Det vil være "et stort tilbageskridt", hvis Danmark ikke længere kan være en del af det europæiske politisamarbejde, Europol.
Sådan lyder det fra Michael Ask, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin tale ved Folketingets åbning tirsdag lagde op til en folkeafstemning om det danske retsforbehold.
Ifølge statsministeren er det netop udsigten til, at Danmark næste år kan ryge ud af det politiske samarbejde i EU's politienhed, Europol, der gør en afstemning aktuel.
Store konsekvenser
Og det har store konsekvenser, hvis vi ikke er med, mener man hos NEC, hvor man blandt andet tager sig af internationalt efterforskningssamarbejde.
- Så kan vi stå på sidelinjen og kigge ind på et europæisk politisamarbejde, som konstant udvikler sig og bliver mere og mere effektivt, og hvor der bliver taget flere og flere beslutninger. Det kan vi selvfølgelig vælge at koble os på, men det bliver lidt som at være passivt medlem af en idrætsklub, siger Michael Ask.
Samarbejde er vigtigt
Michael Ask kan ikke pege på ulemper ved at være med i Europol - kun fordele. Det gælder især, når det drejer sig om for narkotikakriminalitet, våbensmugling og menneskesmugling.
- Europol driver nogle analysedatabaser, som gør os i stand til at se på tværs af landegrænserne inden for EU. Det betyder, at vi meget hurtigt kan få svar på, om en person eller en bil er interessant i et andet land i forbindelse med en efterforskning, fortæller Michael Ask.
Han påpeger samtidig, at Danmark har stor glæde ved at have folk siddende hos Europol i Haag. Og han vil være meget ked af, hvis de ikke kan blive siddende i fremtiden.
- Det vil være et stort tilbageskridt for os. Fordelen ved at have folk dernede er, at alle lande har folk dernede, så man skal bare lige gå over gangen, hvis der er sager, der skal samarbejdes om, siger Michael Ask.