Regeringen og Dansk Folkeparti balancerer på et yderst spinkelt juridisk grundlag, når de i finansloven har besluttet at sænke integrationsydelsen betragteligt.
Det vurderer Kirsten Ketscher, der er professor i socialret og diskriminerings- og ligestillingsret ved Københavns Universitet.
I går blev det nemlig besluttet, at den offentlige ydelse til nytilkomne flygtninge, der har fået asyl eller opholdstilladelse, og en række danskere, der ikke har haft ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år, sænkes med 2.000 kroner.
Det betyder, at den månedlige ydelse fremover vil ligge på 9.993 kroner.
- En reduktion af den størrelse vil sandsynligvis komme til at stride mod grundlovens paragraf 75 stk. 2. Det er ifølge min vurdering ikke et beløb, der gør, at den enkelte kan have til det nødvendige som mad, tøj og et sted at bo, siger professor Kirsten Ketscher.
Skal også være råd til gaver og fornøjelser
I grundloven lyder det, at man er berettiget til hjælp fra det offentlige, hvis man ikke 'kan ernære sig og sine'.
Kirsten Ketscher henviser blandt andet til en Højesteretsdom fra 2012, der ifølge hende var en nyfortolkning af grundloven, og hermed beskyttede den enkeltes ret til hjælp på et anstændigt leveniveau.
- Den slog også fast, at der i budgettet også skal være til for eksempel gaver, fornøjelser og offentlig transport, og det tror jeg kommer til at knibe, når vi kommer ned på det beløb, siger professoren.
Er det ikke ikke nærmest umuligt at vurdere, hvad der er et passende niveau?
- Det er klart, at man selvfølgelig må se på, hvad den enkelte modtager har til rådighed, og hvor langt det rækker, og det er ikke specielt svært at vurdere. Helt grundlæggende skal det være et niveau, hvor man kan leve et værdigt liv, siger Kirsten Ketscher, der vurderer, at flere på ydelsen vil kunne have held med at afprøve ved domstolene, om deres ydelse er høj nok.
Der er jo noget, de har vurderet i Justistsministeriet og givetvis har haft en række overvejelser omkring. Hvad mener du om det juridiske arbejde, der er bag?
- Jeg synes, at det er meget problematisk, at man ikke sikrer sig og argumenterer for, at det er i overensstemmelse med grundloven, siger hun.
Dansk Folkeparti: Ydelsen er høj nok
Professor Kirsten Ketscher er ikke den eneste, som har sat spørgsmålstegn ved, om integrationsydelsen er så lav, at den ikke overholde lovgivningen.
Den lave integrationsydelse har nemlig tidligere fået Institut for Menneskerettigheder til at advare om, at det er i strid med grundloven.
Nogle familier på integrationsydelsen lever nemlig for så lille et rådighedsbeløb, at de har svært ved at få råd til mad, medicin og bolig, lød vurderingen i en rapport i oktober, mens ydelsen stadig hed knap 12.000 kroner månedligt for enlige forsøgere.
Hos Dansk Folkeparti har man dog ikke rystet på hånden et øjeblik i forhandlingerne om den nye lavere ydelse.
- I Dansk Folkeparti har vi grundlæggende den opfattelse, at Danmark ikke er forpligtiget til at give offentlige ydelser til dem, der kommer udefra. Der har været en diskussion om det, og vi har presset regeringen til at få ydelsen længere ned, siger integrations- og udlændingeordfører Martin Henriksen.
En professor i socialret vurderer, at ydelsen er så lav, at det ifølge hendes vurdering vil betyde, at nogle mennesker ikke vil kunne leve et værdigt liv, hvilket er i strid med grundloven. Hvad siger du til den vurdering?
- Det er vores opfattelse, at den pågældende paragraf i grundloven som udgangspunkt er til for danske borgere. Den nuværende fortolkning i Justitsministeriet er, at man også er forpligtiget til at give en ydelse til folk, der kommer udefra. Vi mener, at en yderligere sænkelse er helt inden for rammerne af grundloven, siger han.
Kan man leve et værdigt liv som enlig forsørger for under 10.000 kroner om måneden?
- Det er ikke alverden, man får, men man skal huske på, at der er tale om mennesker, der kommer udefra og påstår, at de har behov for beskyttelse. Og det må være det vigtigste. Vi har fået regeringen med på, at der trods alt er grænser for, hvor meget man som udlænding kan forlange at få af den danske stat, siger Martin Henriksen.
Nu er ydelsen nede på under 10.000 kroner. Hvis det stod til jer, hvad skulle ydelsen i den ideelle verden ligge på?
- Vi har ikke lagt os fast på et bestemt niveau. Vores mål er at få den så langt ned som overhovedet muligt. Vi har fået den sat ned af flere omgange, og nu gør vi det igen, siger udlændingeordføreren.