Hvis Alternativets formand Uffe Elbæk kommer igennem med sit forslag om at give alle ret til at tage et såkaldt "nysgerrighedsår" - altså ret til et års uddannelsesorlov hvert tiende år – vil det gå meget hårdt ud over samfundsøkonomien.
Det vurderer professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, der peger på, at arbejdsudbuddet vil falde.
- Den rene effekt af et lavere arbejdsudbud er, at vi får en lavere vækst og en mærkbar forværring af den offentlige økonomi, fordi der er færre skatteindtægter, siger han.
Alternativet klar med nyt udspil
Ifølge professoren vil det koste et stort tociftret milliardbeløb.
- Hvis det er ti procent af arbejdsstyrken, der i gennemsnit skal trækkes ud af job, så er det formentlig noget, der kan ligne et stort tocifret, hvis ikke et treciftret, milliardbeløb, som man kommer til at miste i skatteindtægter, siger han.
Forslaget fra Alternativet er en del af i alt 38 ideer, som partiet har samlet i et udspil med titlen "Det næste Danmark".
Ideen med "nysgerrigshedsåret" er at tage et opgør med den ”uddannelseslogik”, der ifølge Elbæk hersker i store dele af landet, hvor det gælder om at komme igennem uddannelsessystemet og så finde et arbejde, som man har resten af livet.
Elbæk ønsker livslang læring
- Jeg tror, at vi skal forestille os et samfund, hvor vi lærer hele livet. Altså, at vi har livslang nysgerrighed, som vi formulerer det på Alternativet-sprog. Vi skal dygtiggøre os hele livet, siger Uffe Elbæk.
På den politiske venstrefløj er der opbakning til ideen om opkvalificering.
SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, erklærer sig helt enig med Uffe Elbæk i, at det er et godt formål at øge incitamentet til, at folk bliver ved med at uddanne sig livet igennem, men han synes, at forslaget fra Alternativet er for firkantet.
- Det er noget rigidt at sige, at det skal være hver tiende år. En model for uddannelsesorlov skal skræddersys, så det er mere fleksibelt for den enkelte. Det kan jo være, at nogle har brug for at tage uddannelsesorlov løbende eller efter for eksempel fem år på arbejdsmarkedet, siger Karsten Hønge.
- Og det er også for firkantet at sige, at det skal være et helt år ad gangen. Det vil mest appellere til folk med mellemlange eller lange uddannelser bag sig, som er vant til at studere, mens mange både faglærte og ufaglærte kan have svært ved at se sig på skolebænken i et helt år ad gangen, siger Karsten Hønge.
Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, er mere positiv.
- Det er en rigtig god idé, både for den enkelte og for samfundet. Med den udvikling, der er på arbejdsmarkedet, så er der brug for, at folk efteruddanner sig, hvis de har ønsket om det selvfølgelig, siger han.
Ifølge Bo Sandemann Rasmussen vil det have en positiv effekt, hvis alle opkvalificerer sig, men han tror dog ikke på, at det opvejer for udgifterne. Men man skal ikke undervurdere efteruddannelse, mener Pelle Dragsted.
- Hvis man får løftet folks kompetencer, så de bliver mere produktive og værdiskabende, så er der jo også et øget provenu i det, siger Pelle Dragsted.
Dansk Arbejdsgiverforening: For ukonkret til kommentar
Uffe Elbæk foreslår, at detaljerne omkring uddannelsesåret – eller "nysgerrighedsåret" – udarbejdes af arbejdsmarkedets parter, og at staten eventuelt kan støtte en sådan ordning økonomisk.
Hos en af arbejdsmarkedets parter, Dansk Arbejdsgiverforening, ønsker man imidlertid ikke at forholde sig til Uffe Elbæks forslag.
- Det er simpelthen for ukonkret til, at det giver mening at kommentere på det, meddeler Dansk Arbejdsgiverforenings presseenhed.
Heller ikke fagforeningen HK ønsker at kommentere forslaget.