Venstre-regeringens nye forsvarsminister, Carl Holst (V), har de seneste uger befundet sig i et sandt stormvejr på grund af sit såkaldte eftervederlag fra tiden som regionsrådsformand i Region Syddanmark.
Torsdag aften lettede noget af presset dog, da Carl Holst valgte at frasige sig fremtidige udbetalinger. Forsvarsministeren står samtidig fast på, at han har overholdt alle regler, og at han ikke har i sinde at betale de penge tilbage, som han allerede har fået udbetalt.
Men hvordan hænger reglerne for politikeres eftervederlag, eller efterløn, som det i nogle tilfælde hedder, egentlig sammen. Få et overblik herunder:
Ministres eftervederlag
Som minister får man en løn på 1,176 millioner kroner om året - finansministeren og udenrigsministeren får dog 1,294 millioner kroner om året. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har en årsløn på 1,470 millioner kroner, som der står på Statsministeriets hjemmeside.
Folketingets formand, i øjeblikket Pia Kjærsgaard (DF), modtager den samme årsløn som statsministeren.
En minister får tilmed et eftervederlag svarende til sin løn i halvandet til tre år. Perioden afhænger af, hvor længe vedkommende har været minister. Reglerne fastslår også, at ministres eventuelle indtægter modregnes det samlede eftervederlag. Det gælder blandt andet, hvis man har været statsrevisor, medlem af Europaparlamentet eller borgmester.
Det fremgår af Bekendtgørelse af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
Herudover udløser et enkelt år som minister retten til at få livslang ministerpension.
Folketingspolitikeres eftervederlag
Folketingsmedlemmer har en grundløn på 52.073 kroner om måneden. Oveni det får de et skattefrit omkostningstillæg på op til 5.008 kroner om måneden.
Hvis et ordinært folketingsmedlem må forlade posten på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager medlemmet et eftervederlag, der svarer til grundlønnen i et til to år efter sin udtræden.
Perioden afhænger af, hvor længe medlemmet har været medlem af Folketinget. Også i dette tilfælde modregnes eventuelle indtægter - i det første år kan et folketingsmedlem dog have indtægter på op til 133.000 kroner uden modregning i det første år.
Her udløser også et enkelt år som politiker en livslang pension.
Regionsrådsformænds efterløn
Det fremgår af reglerne, som kan læses her, at en regionsrådsformand ikke har ret til efterløn, hvis vedkommende efterfølgende tiltræder som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune - eller på ny som regionsrådsformand.
Intet sted i reglerne står der dog noget om efterlønnen, hvis en regionsrådsformand bliver minister eller medlem af Folketinget.
Det betyder altså, at tidligere regionsrådsformand i Region Syddanmark og nuværende forsvarsminister Carl Holst (V) har kunnet modtage 833.000 kroner i efterløn uden at bryde reglerne.
Borgmestres efterløn
For borgmestre gælder det, at de modtager en efterløn, som det hedder i reglerne, i en periode, der reguleres efter tiden på posten. Otte år som borgmester udløser den maksimale efterløn - et beløb svarende til en årsløn.
Det fremgår af Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv.
Af de regler fremgår det også, at en fratrådt borgmester ikke får efterløn, hvis vedkommende bliver borgmester igen eller regionsrådsformand. Men hvis en borgmester bliver minister eller valgt til Folketinget, mister vedkommende ikke sin efterløn.
Et eksempel er socialdemokraten Nicolai Wammen, der i 2011 gik fra at være Aarhus-borgmester til at være folketingsmedlem og europaminister. Efter knap seks år på borgmesterkontoret havde han ret til ni måneders borgmesterløn som eftervederlag.
Dengang valgte Wammen frivilligt at takke nej til godt 200.000 kroner. Det svarede dog kun til tre ud af ni måneders løn. Den tidligere borgmester havde nemlig ret til 600.000 kroner i eftervederlag.