Helle Thorning-Schmidt kan se tilbage på 10 år op ad bakke som Socialdemokraternes formand. Konstant i modvind, udråbt som middelmådig og beskrevet som en, man ikke rigtigt kan mærke.
I 2011 formåede hun at tilkæmpe sig landets øverste embede statsministerposten, men det var på ryggen af endnu en tilbagegang for Socialdemokraterne - faktisk har partiet mistet vælgere ved samtlige valg med Thorning i spidsen.
Og det var også lynhurtigt historierne om løftebrud, der satte dagsorden, da Thorning endelig fik succes og indtog statsministerkontoret.
På det seneste har hun dog oplevet markant fremgang i meningsmålingerne, og mange er ikke længere så sikre på, at Danmarks statsminister hedder Lars Løkke Rasmussen efter det folketingsvalg, der skal være afholdt senest 14. september.
Her følger et portræt af Helle Thorning-Schmidt sammensat af fem nedslag i hendes tid som Socialdemokraternes formand:
Valgt som formand
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:551528c6a11f9f12382fd1d4
24.261 mod 21.348.
Da stemmerne ved det socialdemokratiske kampvalg 12. april 2005 var talt op, stod det tindrende klart, at Helle Thorning-Schmidt havde slået Frank Jensen og kunne kalde sig den første kvindelige S-formand.
I sin takketale lovede Helle Thorning-Schmidt at passe godt på partiet og slide og slæbe for det hver dag.
- Jeg takker dig Frank for en fair og konstruktiv valgkamp, sagde hun.
Det var også her, Thorning sagde de berømte ord "jeg kan slå, Anders Fogh", som dog aldrig lykkedes.
Frank Jensen kaldte efterfølgende valgkampen mellem de to et stort demokratisk projekt. Og han ønskede Helle Thorning-Schmidt tillykke med sejren.
- Jeg vil opfordre alle de partifæller, der har støtte mig til at blive i partiet og kæmpe. Vi skal banke Venstre og De Konservative ud af regeringskontorerne, sagde Frank Jensen.
Som noget af det første proklamerede hun, at det skulle være slut med de udmarvende fløjkrige, der havde martret Socialdemokraterne siden formandsopgøret i 1992, hvor næstformand Poul Nyrup Rasmussen udfordrede den siddende formand Svend Auken.
Men som noget af det første blev hun også allerede dømt halvvejs ude. Stemplet som "stjerne for en aften" i Politiken, der efter knap 100 dage beskrev Thorning som en S-leder "uden autoritet". Hverdagen havde meldt sig hurtigt.
En utilfreds folketingsgruppe begyndte så småt at udtrykke sig negativt i medierne - årsagen var ikke kun Thornings påståede sjoflen af gruppemøderne, men også ansættelsen af den kontroversielle rådgiver Morten Boje Hviid. I en dokumentar om tidligere S-formand Mogens Lykketoft kaldte han blandt andet Svend Auken en mand med svage nerver.
Valgnederlaget til Fogh i 2007
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:551528d6a11f9f12382fd1d8
Den første store test for Helle Thorning-Schmidt var valgkampen i november 2007. Anders Fogh Rasmussen havde udskrevet valget et før tid, fordi han med egne ord ville "rense luften" og forsøge at få et klarere mandat til at lave en kvalitetsreform.
Og selvom Thorning viste sig at være en stærkt "campaigner" - og endte med at score 49.926 personlige stemmer - løb den borgerlige blok med endnu en valgsejr.
En stor del af valgkampen havde det nye parti Ny Alliance som omdrejningspunkt, og Thorning blev skubbet lidt i baggrunden med sine budskaber om fem milliarder kroner mere i løn til offentligt ansatte over tre år og 29 konkrete velfærdsrettigheder til borgerne.
En af velfærdsrettighederne var minimum et bad om dagen til de ældre. Bemærkelsesværdigt nok kom lige præcis det krav ind i forhandlingerne om finansloven for 2014, da Enhedslisten stod stejlt på netop bad til ældre. Men minimumsrettigheder kunne der ikke blive tale om, lød det nu fra regeringen med Thorning i spidsen.
Til syvende og sidst fik Socialdemokraterne og Thorning 25,5 procent af stemmerne og mistede dermed to mandater i forhold til folketingsvalget i 2005. Senere har Thorning beskrevet nederlaget til Fogh som det største politiske nederlag i sin karriere.
Skattesagen mod Thorning-parret
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:55152907a11f9f12382fd1e0
Skattesagen er blevet kaldt den potentielt største skandale i dansk politik siden Tamil-sagen i begyndelsen af 90'erne. Intet mindre. Den er dog foreløbig landet uden de store konsekvenser - også efter at den såkaldte skattesagskommission afgav beretning.
Omdrejningspunktet i sagen er anklagerne om, at Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock skulle have spekuleret i ikke at betale skat.
Spørgsmålet var, om Helle Thorning-Schmidts mand var i Danmark mere end 180 dage om året. Han arbejdede i Schweiz, og der var derfor tvivl om, hvorvidt han havde pligt til at betale skat i Danmark eller ej. Parret blev i sommeren 2011 frifundet for beskyldningerne.
6. september 2012 kom det frem, at Københavns Politi havde valgt at sigte tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) personlige rådgiver Peter Arnfeldt for at have lækket fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold til Ekstra Bladet og BT. Arnfeldt er ikke sigtet længere.
Skattesagskommissionen havde fået til opgave at besvare to klare spørgsmål:
For det første: Var der nogle, der prøvede at presse en bestemt afgørelse igennem, da Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock skulle have en afgørelse fra Skat? Troels Lund Poulsen, hans departementschef Peter Loft eller måske sågar Venstres formand Lars Løkke Rasmussen?
Kommissionens klare svar var: Nej, det var der ikke.
For det andet: Hvem lækkede Thornings dybt personlige skattepapirer til B.T., der bragte historierne midt i valgkampen i 2011?
Kommissionens (på sin vis) klare svar: Ingen anelse.
Valgsejren i 2011
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5515466ba11f9f12382fd246
- Vi gjorde det.
Med de ord indledte Helle Thorning-Schmidt sin sejrstale på Vega i København 15. september 2011. Hun havde ikke slået Fogh, men derimod Løkke og co.
- Det var simpelthen så fedt. Det var den største oplevelse, fortalte Thorning om køreturen ind til spillestedet i et interview med Ud & Se i september 2014.
Danmarks første kvindelige statsminister var en realitet - trods et historisk dårligt valgresultat for Socialdemokraterne.
Valgsejren blev da også først og fremmest hevet i land takket være markant fremgang til Enhedslisten og De Radikale. Og højst sandsynligt ikke på grundlag af den stærkt kritiserede plan Fair Løsning, der havde som hovedbudskab, at danskerne skulle arbejde 12 minutter mere om dagen.
Forhandlingerne om et regeringsgrundlag i Det Sorte Tårn på Amager blev da også hårde, og De Radikale stod hårdt på deres krav til den økonomiske politik, der blandt andet bestod af den meget udskældte dagpengereform.
Så det blev ikke til noget med de 12 minutter - i stedet arvede regeringen i vid udstrækning de borgerliges økonomiske politik.
- Allerede på valgnatten kunne jeg mærke, at det ville blive vanskeligt at få enderne til at mødes, fortalte Helle Thorning-Schmidt til Ud & Se.
Rygtet til EU
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5524c700a11f9f02b0b65056
Da det i februar 2009 rygtedes, at Anders Fogh Rasmussen var en af favoritterne til topposten som NATO-generalsekretær, begyndte en storm af benægtelser at hærge dansk politik.
Fogh selv og hans loyale kamptropper mente, at det var det sidste, der nogensinde ville ske. Godt to måneder senere var den god nok.
Lidt samme mølle kom Helle Thorning-Schmidt igennem i løbet af 2014. Flere toneangivende europæiske aviser udråbte hende til at være favorit til en af de EU-topposter, der ville blive ledige omkring september.
Rygterne blev flere gange forstærket - nok allermest da Thorning selv besøgte den tyske kansler Angela Merkel i Berlin og fik ros til skyerne.
Men Thorning skulle ikke til Bruxelles og afløses af Mette Frederiksen, der i pressen blev vurderet til at være den klare arvtager efter Thorning på formandsposten.
En lørdag aften i slutningen af august 2014 blev det så endegyldigt manet i jorden, da den daværende EU-rådspræsident Herman Van Rompuy tweetede, at Polens præsident, Donald Tusk, skulle overtage netop hans stol.
Oven i hatten mistede Thorning sin vicestatsminister Margrethe Vestager, der blev udnævnt til konkurrencekommissær.