Der var noget trygt og meget dansk over begge de to delaftaler imod udemokratiske hadprædikanter og lignende typer, som et flertal i Folketinget blev enige om i denne uge - de to første i det forhandlingsforløb, statsministeren satte i gang den 30. marts.
Den ene handlede om friskolerne - denne danske, frie, skoleform. Den anden delaftale handlede om Folkeoplysningsloven - og om offentlige tilskud.
Kassen lukket
Vi er jo et land, hvor alskens aktiviteter gerne bliver hjulpet lidt på vej med en slat skattekroner. Det skal nu være slut, hvis en forening lægger talerstol til "ekstremistiske religiøse forkyndere", som Kulturministeriet kalder dem. Og ministeren, Bertel Haarder, slår fast:
- De borgere, som måtte have lyst til at forene eller ytre sig om kontroversielle spørgsmål og gå imod ligestilling, demokrati og menneskerettigheder, skal fortsat have mulighed for det. Regeringen vil bare ikke være med til at finansiere det, siger kulturministeren.
Balancen
Mere dansk bliver det næppe. Foreningerne trues på deres kommunale tilskud - men ikke på deres ret til at sige provokerende ting om danske kerneværdier. Dét er balancen, når danske politikere går til kamp mod mørkemændene.
Eller rettere, og for at være retfærdig: Dét er balancen i de første to delaftaler i offensiven mod de ekstremistiske kræfter. Dét er kernen i de to lavthængende frugter, der nu er plukket. End ikke en retspolitisk principfast stemme som Jacob Mchangama fra tænketaken Justitia er imod de to delaftaler.
Paragraf 67
Herfra bliver det kun sværere for de partier, der er med i forhandlingerne - med Bertel Haarder og Inger Støjberg for bordenden. Og for de jurister i centraladministrationen, der skal hjælpe politikerne med tiltag, der udstråler handlekraft, måske sågar virker - og samtidig respekterer Grundloven.
Danmarks forfatning understreger foreningsfriheden, ytringsfriheden - og religionsfriheden. Sidstnævnte er beskrevet i paragraf 67. Borgerne har "ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud". Men det interessante er tilføjelsen: "intet må læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden".
Kriminelle ytringer
Dér starter jagten på nye regler, der kan kriminalisere visse ytringer. En jagt, der blev skudt i gang af ingen ringere end landets statsminister, på et pressemøde i Statsministeriet, efter et af de møder med partilederne, som er blevet en del af Løkkes arbejdsform.
- Vi vil se på, om vi med respekt for grundlovens bestemmelser og grundlovens paragraf 67 kan kriminalisere ytringer, der opfordrer til at undergrave vores samfund. Nu må vi så se i det kommende forløb hos kirkeministeren, hvordan det mere præcist kan defineres, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Og hans regering arbejder fortsat på denne mere præcise definition. Det kommer de til at gøre sommeren over. Imens forhandles der videre. Enkelt er det ikke.
Juristerne og balancen
På forhandlingsbordet ligger blandt andet et 14 sider langt notat fra Justitsministeriet om de mange juridiske barrierer, grundlov og konventioner opstiller over for politikere, der drømmer om et hurtigt og effektivt indgreb, der kan befri nationen for yderligtgående prædikanter. Men rundt omkring bordet sidder en række politikere, der insisterer på at der skal ske noget.
Kirkeministeren, Bertel Haarder, taler om balance - om at gøre det, man kan, som han siger. Andre ved bordet er mindre tålmodige og synes godt juristerne kunne være lidt mindre stramtandede.
Liste over prædikanter
Næste tiltag bliver nu de såkaldte immam-lister, lister over udenlandske forkyndere, som ikke er velkomne i Danmark. Og derfor ikke kommer ind.
Også her har juristerne været på overarbejde, for skulle en sådan liste være lukket eller åben? Det er endt med en åben liste - og med at modellen omgående er blevet skudt i sænk af EU-eksperterne, fordi Danmark som Schengen-land ikke seperat kan udelukke folk, der allerede er indrejst i et andet Schengenland. Et forhold, regeringen har taget til efterretning - men, som integrationsministeren siger...:
- Så ved vi jo vedkommende er her, og så er det jo ganske enkelt!"
Men her tager Inger Støjberg nok munden for fuld. Der er intet enkelt ved at bekæmpe udemokratiske kræfter med demokratiets virkemidler. Selv om man selvfølgelig skal gøre, hvad man kan. Som kirkeministeren siger.