Det var en af årets mindste overraskelser, at finansminister Claus Hjort Frederiksen mandag kunne konkludere, at vejrudsigten for de offentlige finanser var mindre gunstig, end den tidligere regering havde fortalt.
SR havde fotoshoppet dansk økonomi, da de talte om den - i valgkampen, havde Hjort på forhånd sagt til udvalgte medier.
Ordvalget er næppe tilfældigt, for i valgkampen var de tidligere SR-ministre ude på egen hånd. Dermed slap Hjort for at kritisere de embedsmænd, der nu er hans og Venstres regnedrenge. Han kunne rette al skytset mod politikerne.
Bundet af stramme regler
I hvert tilfælde kunne Hjort konstatere, at den tidligere regering gik lige til kanten, og at det derfor er blevet for let at skimte bunden af statskassen. Det betyder igen, at der er tre milliarder kroner mindre at gøre godt med næste år, hvis vi skal overholde dansk budgetlov og europæiske budgetregler. Og det skal vi jo.
Og ikke nok med det. Hjort skal faktisk ud at finde lidt flere løse penge, inden han går i gang med de mange forhandlinger, han skal forestå i den kommende politiske sæson. Den slags kaldes i fag-jargonen en buffer - penge, som finansministeren kan smøre sine forhandlingspartnere med.
Herfra bliver det svært
Med andre ord: På sin vis har Claus Hjort Frederiksen nu overstået den lette del. Han har fået lavet kasseeftersyn. Han har fået givet oppositionen et tak-for-sidst-spark - det hører med til ethvert kasseeftersyn.
Herfra er der til gengæld udfordringer for finansministeren, så langt øjet rækker. Og de er kun blevet større på grund af den økonomiske virkelighed, han i dag har præsenteret.
Claus Hjort kan kun håbe, at han samtidig har fået talt forventningerne ned i niveau ved samme lejlighed. Både hos danskerne og på Christiansborg.
En travl herre
Under alle omstændigheder får Claus Hjort Frederiksen som regeringens chefforhandler travlt. Udfordringer falder i tre kategorier, der af og til overlapper hinanden:
- •
Finansloven for 2016 og Venstres løfter fra valgkampen.
- •
Skat
- •
Bremsen i for anlægsprojekter
Finanslov 2016 skal falde på plads i november. Finansministerens egen partifælle, sundhedsministeren, har allerede sagt, at der skal bruges mange flere penge til sundhed oven på regionsaftalen forleden - og Venstre har samtidig stillet bedre forhold for de ældre i udsigt.
Derudover er der er andre initiativer, der skal skaffes penge til - politiet, for eksempel. Og så er der ikke mindst de tre andre blå partier omkring forhandlingsbordet. DF, LA og de konservative har meget på ønskesedlen - ikke mindst de to sidstnævntes krav om en fastfrysning af grundskylden.
Svære skatteforhandlinger
På skatteområdet præsenterede det nuværende regeringsparti i valgkampen et ønske om at lette skatten med 39 milliarder kroner i løbet af valgperioden. Det blev fulgt op af et regeringsgrundlag med et ønske om lavere skat i bunden, om byrdestop for erhvervslivet - og "en ambition" om lavere skat på sidst tjente krone.
De kommende skatteforhandlinger bliver meget vanskelige, for der er langt fra DF til LA på skatteområdet. Og Forhandlingerne bliver ikke nemmere at få landet i et stort, blåt, forlig når råderummet er meget smalt.
Pengemangel i Togfonden
Finansministeren lægger op til at trampe kraftigt på bremsepedalen i forhold til offentlige bygge- og anlægsprojekter. Altså bygninger, broer, veje og alt det andet, som byer og landsdele slås om - og som ingen vil snydes for. Ikke nødvendigvis den bedste opskrift på popularitet.
Det allerstørste projekt, Togfonden, er dog ikke Venstreregeringens private hovedpine - for fonden er oprettet af blå bloks storebror, Dansk Folkeparti, sammen med rød blok. Det kan Claus Hjort Frederiksen jo tage op med Kristian Thulesen Dahl ved en af de utallige lejligheder, de to kommer til at mødes frem mod næste sommer.
Finansministeren står over for travle måneder.