbejde og uddanne sig, forklarer Thomas Gammeltoft-Hansen.
Professoren tvivler på, at fremgangsmåden i givet fald vil virke efter hensigten. De berørte flygtninge tager nemlig ikke nødvendigvis hurtigere hjem, fordi forholdene strammes, eller deres situation gøres mere midlertidig.
- De danske erfaringer peger på, at det i virkeligheden kunne være modsat. At det er dem, der holder sig i gang, der først tager hjem frivilligt, hvis forholdene ændrer sig, eller deres opholdstilladelse udløber. Omvendt kan det være dem, der har været passive, som er sværere at få ud, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Kan slippe udenom flygtningekonventioner
Hvis der bliver indgået en aftale om en ændring af reglerne for de personer, som er midlertidigt beskyttet i Danmark, rammer det en mindre gruppe af flygtninge, og dermed kommer Danmark sandsynligvis udenom en konflikt med FN's flygtningekonvention.
- Hvis det skulle gælde for alle flygtninge, ville man støde på nogle problemer. En af de knaster, der er tilbage, er hvor hurtigt man vil sende flygtningene hjem. Der kan stilles spørgsmål ved, om der reelt er sikkert i hjemlandet i forhold til forfølgelse eller torturforhold, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Efter mødet i Statsministeriet i aftes var Lars Løkke Rasmussen optimistisk i forhold til at lande både en finanslov, en aftale om lavere skat og en aftale om hjemsendelser af flygtninge.
Forhandlingerne fortsætter i dag.