Det mudrede og særdeles uskønne forløb om placeringen af en ny politiskole i det vestlige Danmark har drevet en kile ned mellem Venstre på Christiansborg og partiets kommunale spydspidser, der i mange tilfælde sidder tilbage med en følelse af at have kæmpet forgæves for at få skolen til deres by.
Vejle-borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) har haft det præcis sådan, men ganske opsigtsvækkende giver Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ham nu et skud frisk optimisme. De to partier står nemlig fast på, at en ny politiskole skal placeres i en eksisterende bygning - modsat regeringen der vil have nybyggeri i Herning.
- Nu ser jeg jo lige pludselig, at forligskredsen ikke er enig, og jeg tror på, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti allerede har manet sig så langt ud, så de er nødt til at fastholde, at man skal finde eksisterende bygninger. Derfor tror jeg stadig, at vi har en kæmpe chance for at være dem, der bliver valgt, siger han.
Vejle-borgmesteren har tidligere sagt til Jyllands-Posten, at regeringens placering af den nye politiskole i Herning "virker, som om det er noget, som er blevet besluttet for lang tid siden".
En beslutning blev i hvert fald taget den 17. november 2015, hvor et politisk flertal bestående af blå blok og Socialdemokratiet udover at blive enige om politiets økonomi for 2016-2019 også valgte at gå videre med regeringens planer om at etablere en politiuddannelse i det vestlige Danmark, som V-regeringen havde skrevet i sit grundlag.
Hurtig borgmester-advarsel
Kort efter igangsatte en række borgmestre en omfattende proces i forsøget på at trække den nye skole til deres kommune. 32 kommuner meldte sig på banen med i alt 45 ejendomme og 20 forskellige byggegrunde.
På dette tidlige tidspunkt i forløbet advarede den konservative Viborg-borgmester Torsten Nielsen om at undgå en situation, hvor kommunerne skulle ud i en længere konkurrence om politiskolens placering.
- Når man nu har vedtaget det, synes jeg også, man skylder både kommuner og de nye elever at få politiskolen placeret og komme i gang, sagde han.
Men i april var der stadig ikke taget nogen beslutning om placeringen, og det fik jyske borgmestre til at miste tålmodigheden:
- Hvad er tidshorisonten, og hvornår bliver der noget meldt ud? Måske var det en ide at få truffet en hurtig afgørelse, sagde Holstebro-borgmester H.C. Østerby, der undrede sig over ventetiden.
Kommunerne var i marts af Byggestyrelsen blevet bedt om at indsende deres forslag - det vel at mærke med et krav til bygningerne om areal på minimum 8.000 kvadratmeter. Men i midten af april opgjorde Rigspolitiet ifølge Jyllands-Posten i den endelige rapport arealkravet til hele 24.500 kvadratmeter.
Bygninger på den størrelse fandtes reelt kun i Skanderborg, Nyborg og Ringkøbing-Skjern, så de andre kommunernes forslag var for små, men det fik de ikke at vide undervejs i arbejdet med at udvikle deres bud.
Kort efter gik man dog lidt på kompromis med arealkravene, og bunken af kommuner talte nu også Frederikshavn, Haderslev, Holstebro, Vejle, Sønderborg, Ikast-Brande og to i Skanderborg. De blev alle gennemgået med tættekam. Samtidig var nybyggeri stadig i spil.
Men i forhold til hvor i landet politiskolen skulle placeres skete der en betydningsfuld ændring i forudsætningerne.
Ønske fra politiet skubbet væk
Politiet havde fra start haft et ønske at placere den nye politiskole inden for rundt regnet 200 km og to timers kørsel fra København, så en del af de studerende kunne indgå i et beredskab med kort varsel.
Men Jyllands-Posten kunne senere berette, at da Rigspolitiet i september afsluttede rapporten om den nye politiskole, var de 200 km ikke længere så afgørende.
Lørdag 5. november kom daværende justitsminister Søren Pind (V) så på banen med en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at Rigspolitiet anbefaler, at den nye politiskole skal etableres som et nybyggeri.
I rapporten bliver det slået fast, at etableringstiden for et nybyggeri ikke er længere end tiden for om- eller tilbygning til en eksisterende ejendom, og at uanset hvilken model, der vælges, vil politiskolen tidligst stå klar i løbet 2019.
Hernings borgmester, Lars Krarup (V), meddelte efterfølgende, at Herning kunne have en nybygget skole parat i løbet af 22 måneder.
Fire dage senere løfter Søren Pind sløret for regeringens beslutning om en placering af politiskolen: Herning.
Pind erkendte dog allerede her, at forløbet kunne have været bedre:
- Jeg tror, enhver kan se, at det havde været nemmere, hvis man bare fra begyndelsen havde truffet en beslutning om, hvor den skole skulle have ligget, sagde den daværende justitsminister.
Men det skabte ikke ro i geledderne. Tværtimod.
I en skriftlig kommentar til Struer Dagblad sagde folketingsmedlem for Venstre i Vestjyllands Storkreds Thomas Danielsen direkte "undskyld" til Nordvestjylland:
- Processen har været fuldstændig vanvittig og kalder på en efterrationalisering internt, skrev han blandt andet.
S: Et stort skuespil
For Socialdemokratiet var det også mere end svært at sluge processen, og retsordfører Trine Bramsen (S) gik i byen med en mistanke om en vennetjeneste mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Hernings borgmester, Lars Krarup (V), der stillede sig på Løkkes side under formandsopgøret i forsommeren 2014.
- Tilbage står også et indtryk af, at processen blot var et stort skuespil, der skulle dække over en politisk studehandel, skrev hun i et blogindlæg:
- Hvorfor er regeringen så ivrig efter at bygge nyt i stedet for at bruge eksisterende bygninger? Er det et politisk ønske, eller handler det om vennetjenester, lød det fra socialdemokraten, der fik Lars Krarup frem i rampelyset:
- Det er jo ikke nogen bananrepublik, vi lever i. Det er hverken Congo eller Uganda. Vi har brugt efterhånden to års arbejde på at få den her placering landet, sagde han til TV2.
Efter regeringsudvidelsen i november og ministerrokaden har den nye justitsminister Søren Pape Poulsen (K) overtaget stafetten med at få den nye politiskole placeret. Og i det nye regeringsgrundlag står altså, at det skal være i nybyggeri i Herning.
Det på trods af at V-regeringen - dagen før Løkke inviterede K og LA med i regering - faktisk åbnede for, at placeringen skulle besluttes i politiforligskredsen.
Foran glasdøren i Finansministeriet havde Claus Hjort Frederiksen præsenteret en blå finanslovsaftale, men til sidste spurgte en DR-journalist, om han på vej mod V-landsmøde havde en sikkerhed til borgmesteren i Herning med, om at det bliver i Herning, at den nye politiske kommer til at ligge.
- Nej, det har jeg jo af gode grunde ikke, da det skal diskuteres i forligskredsen. Nu tror jeg, at vi stopper den her fællessceance, sagde den daværende finansminister.
Den endegyldige beslutning om placeringen af politiskolen skulle være taget før jul, men er nu igen udskudt, så det først bliver efter nytår.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har erkendt, at det kræver 90 mandater at få det opfyldt - og det har regeringen ikke lige nu, fordi S og DF stritter imod.
Pape har dog samtidig gjort det klart, at han ikke har tænkt sig at kaste håndklædet i ringen og opgive et nybyggeri, som ifølge justitsministeren er det "bedste sikkerhedsmæssigt".
I Vejle er borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) overbevist om, at regeringen havde fået en lav karakter for udførelsen af opgaven med at placere en ny politiske ved det grønne bord. Men han har endnu ikke opgivet sit håb om at få skolen til sin kommune.
- Jeg tager kampen for at få den skole til Vejle, indtil det sidste punktum er sat, siger han.