Fredag faldt flere centrale brikker på plads om det stærkt kritiserede actioncard i minksagen.
Det blev brugt, da politiet hev fat i avlere for at få dem til at give adgang til deres besætninger.
Den 6. november 2020 begyndte 60 politielever at ringe ud til minkavlere. Her fortalte de, at det var besluttet at aflive alle mink.
Når de ringede, havde de en telefonmanual ved hånden - et såkaldt actioncard.
Sagde avlerne nej til at lade en "myndighedsperson" komme ind på besætningen, så skulle avlerne have at vide, at beslutningen var truffet, og at de kunne forvente, at der vil komme nogen fra myndighederne og tømme besætningen.
Problemet er bare, at der på det tidspunkt ikke var lovhjemmel til at kræve mink aflivet.
Fredag havde Minkkommissionen så to centrale skikkelser i vidnesskranken for at give deres version af forløbet:
Politidirektør Lykke Sørensen og juridisk sektionsleder Birgitte Buch.
Deres forklaringer kommer vi tilbage til.
Baggrunden for at politiet begyndte at ringe ud til avlerne var, at Fødevarestyrelsen ikke kunne klare opgaven med at kontakte avlerne.
Styrelsen bad derfor politiet om hjælp i Den Nationale Operative Stab (NOST).
Blåstemplede actioncard
Da politiet havde fået 'go' til at hjælpe med det, bad chefen for politiets minkindsats, Uffe Stormly, to jurister besked på at tage ud i Fødevarestyrelsen for at finde ud af, hvad formålet var med at ringe ud til avlerne.
Det forklarede juridisk sektionsleder i Rigspolitiet Birgitte Buch, da hun afgav sin forklaring.
Det var hende, der sammen med en menig jurist tog til Fødevarestyrelsen.
- Avlerne ville rigtig gerne i gang, og de havde efterspurgt retningslinjer for at håndtere det her. De var bange for ikke at kunne få deres tempobonus, sagde Birgitte Buch.
Tempobonussen var en økonomisk gulerod, der skulle få avlerne til at aflive deres mink hurtigt. De ville få 20 kroner i bonus pr. mink, der var aflivet før den 16. november.
Da de to kom tilbage, satte de sig sammen med Uffe Stormly, hvor det blev besluttet at lave et actioncard, så politieleverne havde noget at handle ud fra.
Dagen forinden havde både Birgitte Buch og Uffe Stormly deltaget på et møde, hvor Fødevarestyrelsen oplyste, at der manglede hjemmel til aflivning. Det blev der talt om igen på mødet i Fødevarestyrelsen.
Det var ikke ment som en trussel
Ad flere omgange slog Birgitte Buch fast, at det ikke var meningen at true eller presse avlerne til at aflive deres dyr.
- Det handler ikke om AT gennemtvinge en handlepligt. Det handler om at give dem en forudsætning for, at de kan komme i gang med deres pelsning.
- Der er ikke tiltænkt nogen form for trussel. Det er for at sige, at alle mink skal være aflivet den 16. november, og hvis I skal have jeres bonus, skal I ikke tænke for meget over det.
Sektionslederen forklarede, at hun godkendte actioncardet, inden det blev sendt ud.
I bagklogskabens "ulideligt klare lys" ville hun have skrevet ind, at det ville ske, når der kom en hjemmel.
Birgitte Buch kom under sin afhøring under hårdt pres, da kommissionsmedlem Ole Spiermann begyndte at stille spørgsmål.
Han borede i, hvordan det kunne stå i actioncardet, at regeringen "har truffet beslutning om, at alle mink i Danmark skal aflives", når politifolkene på flere møder havde talt om, at der ikke var hjemmel.
- Det var den kontekstforståelse, vi arbejdede ud fra. Regeringen havde meldt ud, at alle mink skal være aflivet den 16. november, svarede Birgitte Buch.
Men I har fået at vide, at der ikke var hjemmel, så I kan ikke sige til dem, at de skal aflive deres mink?
- Det har vi gjort.
- Var det en fejl.
- Udmeldingen var jo stadig, hvad den var. Så længe vi ikke gik ind på farme, før den fornødne hjemmel var der. I den bedste af alle verdener kan det godt være, at vi ikke skulle have skrevet det, svarede Birgitte Buch.
Der skulle dog gå flere dage, inden politiet opdagede, at formuleringen var problematisk.
Actioncard svarede til pressemøde
Det var således først den 10. november, at det gik op for polititoppen, at actioncardet var problematisk. Det kunne Lykke Sørensen fortælle under sin afhøring.
Som politidirektør er hun nummer to i politiet efter rigspolitichef Thorkild Fogde.
På det tidspunkt i november var der kritik af myndighedernes kommunikation til minkavlerne, og derfor gik politiet deres egen kontakt til avlerne igennem, forklarede hun.
Lykke Sørensen kaldte passagen, som politieleverne skulle bruge, hvis avlerne sagde nej for for en "uheldig formulering". Hun konstaterede dog samtidig i kommissionen, at det flugtede godt med det, der var meldt ud fra regeringstoppen.
Samme toner brugte hun i en mail til rigspolitichef Thorkild Fogde:
"For så vidt er det blot en gengivelse af den beslutning, som regeringen offentligt har tilkendegivet", lød det i emailen.
- Jeg henviste til det, der fremgik af pressemeddelelser, og selvfølgelig også det overordnede budskab, der var givet på pressemødet den 4. november, forklarede Lykke Sørensen i kommissionen.
Hun kontaktede også Justitsministeriet og fortalte, hvad der var sket.
Actioncardet blev efterfølgende ændret, men det kom ikke til at betyde det store, da politiet ikke længere ringede rundt til minkavlerne.
Flere gange lagde Lykke Sørensen vægt på, at politiet havde løst en opgave for Fødevarestyrelsen. Og det var - sagde politidirektøren - Fødevarestyrelsen, der havde ansvaret for hjemlen.
- Fødevarestyrelsen var allerede i gang med at ringe. Vi vurderede ikke, at der var noget i sig selv, der var problematisk i at ringe op til de her avlere, sagde hun.
I næste uge skal rigspolitichef Thorkild Fogde afhøres.