Niels Hausgaard har en gang bemærket noget i retning af, at det tager fire generationer at flytte fra Vendsyssel til Himmerland. Set udefra er det er bare lige at flytte syd for Limfjorden. Men afstanden kan ikke måles i kilometer.
Sådan er det mange steder i landet, og man kan undre sig over at Venstre - af alle partier - ikke har lært, at det også er sådan i Vestjylland. I det der burde være partiets kerneområde. Det vender vi tilbage til. For først lidt om stridens æble: Placeringen af en spritny politiskole i Vestdanmark.
Kernen af regeringens politik
Det virkede rimelig tilforladeligt, da justitsminister Søren Pind i sidste uge bekræftede, at regeringen vil have den attraktive nye uddannelsesinstitution placeret i Herning. Det kunne vel næppe blive mere ærkeborgerligt og ind i kernen af regeringens politik om at tilgodese hele landet, at placere en politiskolen midt i hovedlandet.
Men siden er kritikken bare boblet frem. Byer føler sig forbigået. Borgmestre er skuffede over deres spildte arbejde. Og borgere undrer sig måske over, hvorfor eksisterende tomme bygninger - som den nedlagte sygeplejeskole i Vejle - ikke skulle være gode nok til at huse politielever, der nu i stedet skal have en helt ny, dyr bygning i Herning.
En del af hele regeringens plan om at udflytte statslige institutioner og arbejdspladser handlede faktisk om, at man netop skulle udnytte de tomme offentlige bygninger, som står derude. Sygehuset i Haderslev for eksempel. Det havde sønderjyderne lønligt set for sig som ny levende udklækningscentral for nye danske politikvinder og ditto mænd.
Vilkår blev ændret
I søndagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten kom der så nye detaljer frem om sagen og forløbet. Og selvom der ikke findes nogen rygende pistol, så indhyldes sagen nu alligevel i en tåge af mistanker og mistillid - ikke bare mellem politiske modstandere. Men helt ind i Venstres egne rækker.
Ifølge avisen blev centrale krav til de kommuner, der kæmpede om at få skolen, ændret undervejs i forløbet. Kravene til bygningernes størrelse, om de skulle være nye og afstanden til København var nogle af de krav, der blev justeret på.
Man må give regeringen, at sagen nok ville sætte gang i nogen skuffelse hos de tabere, som sagen uundgåeligt ville have. Men så meget desto mere burde forløbet have været kørt stramt og lydefrit. Ikke med mulighed for diskussion om urent trav og ændrede målsætninger efterfølgende. Det ansvar påhviler justitsministeriet og i sidste ende justitsminister Søren Pind.
Hårde ord
Venstres folketingsmedlem Thomas Danielsen bor i Holstebro. Han har arbejdet i den lokale sparekasse og har siddet i byrådet i byen, og han er valgt i Struer - der ligger nord for Holstebro. Og dermed endnu længere væk fra Herning.
Han kaldte i weekenden processen omkring placeringen af skolen "fuldstændig vanvittig". Det er hårde ord mod en justitsminister fra eget parti.
Og Struers Venstre-borgmester erklærede, at nok havde man hørt justitsminister Pind erklære, at skolen skulle ligge i Herning. Men det er der delte meninger om, må man forstå, så Struer kæmper videre for at få den til Holstebro.
Gentagelse af sygehus-sag
Balladen minder om den, Venstre løb ind under Løkkes første regeringsperiode. Da handlede det om placeringen af supersygehuset i Gødstrup ved Herning. En ting var, at supersygehuset betød lukning af en af Holstebros vigtige arbejdspladser og et skattet og velanset sygehus blandt de lokale. Noget andet var placeringen i Herning.
Vestjyderne ville have den placeret i den lille by Aulum i stedet. Det er bare 17 kilometer længere mod nordvest. Men afstanden kan ikke måles i kilometer.
Aulum er Vestjylland. Det er Herning ikke. Herning er i vestjydernes optik nærmere indgangen til det velhavende Østjylland, og hvorfor skal dem som meget har mere gives?
Den gang var Venstre presset af et nyt oprørsk parti i det vestjyske kerneland kaldet Fælleslisten, og kompensationen til nordvestjyderne var løftet om en motorvej mellem Herning og Holstebro, selvom enhver trafikplanlægger på det tidspunkt vidste, at det ikke var det saglig rigtigt at bruge penge på en motorvej lige der.
Ikke den yderste provins
Når Venstre i næste weekend holder landsmøde i Herning, flytter hele den politiske karavane i et par døgn til Herning. For hovedparten af de medrejsende - både politikere og pressefolk fra andre egne af landet - er følelsen og snakken ofte, at man har nået den yderste provins i kongeriget, når man får en øl på pubben Fox and Hounds med et par lokale, der hellere går i Jack & Jones end Hugo Boss.
Men der ligger et Venstre-land både vest, nord og syd for Herning, som grundlæggende synes, at Herning, Århus, Aalborg, Vejle, Odense og København er tæt på at være et fedt. Det har Venstre-toppen tilsyneladende ikke lært endnu.
Men det er ingen naturlov, at de mest partitro områder bliver ved med at være tro. Det fik Venstre allerede et forvarsel om ved valget sidste år, hvor sønderjyderne i stort tal vendte sig mod Dansk Folkeparti.
Hvis de har glemt, hvordan det var, kan de jo ringe og spørge Hillary Clinton og demokraterne i Pennsylvania og Wisconsin.