Betinget eller ubetinget fængsel. I praksis gør det en stor forskel – men uanset om man som udlænding har enten den ene eller den anden dom bag sig, så kan man aldrig blive statsborger i Danmark.
I hvert fald ikke hvis det står til Det Konservative Folkeparti og formand Søren Pape Poulsen.
Med et nyt udspil lægger partiet op til at stramme kravene til udlændinge, der vil være danske statsborgere.
Kort fortalt må man aldrig have fået en fængselsdom – hverken betinget eller ubetinget, hvis man vil have dansk statsborgerskab, siger Søren Pape Poulsen.
- For os er et statsborgerskab noget helt unikt, noget helt særligt, og det skal ikke bare gives i flæng. Og slet ikke til kriminelle og folk, der ikke taler vores sprog.
I dag kan man have siddet i fængsel i næsten et år og stadigvæk blive dansk statsborger. Det vil De Konservative have lavet om.
- Det, ypperste man kan, er at blive dansk statsborger. Derfor skal man ikke kunne blive det, hvis man er kriminel. Men man kan godt blive boende i Danmark, siger Søren Pape Poulsen.
Men hvis en udlænding, der er idømt en kort betinget fængselsdom for flere år siden og den dag i dag angrer og er en god borger i Danmark, hvorfor skal dommen så forfølge den pågældende ansøger flere år efter straffens udståelse?
- Sådan er det. For det er noget helt særligt. Man kan så glæde sig over, at man kan bo her uden at være statsborger, siger Søren Pape Poulsen.
Men det er ikke kun udlændinge med en fængselsdom bag sig, der skal vinke farvel til drømmen om et dansk pas.
Det Konservative Folkeparti vil også kræve, at ansøgerne kan dansk på et niveau, der svarer til, at man kan bestå en prøve i 9. klasse.
Det er også hovedreglen i dag. Men der kan gives dispensation, og det skal være langt sværere at få den, siger Søren Pape Poulsen, der dog ikke har lagt sig fast på præcis hvordan.
- Det må være rimeligt nok, at man kan tale vores sprog og gøre sig forståelig. Og igen – man kan jo sagtens bo her uden at kunne det, men hvis man vil have det særlige, som et statsborgerskab er, så må man også bestå en danskprøve, siger han.
’Vidtgående og problematisk i forhold til konventionerne’
I forslaget nævner Konservative, at alle forslag og regelændringer skal overholde internationale konventioner.
Hos Institut for Menneskerettigheder mener seniorforsker Eva Ersbøll, at forslaget vil kunne karambolere med blandt andet Den Europæiske Konvention om Statsborgerret.
- Men det kan man ikke sige med 100 procents sikkerhed. Der er nemlig aldrig en domstol, der har taget stilling til det, siger hun.
Eva Ersbøll vurderer dog, at en ordning som den foreslåede vil kunne blive underkendt af en domstol i enkeltsager.
- Man kan godt stille krav, når man tildeler statsborgerskab, men det skal være rimelige krav med hensyn til integration ifølge konventionen. Og der kan man spørge, om det er rimeligt at udelukke en person fra nogensinde at blive statsborger på grund af en betinget fængselsstraf på fx 10 dage for et brugstyveri.
- I konkrete sager vil jeg mene, at en domstol vil kunne nå frem til, at det er ikke rimeligt, siger seniorforskeren.
Hun tilføjer, at statsborgerskab har en stor individuel betydning, og at staten her skal tage hensyn til både individets og samfundets interesser.
S og V er usikre på forslaget
- Nej.
Sådan lyder det kortfattet og prompte fra Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, på spørgsmålet om, hvorvidt Venstre kan støtte forslaget fra De Konservative.
- Der skal være strenge regler. Men der skal også være en balance mellem handling og konsekvenser. Og om den her model rammer den rigtige balance, det er jeg ikke så overbevist om, siger V-ordføreren.
Socialdemokratiet er heller ikke parat til at stemme for forslaget – men det er ikke udelukket, siger indfødsretsfører Rasmus Stoklund.
- Jeg kan ikke på stående fod her sige, om vi kommer til at støtte det her eller ej, men vi er villige til at se konstruktivt på det sammen med De Konservative, siger han.
Rasmus Stoklund er langt hen ad vejen enig med Søren Pape Poulsen.
- Handlinger har konsekvenser. Vi har et problem med, at vi har en overrepræsentation af både dårlig opførsel og kriminalitet blandt for mange unge med ikke-vestlig baggrund. Og hvis de gerne vil være danske statsborgere, så skal de opføre sig ordentligt.
Reglerne for at opnå statsborgerskab i Danmark blev senest ændret i 2018.