Overblik: Sådan skal alle unge have en praktikplads

Alle Folketingets partier pånær Liberal Alliance er blevet enige om en aftale, der skal give praktikpladsgaranti til unge på erhvervsskoler.

En ny politisk aftale skal sikre, at alle unge på en erhvervsskole ikke bliver stoppet af mangel på praktikpladser. (© DR)

Fremover skal unge på erhvervsskole have garanti for, at de kan finde en praktikplads. Enten hos virksomheder eller på såkaldte praktikcentre.

Den aftale, som er indgået mellem alle Folketingets partier pånær Liberal Alliance, indeholder blandt andet følgende initiativer:

- Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde: Erhvervsskolerne forpligtes til at lave handlingsplaner for, hvordan de vil finde praktikpladser. Der bliver også lavet en tilskudsmodel, der skal gøre det attraktivt for erhvervsskolerne at få flere uddannelsesaftaler.

- Kampagne for flere praktikpladser

: Både i 2013 og 2014 skal der føres kampagne for at skaffe flere praktikpladser.

- Indkvartering på kostafdeling: Elever, der under skoleundervisningen er optaget på en kostafdeling med tilskud, skal fremover kunne få tilskud til opholdet på kostafdelingen under praktikuddannelsen i praktikcentret på skolen.

- Etablering af praktikcentre:

Der oprettes praktikcentre, som skal øge kvaliteten i skolepraktikken.

- Justering af optagelseskriterier:

Kravene til elever, der optages i skolepraktik skal undersøges med mulighed for tilpasning.

- Praktikpladser i det offentlige:

Staten, regioner og kommunerne skal fremadrettet arbejde for at opretholde det nødvendige antal praktikpladser.

De statslige udgifter til praktikpladsinitiativerne er samlet på 131,6 millioner kroner.