ANALYSE Skattesag på vej - usikkert hvordan de næste skandaler skal kulegraves

Skandalen i Skat skal undersøges, og nu sættes undersøgelsen i gang. Men politikerne leder samtidig efter nye måder at undersøge skandaler på. Embedsmænd og jurister er nervøse

Socialdemokraternes Nicolai Wammen og Jesper Petersen på vej til møde om nedsættelsen af en skattekommission. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Den kommende undersøgelse af skandalen om Skats sammenbrud falder på plads midt i diskussionen om behovet for en endnu en undersøgelse. Nu af sagen om Inger Støjberg og de unge asylbrude.

Men mens det er sikkert at skattesagen nu bliver kulegravet, så er det uvist om Støjberg-sagen bliver det. Sandsynligheden er ikke så stor.

Det er tilsvarende usikkert, hvordan vi i Danmark fremover skal undersøge og kulegrave kontroversielle sager, hvor der rejses kritik af politikere og myndigheder.

Parlamentariske høringer

Den korte version lige nu er at en række politikere er trætte af de langvarige og dyre undersøgelseskommissioner og tilsvarende lune på parlamentariske høringer, som ses i andre lande - ikke mindst USA. Dem vil jurister og embedsmænd til gengæld meget, meget, meget gerne have sig frabedt.

De kan sådan set godt få øje på nogle af problemerne med undersøgelseskommissionerne. Men de har absolut ingen fidus til parlamentariske høringer med politikere på slap line, måske sågar for rullende tv-kameraer.

Kjærsgaards skærsild

Det er ellers Folketingets formand Pia Kjærsgaard, der nu har sat sin politiske tyngde ind bag ønsket om parlamentariske høringer. Men for embedsværket og deres organisation DJØF viser hun mest vejen mod en art overbelyst skærsild - et mediecirkus, hvor embedsmænd afhøres af politikere, mens befolkningen følger med over formiddagskaffen.

Det er ellers netop embedsmændenes forklaringer, der meget tit er allermest imødesete og interessante, når sager og skandaler skal kulegraves. Det er ofte dér, hunden kan ligge begravet. Embedsmændene bør kunne berette, hvad der virkelig er foregået.

Samrådet med Støjberg

Lad bare tankerne vandre tilbage til det seneste Støjberg-samråd.

Vel var ministerens skiftende og nye forklaringer interessante og vigtige, nogle ville sige afslørende. Og vel var det interessant at følge de retoriske angreb fra oppossitionen og de tilsvarende forsvarstaler fra regeringspartierne og DF.

Men det allermest spændende ville have været at høre 2-3 topembedsmænds forklaringer. Hvordan faldt ordene egentlig i Udlændinge- og Integrationsministeriet? Hvem sagde hvad? Er der vigtige notater i skuffen?

Embedsmændene forblev selvfølgelig tavse, mens ministeren blev grillet. De var jo ikke kaldt i samråd. Og de forbliver tavse lige indtil Folketinget beslutter at sagen skal undersøges. Hvis da Folketinget nogensinde træffer den beslutning.

Skat kulegraves nu

Foreløbig gælder det den enorme skatteskandale. Og diskussionen op til dén undersøgelse illustrerer ganske godt, hvordan politikerne og juristerne ikke helt tænker i samme baner, når det gælder de store undersøgelser. Man kan sige at de to grupper taler forbi hinanden.

Dommerforeningens løftede pegefinger

Bare to eksempler:

Først: Politikerne har talt meget om alt det, der skal undersøges i forbindelse med Skat. Hvor langt undersøgelsen skal gå tilbage, og hvor bred den skal være. Nogle har luftet klicheen om alle de sten, der skal vendes. Men de skal heller ikke lede undersøgelsen - det skal en landsdommer fra Viborg. Og dommernes formand har omvendt gjort alt for at minde politikerne om begrænsningens fine kunst.

Som Dommerforeningens formand Mikael Sjôberg forleden skrev til Folketingets Skatteudvalg;

- Det er helt afgørende at man er meget opmærksom på kommissoriets udformning. Det skal være præcist, kortfattet og målrettet. Det betyder blandt andet, at noget nødvendigvis må skæres fra.

Politikernes krav

Næste eksempel: En række politikere har talt om at den store skatteskandale-undersøgelse skal tjene som lærestykke i, hvordan man ikke laver om på store offentlige institutioner. Det er forståeligt - men derfor ønsker de at den kommende undersøgelseskommission hen ad vejen skal redegøre for sine resultater - måske tre gange undervejs, når store del-temaer er blevet kulegravet.

Også dét kan være meget problematisk, set fra embedsmændenes og især dommernes side. Frygten er at det kan påvirke de næste dele af undersøgelsen, herunder afhøringen af centrale vidner, hvis man allerede har konkluderet på nogle dele af et stort kompleks.

To verdener

De to eksempler illusterer fint skellet mellem de politiske ønsker og den skepsis, der findes hos de dommere, der skal lede en sådan undersøgelse - og hos de embedsmænd, der skal undersøges.

Dét kom dog ikke til at forhindre at skatteundersøgelsen sættes i gang - og at de involverede derefter loyalt kommer til at løse den opgave, Folketinget pålægger dem: Nemlig at sidde i undersøgelseskommissionen, som ekstraordinært ventes at få hele fem medlemmer. Og at møde frem og vidne, når man bliver indkaldt.

Nu skal Vestre Landsrets præsident bare lige finde en kollega til at lede Skattekommissionen. Opgaven er ikke eftertragtet, forlyder det.

Ekspertudvalg ser på nye undersøgelser

Imens fortsætter jagten på en ny, bedre, hurtigere, billigere og mere effektiv undersøgelsesform end den, vi kender i dag - nemlig advokatundersøgelser og de store undersøgelseskommissioner. En jagt, der foregår i et ekspertudvalg under Justitsministeriet - og som nu officielt er blevet udvidet med muligheden for parlamentariske høringer.

Udvalget har intet valg. Det skal komme nu med forslag til "konkrete og brugbare modeller for parlamentariske undersøgelser", lyder bestillingen fra Pia Kjærsgaard.

De tunge kommissioner

Men samtidig er ekspertudvalget sat til at præsentere en række forslag til, hvordan de nuværende undersøgelseskommissioner kan laves om. Hele apparatet skal skæres til, kan man sige.

Kommissionerne er yderst grundige - afhængige af, hvor godt Folketinget har beskrevet deres opgaver. Men de er ikke hurtige - til gengæld er de dyre, med PET-kommissionen og Farum-kommissionen som absolutte topscorere. De kostede henholdsvis 77 og 61 millioner kroner, i direkte udgifter.

De mange og dyre advokater

En af grundene til de høje priser er et voldsomt forbrug af advokater, bisiddere til alle involverede. Alt tyder på at ekspertudvalget kommer med forslag til et mere afdæmpet brug af advokater og bisiddere i fremtidens undersøgelseskommissioner. Med andre ord: Færre advokater, færre honorarer.

Det er formentlig også udsigt til et forslag om en nyskabelse - nemlig forundersøgelser, som skal klarlægge om der overhovedet er basis for at nedsætte en stor undersøgelseskommission. Hvem der skal lave en sådan forundersøgelse, og hvordan? Det bliver der diskussion om.

Hvem skal beslutte en undersøgelse?

Udvalget skal samtidig se på et andet spørgsmål, som i sidste ende dog er 100 procent politisk - nemlig hvem der i det hele taget skal have lov at beslutte at der skal sættes undersøgelser i gang. Socialdemokratiet har tidligere leget med tanken om at et mindretal i Folketinget skal kunne gøre det. Den regel er dog aldrig blevet vedtaget, for Socialdemokratiet mistede interessen igen. Ellers havde en Støjberg-kommission måske været på trapperne, sammen med den kommende Skattekommission. Dét har et flertal indtil videre bremset.