Ikke kun Arktis var på dagsordenen, da den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, var i landet.
Amerikaneren er også optaget af noget, der foregår i det østlige hjørne af Kongeriget, nemlig i Østersøen, hvor den russiske gasledning Nord Stream 2 er planlagt til at løbe tæt forbi Bornholm.
Mens debatten om gasledningen ikke fylder meget herhjemme, så har USA ikke meldt sig ud af det højspændte, storpolitiske spil, der bringer Danmark i klemme mellem to tætte allierede: USA og Tyskland.
USA mener, at europæiske lande afgiver suverænitet ved at gøre sig afhængig af gas fra Rusland, og derfor har det magtfulde land pålagt gasledningen sanktioner.
Og inden Mike Pompeo rejste fra USA, slog han fast, at han ville diskutere gasledningen på sit besøg i Danmark.
- Det her er en klar advarsel til firmaerne. Medvirken eller bidrag til Ruslands ondskabsfulde forsøg på at få indflydelse vil ikke blive tolereret. Forlad projektet nu, eller løb risikoen, sagde Mike Pompeo.
Dansk opbakning
Den amerikanske bekymring går på, at Rusland med gasledningen får et særdeles godt trumfkort på hånden overfor Europa.
Gasledningen kommer nemlig til at fordoble mængden af russisk gas, der sælges til for eksempel Tyskland, Holland og Frankrig. 55 milliarder kubikmeter naturgas kan løbe igennem ledningen hvert år.
Det er nok til at forsyne 26 millioner europæiske hjem.
Men den amerikanske bekymring står ikke alene. Flere danske partier ser på projektet med samme uro. Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, bakker op om de amerikanske sanktioner mod arbejdet på at bygge ledningen.
- Vi støtter, at amerikanerne gør alt, hvad de kan, for at få stoppet projektet, og de har nogle andre muligheder end os for at lave sanktioner, siger han.
- Nord Stream 2 er et meget, meget farligt projekt, der giver al for meget magt til Putin, fortsætter han.
- Havde det ikke være for Merkel
I oktober sidste år gav Energistyrelsen tilladelse til, at den russiske gasledning kunne blive ført sydøst om Bornholm.
Tilladelsen kom efter et tumultarisk forløb, efter selskabet bag Nord Stream 2 helt tilbage i 2017 indgav ansøgning om at etablere gasledningens rute gennem dansk søterritorium.
Siden vedtog Folketinget en lov, der gav politikerne mulighed for at forhindre gasledningen af sikkerhedspolitiske årsager.
Det fik Nord Stream 2-selskabet til i stedet af søge om en anden ruteføring, der ikke går gennem dansk søterritorium, men dog hen over den danske kontinentalsokkel. Det fjernede Folketingets mulighed for at afvise gasledningen af sikkerhedspolitiske årsager.
- Jeg vil sige, at var det ikke for Merkel, så havde Putin ikke fået sin ledning, siger udenrigsordfører for Konservative, Naser Khader, med henvisning til Tysklands kansler, Angela Merkel.
Khader er lige som Michael Aastrup og sin amerikanske kollega bekymret for, at der sammen med gas vil strømme russisk indflydelse ind i hjertet af Europa.
- Europa skal ikke være afhængig af energi fra totalitære lande som Rusland, hvor Putin ikke overholder internationale konventioner, forsøger at underminere de europæiske demokratier med hacking og hele tiden afprøver vores grænser, siger Naser Khader.
Han opfordrer til, at regeringen tager sagen op i Udenrigspolitisk Nævn.
Det russiske energiselskab Gazprom er hovedaktionær i Nord Stream 2. Andre aktionærer er tyske BASF, energiselskabet Eon, hollandske Nederlandse Gasunie og franske GDF Suez.
USA har dog varslet sanktioner mod virksomheder, der er involverede i konstruktionen af gasledningen.