Det fremgik af en tidligere version af denne artikel at ledende politiinspektør Mogens Norup Lauridsen er sigtet for at tale usandt i retten. Dette er ikke sandt. DR beklager den fejlagtige oplysning.
"Free Tibet", stod der skrevet med farvekridt på fortove og kajkanter omkring Amaliehaven i København, den dag i juni 2012. Med synlige, bogstaver og et klart budskab.
Men ikke ret længe. For politiet rykkede lynhurtigt ud, ISS blev tilkaldt, og inden klokken var 9 var bogstaverne fjernet. Dermed var der ikke risiko for at dagens fornemme gæst i København, Kinas præsident Hu Jintao, blev konfronteret med kravet om et frit Tibet.
Ivrigt politi
Den hurtige politiindsats over for kravet om frit Tibet er ikke som sådan genstand for undersøgelserne i Tibetkommissionen, der nu er færdige med sine afhøringer. Men den er et fint billede på den nidkærhed, Københavns Politi udviste, da Kinas præsident var i byen.
Senere på dagen under statsbesøget gik denne nidkærhed over gevind, og den demokratiske danske grundlov blev trådt under fode.
Og ikke nok med det. Da regering og folketing et par år senere forsøgte at klarlægge forløbet, modtog de usandfærdige oplysninger fra politiet. Først senere dukkede afslørende dokumenter op - og den daværende justitsminister Søren Pind havde intet andet valg end at sætte det helt store maskineri i gang.
Kulegravning
Derfor sidder Tibetkommissionen i sine lokaler i Buddinge - hvor det nu er slut med afhøringerne, 75 omgange blev det til. I stedet skal der vurderes, bedømmes og skrives.
Resultatet får vi i slutningen af året.
Ingen rygende pistol
Et godt bud: Tibetkommissionen synes ikke den kan udpege en eller flere direkte ansvarlige for overgrebene på de fredelige demonstranter - men at kommissionen vil være i stand til at udpege de led i planlægningen og udførelsen af statsbesøget, hvor noget gik helt galt.
Med den konsekvens at Københavns Politi var så nidkære i modtagelsen af Kinas præsident at man gik over stregen.
Som de talrige afhøringer i kommissionen har formet sig, er det usandsynligt at kommissionen vil pege fingre mod toppen af pyramiden - regeringen, d.v.s. Udenrigsministeriet eller Statsministeriet, for at være ansvarlige for politiets praktiske håndtering af besøget. Det er heller ikke sandsynligt at kommissionen vil gå efter politiets folk på gaden.
Dermed skal fokus af indlysende grunde rettes mod forløbet i ugerne op til præsidentens besøg.
Kinesiske ansigter
Tibetkommissionen skal da også klarlægge forløbet og se på, hvad der er givet af instrukser og signaler undervejs. Følgende billede tegner sig, hvis man skal lægge afhøringerne til grund og male med den brede pensel:
Udenrigsministeriet, og i et vist omfang også Kongehuset, kender kineserne rnget godt.- det er følsomme folk, uden den ringeste forståelse for at nogen kan have behov for at vifte med tibetanske flag og udtrykke sympati for Falun Gong.
Kineserne - politisk mægtige og folkerige eller ej - går meget op i "ansigt", som den danske ambassadør i Kina lader samarbejdspartnere i København forstå tidligt i processen.
PETs rolle
Op til præsidentens besøg sker flere ting - mindst tre vigtige:
Den ene er at medierne flyder over med historier om besøgets vigtighed - tallet 20 milliarder i eksportindtægter bliver folkeeje.
Den anden er at Tibet-sympatisører i København beslutter sig for at udnytte deres ret til at ytre sig.
Den tredje er at Politiets Efterretningstjeneste inddrages i planlægningen af Hu Jintaos besøg. Helt naturligt, men muligvis også fatalt denne gang. I hvert tilfælde har Tibetkommissionen ihærdigt dyrket et PET-spor, nemlig at PET-folkene måske lidt for ivrigt adopterer tanken om de følsomme kinesere - og kæder den sammen med udsigten til demonstrationer.
Det bliver i en trusselsvurdering fra PET til at kineserne er bekymrede for "at tabe ansigt ved konfrontationer med demonstrationer eller lignende."
Opringning om 20 milliarder kroner
Det bliver også, ifølge vidner fra politiet, til en opringning til en ansat hos Københavns Politi med en påmindelse om de famøse 20 milliarder. PET-agenten afviser at have ringet.
Måske slutter PET-sporet her. Men så er der Københavns Politi-sporet. For hvordan endte det altsammen med en såkaldt operationsbefaling, hvoraf det fremgik at den kinesiske præsident skulle forskånes for synet af demonstranter. De skulle ikke have mulighed for at "for have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra escortruten".
Det endte også med, ifølge afsenderen humoristiske, formuleringer fra en politichef om at "redde lidt bedre økonomiske vilkår til nationen og måske deraf et dryp til politiet".
Pres på politiet
I det hele taget kan Tibetkommissionens beretning blive pinefuld læsning for folk på Politigården i København - og for dem, der nu har forladt den. Den absolutte top på Politigården har afgivet modstridende forklaringer om, hvem der mødtes med hvem hvornår.
Den tidligere politidirektør Johan Reimann hævder således at have ført en vigtig samtale med en anden topchef, Mogens Lauridsen om sagen - hvad Lauridsen pure nægter. Cover-up-fasen
Og det er ikke engang det værste for hovedstadens politi - hvilket bringer os frem til Tibetkommissionens anden opgave, udover overgrebet på Grundlov og demonstranter. Nemlig at klarlægge hvordan det kunne gå til at regering og folketing blev ført bag lyset, da man prøvede at klarlægge om det virkeligt kunne passe at Københavns Politi havde forhindret folk i at demonstrere - om det var nogle uheldige episoder på gadeplan, eller en beordret strategi.
Dén sag var tæt på aldrig at blive opklaret, blandt andet fordi den helt centrale operationsbefaling i lang tid var pist, væk, forsvundet.
Til sidst dukkede den dog op. Resultatet var højrøde ører på Politigården og den Tibetkommission, der nu har trukket sig tilbage for at skrive.
Det fremgik af en tidligere version af denne artikel at ledende politiinspektør Mogens Norup Lauridsen er sigtet for at tale usandt i retten. Dette er ikke sandt. DR beklager den fejlagtige oplysning.