Da det på valgnatten den 18. juni 2015 stod klart, at Helle Thorning-Schmidt havde mistet statsministerposten og trukket sig som socialdemokratisk partiformand, mødtes en lille flok snart forhenværende S-ministre på transportminister Magnus Heunickes ministerkontor.
Det var tid til at forberede sig på en ny epoke. I opposition til en ny og lillebitte Venstre-regering og med Mette Frederiksen som ny socialdemokratisk formand i tæt politisk alliance med Henrik Sass Larsen.
Inden valgnatten var blevet til morgen havde Magnus Heunicke og de tre andre - forsvarsminister Nicolai Wammen, fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl – aftalt at danne en ny socialdemokratisk kaffeklub.
Beslutningen skulle træffes hurtigt, for i Socialdemokratiet er det praksis, at så snart et valg er overstået, går man i gang med at hverve de nyvalgte til folketingsgruppens kaffeklubber
En magtbase til Wammen
Hvervningen er vigtig, fordi kaffeklubberne er en integreret del af magtstrukturen i S-gruppen. Så det handler om at kapre så mange som muligt af de nye.
Resultatet i juni 2015 blev, at den nye kaffeklub, som fik navnet Frokostklubben, kunne mønstre 20 medlemmer ud af de i alt 46 i folketingsgruppen. Frokostklubben var dermed blevet den største af de socialdemokratiske kaffeklubber. Opgjort efter størrelse var Morgenmadsklubben med Henrik Sass Larsen i spidsen og 19 medlemmer nummer to, mens Netværket stod tilbage med blot syv medlemmer efter at have mistet mange til Frokostklubben.
Netværket er Mette Frederiksens oprindelige kaffeklub, men som partiformand går hun ikke længere til møder i en kaffeklub. På samme måde som Thorning heller ikke var aktiv hos sit politiske bagland i Morgenmadsklubben.
En af bagtankerne med Frokostklubben var at skabe en magtbase bag Nicolai Wammen i en situation, hvor Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen havde opbygget en stærk politisk alliance, der kunne overtage magten efter Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon.
Status i dag er da også, at Nicolai Wammen udgør partiets topledelse sammen med Mette Frederiksen og Henrik Sass. Men Frokostklubben er der ikke meget tilbage af. Op til jul brød Magnus Heunicke nemlig ud og dannede sammen med 14 andre en ny kaffeklub med navnet Den nye kaffeklub.
Wammen og Frokostklubben står tilbage med blot fem medlemmer.
Forhandling mellem kaffeklubberne
Her og nu får det ingen konsekvenser for Nicolai Wammen. Så længe han har opbakning fra Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen til at være en del af topledelsen, så er han urørlig på posten som politisk ordfører. Der er ifølge kilder i de forskellige kaffeklubber heller ingen, der har planer om at udfordre ham.
Men på længere sigt står Wammen og de fire andre medlemmer af Frokostklubben svagere i de magtspil, hvor kaffeklubberne er i aktion. Det handler f.eks. om fordeling af poster og om politisk rygdækning og støtte, hvis man kommer ud i en eller anden form for politisk krise.
Det er almindelig praksis i S-gruppen, at ledelsesposter og attraktive ordførerposter fordeles efter forhandling mellem kaffeklubberne. Ligesom en S-formand som statsminister er nødt til at skele til magtbalancen i kaffeklubberne, når der skal udnævnes ministre.
Flere kilder peger dog på, at Mette Frederiksen står så stærkt som formand, at hun i højere grad kan udnævne folk uden at skele helt matematisk til magtbalancen mellem kaffeklubberne. Men endnu har ingen S-formand formået at gøre op med kaffeklub-strukturen. Heller ikke selvom det var et udtalt mål for Helle Thorning-Schmidt, da hun blev valgt i 2005.
Ro og struktur
Faktisk kan kaffeklubberne også være en stor fordel for partitoppen. De sikrer struktur – også på eventuel utilfredshed. Der kan f.eks. sagtens sidde et folketingsmedlem, som stræber efter en bedre post og føler sig forbigået, men som alligevel accepterer uden brok og af loyalitet overfor kaffeklubben og den fordeling, der er forhandlet på plads. I mere urolige tider har lederne af kaffeklubberne også haft til opgave at sikre ro blandt deres medlemmer.
Der er stor forskel på kaffeklubbernes rolle i fredstid og i perioder med fløjkrige og magtkampe. Og lige nu er der historisk fredeligt i Socialdemokratiet.
Mette Frederiksen har ubetinget støtte fra alle kaffeklubber, og den tætte alliance med Sass og Wammen sikrer hende også et solidt flertal, hvis der skulle opstå en situation, hvor det er nødvendigt at tælle kaffeklub-medlemmer.
I fredstid er kaffeklubberne i høj grad sociale. En vigtig funktion er vidensdeling. Kaffeklubben udgør en tryg ramme, hvor man i en kreds af loyale partifæller kan drøfte stort og småt og udveksle informationer. En socialdemokrat, der som nyvalgt forsøgte at stå udenfor kaffeklubberne, kan for eksempel fortælle om, hvordan han hurtigt opdagede, at han ikke fik ret meget at vide om, hvad der foregik i partiet.
Skuffelse over Wammen
Det er også i kaffeklubben, man henter politisk opbakning.
Forventningen er, at lederen af kaffeklubben kæmper for gode poster og er talerør til ledelsen i politiske sager. F.eks. hvis en ordfører har brug for at få ok fra ledelsen til at indgå en politisk aftale eller gå ud med et politisk budskab.
Flere kilder beretter, at splittelsen af Frokostklubben til dels handler om skuffelse over Nicolai Wammen på den front.
En anden forklaring er, at klubben var for uhomogent sammensat, og at der derfor ikke var den altafgørende loyalitet mellem medlemmerne. Hvis der opstår undergrupper i en kaffeklub, giver den ingen mening.
Magtbaser i fløjkrige
I krigstid spiller kaffeklubberne en langt mere aktiv og aggressiv rolle.
Historisk var det mest udtalt i 1990’erne efter formandsopgøret mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen. I årene efter at Nyrup væltede Auken i 1992 havde de to hver deres kaffeklub, som i perioder bekrigede hinanden med alle mulige midler.
Nyrups Morgenmadsklubben og Aukens Aldrig mere en 11. april (navngivet efter datoen for kampvalget mellem Nyrup og Auken) udgjorde samtidig partiets højre- og venstrefløj, og fløjkrigen blev ekstra giftig, fordi den både handlede om personligt nag, poster og politik.
I dag er billedet langt mere sammensat, og med Mette Frederiksens stærke position har kaffeklubberne mindre betydning. Men de kan hurtigt igen forvandle sig til magtbaser, hvis den aktuelle fred på et tidspunkt afløses af nye magtkampe.