Første, eneste og sidste gang.
Sådan lyder det om den trepartsaftale, der i dag er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Aftalen indeholder et lønløft for udvalgte grupper i den offentlige sektor, og den bryder derfor med den danske models grundlæggende principper om, at løndannelsen sker i overenskomstsystemet. Det opsigtsvækkende skridt skal derfor heller ikke gentage sig, lød det ved præsentationen af aftalen.
Ifølge professor emeritus i komparativ politisk økonomi Ove Kaj Pedersen er der ingen garanti for, at det bliver sidste gang, en trepartsaftale blander sig i lønforhold.
- Nu er dæmningen så at sige faldet, og der er afprøvet en mulighed. Fagbevægelsen har accepteret det gennem sin deltagelse, de har så at sige skrevet under på, at den her mulighed er åben. Så den står åben for fremtidige regeringer, den står også åben for fremtidige parter, der kan bede om en sådan type af involvering fra regeringens side, siger Ove Kaj Pedersen i Deadline.
Gennem historien har fagbevægelsen bedt om politisk hjælp fra socialdemokratiske regeringer, men det er nyt, at regeringen selv tager initiativ til at en aftale om løn.
- Det er jo sket i årtier gennem historien, at fagforeningerne har bedt en socialdemokratisk regering intervenere forud for forhandlinger, under forhandlinger, efter forhandlinger som afslutning på konflikt og så videre. Principielt er der ikke noget nyt i det, men det, der er det nye, er, at regeringen spiller ud og påvirker lønstrukturen i den offentlige sektor, siger Ove Kaj Pedersen.
Han vurderer samtidig, at det kan gå hen og blive et problem for den danske models berettigelse i fremtiden.