Fremover skal Styrelsen for Patientsikkerhed føre mere kontrol med de behandlingssteder, hvor patienter er i størst fare.
Til gengæld er det slut med skemalagte kontrolbesøg på plejehjem, private sygehuse og andre steder i sundhedsvæsnet, der indtil nu har haft tilsynsmyndigheden som gæst med faste mellemrum.
Det ligger fast med en ny politisk aftale, der blev forhandlet på plads her til aften.
Fokus på sjusk
Alle partier pånær De Radikale står bag aftalen, der ændrer grundlæggende ved tilsynet.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) er godt tilfreds.
- Vi bruger nu nogle flere kræfter på de steder, hvor der er en stor fare for patientsikkerheden og nogle færre kræfter de steder, hvor der ikke er den store risiko for sikkerheden, siger hun til DR Nyheder.
Omlægningen af tilsynet vil koste 26,6 millioner kroner ekstra om året. 17,3 millioner kroner vil blive finansieret gennem gebyrer fra behandlingsstederne, mens de sidste 9,3 millioner kroner vil blive betalt af staten.
Du kan læse mere om finansieringen i aftaleteksten.
Slut med faste besøg
Der findes ifølge Sundhedsministeriet omkring 11.400 behandlingssteder i Danmark, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling. Det dækker over alt fra hospitaler til skønhedsklinikker.
Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at mellem 80 og 90 procent af tilsynets kræfter i dag går til faste kontrolbesøg. Besøg der udelukkende er rettet mod 2.400 ud af de 11.400 behandlingssteder.
De resterende 9.000 behandlingssteder får altså kun rettet 10 - 20 procent af tilsynets ressourcer mod sig.
- Faktum er, at vi i dag grundlæggende ikke fører tilsyn med store dele af de steder, hvor danskerne bliver behandlet, og det skal vi have rettet op på. Derfor skal vi have et mere risikobaseret tilsyn til gavn for patientsikkerheden, siger Sophie Løhde.
Ud af de 2.400 behandlingssteder, der fast får besøg, har mindre end seks procent haft alvorlige brud på patientsikkerheden.
Det oplyser Sundhedsministeriet til DR Nyheder og vurderer ud fra tallet, at det er relativt sjældent, at de faste besøg afslører fare for patienterne.
Færre besøg end i dag
Når der fremover er vinket farvel til de faste kontrolbesøg, vil tilsynsbesøgene blive tilrettelagt i Styrelsen for Patientsikkerhed ud fra en vurdering af, hvor risikoen for patienterne er størst.
Vurderingen skal blandt andet bygge på data om ordinationer af medicin, klager fra patienter, bekymrende henvendelser og sager i medierne. Det fremgår af aftalen.
Her står også, at det hvert år i gennemsnit bliver hvert tiende af de 11.400 behandlingssteder, der vil få besøg. Det svarer til 1.140 besøg om året.
Det er færre besøg end i dag, og blandt andet plejehjem vil opleve mindre kontrol. Men det ser Sophie Løhde ikke som et problem:
- Vi vil fortsat lave uvarslede og varslede tilsyn på de danske plejehjem, men jeg vil hellere bruge kræfterne på de plejehjem, der ikke er styr på patientsikkerheden, siger hun.
Kritik fra udlandet
De nye ændringer kommer efter flere sager, hvor Sundhedsstyrelsens tilsyn har svigtet.
I 2013 afslørede DR Nyheder alvorlige fejl i Sundhedsstyrelsens håndtering af den nordjyske psykiater Arne Mejlhede.
Kritikken i medierne fik daværende sundhedsminister Astrid Krag til at få eksperter fra udlandet til at se Sundhedsstyrelsens tilsyn efter i sømmene.
Psykiater fortsatte trods advarsler
Et år senere i sommeren 2014 kom den Europæiske Tilsynssammenslutning, EPSO, med en kritisk rapport. I den var der 57 punkter, hvor Sundhedsstyrelsen blev anbefalet at forbedre sig.
Tilsynet var dog ikke blevet grundlæggende ændret, da DR Nyheder sidste forår kunne afsløre Sundhedsstyrelsens svigt i sagen om en hjerneskadet psykiater fra Vestjylland.
Sundhedsstyrelsen modtog alvorlige advarsler om psykiateren. Alligevel gik der ni år fra den første advarsel, og indtil Sundhedsstyrelsen i 2013 stoppede psykiateren, der har været involveret i dødsfald og alvorlige fejlbehandlinger.
Splittelse af styrelse
Efter afdækningen af sagen om den hjerneskadede psykiater afsatte Folketingets partier 46 millioner kroner. De skulle gå til at genoprette Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsvæsnet generelt over en fireårig periode.
Siden har Sophie Løhde som sundhedsminister splittet Sundhedsstyrelsen op og etableret Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skete i august sidste år.
Med splittelsen blev opgaven med at føre tilsyn med sundhedspersoner og sundhedsvæsnet flyttet fra Sundhedsstyrelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Og i januar tog Sophie Løhde så initiativ til den nye form for tilsyn, der er blevet forhandlet på plads i dag.
Træder i kraft i 2017
Det nye tilsyn bliver en del af en samlet lovpakke, der skal styrke tilsynet med sundhedspersoner og sundhedsvæsnet.
Lovpakken forventes at blive fremsat i Folketinget i april, og planen er, at det risikobaserede tilsyn vil træde i kraft 1. januar 2017.
Ifølge den politiske aftale skal der foretages en evaluering af det risikobaserede tilsyn 3 år efter, at omlægningen er indfaset.