Professor: Derfor bryder vi os ikke om ordet neger

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er kommet i modvind efter, at han i går brugte ordet neger. Et begreb, der stadig kaster lange skygger også i Danmark, mener ekspert.

Søren Espersen fastholder, at ordet neger ikke er betændt. (Foto: © Emil Hougaard, Scanpix)

- Hvis Søren Espersen tog til USA og deltog i møder, så ville han næppe bruge ordet negro, siger Jørn Brøndal, lektor i amerikansk historie ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Han sidder for øjeblikket og færdiggør en bog om amerikansk historie, hvori han blandt andet skriver om det amerikanske ord negro.

- Ordet associeres med en belastet fortid, hvor der var slaver i USA. Og med et raceadskillelsessystem og et race undertrykkelsessystem, siger han.

Og selvom neger og negro ikke kan sammenlignes en til en, så mener han alligevel, at der klæber sig racistiske undertoner til begrebet i en dansk sammenhæng.

- Ligesom i USA har vi har også herhjemme en kulturhistorie, hvor ordet neger går hånd i hånd med andre negative fortællinger omkring sorte mennesker, siger han.

Også fornedrende i Danmark

Går man tilbage i kulturhistorien vil man nemlig finde mange eksempler på, at begrebet er blevet anvendt negativt om mørke mennesker. Og det har været med til at præge betydningen af ordet, forklarer Jørn Brøndal. Derfor mener han også, at man godt kan trække tråde til den amerikanske version af ordet.

- I Danmark er det, der kommer nærmest negro ordet neger. Samtidig kan man formentlig også lave en kobling, fordi vi har en historie som slaveholdende nation, siger han og fortæller, at han ikke selv kunne finde på at anvende begrebet.

- Jeg ser en kobling mellem de to begreber i en sådan grad, at jeg aldrig kunne finde på at bruge ordet, understreger han.

Hele miseren udspringer af en ny kampagneplakat som Dansk Folkeparti står bag. Her ser man et billede af en flok danskere sammen med golden retriever under overskriften "Vores Danmark - Der er så meget, vi skal passe på".

Kampagnen er imidlertid blevet kritiseret for ikke at være repræsentativ, fordi der udelukkende optræder hvide mennesker på billedet. Og det var i den forbindelse, da TV2 i går forholdte Søren Espersen til kritikken, at han brugte ordet neger.

”Vi kunne sagtens have sat en neger ind og hvad så?” lød det blandt andet fra udenrigsordføreren.

'Politisk korrekthed interesserer mig ikke'

Men kritikken preller af på hovedpersonen selv. Søren Espersen køber nemlig ikke præmissen om, at ordet skulle være betændt i en dansk sammenhæng. Tværtimod mener han, at ordet egner sig godt til at beskrive mørke mennesker.

- Jeg accepterer ikke, at det her er et betændt begreb. Det kan andre så gøre. Det vil jeg ikke. Selvfølgelig er det ikke det. Når man taler om hudfarve, så er det en udmærket terminologi at bruge. Jeg synes nærmest, at det er forargeligt og fornærmende overfor sorte amerikanere at kalde dem afroamerikanske, når de aldrig har sat deres ben i Afrika, siger han.

Men hvorfor skriver du så i et tweet, at du er ked af, hvis folk er blevet fornærmede?

- Det er jeg selvfølgelig. Altså jeg går ikke rundt og håber på, at folk bliver fornærmede.

Tror du ikke, at man kunne undgå at fornærme folk ved at undlade at bruge ordet neger?

- Den bedste måde, at undlade at krænke folk på det er ved at sidde helt stille uden at sige noget, så er man sikker på ikke at fornærme nogen.

Hvorfor bruger du ikke bare et andet ord?

- Politisk korrekthed er jeg ikke så interesseret i. Ved du hvad, der er altid nogen, der bliver fornærmede, der er altid nogen, der bliver krænkede og altid nogen, der bliver sure. Sådan har det altid været. Nogen har et højere krænkelsesniveau end andre og nogen begynder at græde over det mindste. Sådan er vi så forskellige alle sammen, siger han.