Regeringen vil med et lovindgreb gøre det ulovligt blandt andet at brænde koranen af.
Planerne blev en realitet, efter flere hændelser i løbet af sommeren, hvor koraner blev brændt foran udenlandske ambassader i Danmark.
Og i åbningsugen af det kommende folketingsår, som begynder 3. oktober, vil regeringens lovforslag blive fremsat i Folketinget.
Justitsministeriet vil dog gerne høre relevante organisationer og myndigheders holding, så de har bedt dem indsende et høringssvar.
Og hvis de vil give deres besyv med, skal de gøre det inden i dag, hvor høringsfristen udløber.
På listen er blandt andet Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet og juridiske institutioner samt fakulteter på flere af landets universiteter.
Men hvad mener de hver især?
Vi har samlet et overblik over nogle af høringssvarene og ellers de bekymringer, som flere parter er kommet med, efter lovforslaget blev præsenteret.
Amnesty International
Ifølge Amnesty International Danmark er lovforslaget en "upræcis indskrænkelse" af ytringsfriheden, og "det risikerer at kriminalisere ytringer om tro og religion, der både er nødvendige og ønskelige i et demokratisk samfund."
Amnesty har i dag indsendt sit høringssvar, og de opfordrer regeringen til at genvurdere eller forkaste lovforslaget, siger generalsekretær Vibe Klarup.
Amensty kommer med seks anbefalinger til regeringen. De mener blandt andet, at der skal udformes yderligere præciseringer i lovudkastet.
- Det er vigtigt at bevare muligheder for religionskritik og for kritiske, politiske holdninger mod magthavere, skriver organisationen.
Dommere og advokater
Ifølge formand for Dommerfuldmægtigforeningen, Nina Palesa Bonde, er regeringens forslag langt mere frihedsindskrænkende og vidtrækkende, end hun havde regnet med.
- Det, som nu er kommet, er meget bredere og siger, at alle utilbørlige handlinger, ikke blot afbrændinger, men alle umoralske handlinger, skal gøres forbudt, siger hun til Politiken.
Ifølge formanden er det "en censur, der går helt ind i stuen".
Nina Palesa Bonde medvirkede også i et indslag i programmet'Tæt på Sandheden', hvor hun oplyser, at lovforslaget virker "meget åbent for fortolkning", og at "der er en politisk ansvarsfraskrivelse".
- Det kræver en ret stor viden fra den betjent, som står på gaden, at tage stilling til, om det pågældende symbol er tilknyttet i trossamfund, og om det er et trosamfund, han ved, hvad er, siger hun.
Du kan se et klip fra indslaget her:
Også Advokatrådet kritiserer lovforslaget for at fremstå upræcist og tvetydigt
De mener, der er mange spørgsmål, der står ubesvarede hen.
Blandt andet henviser Advokatrådet til, at der i lovforslaget lægges op til, at politiet kan gribe ind, hvis en lovovertrædelse er i gang med at blive begået eller vil blive begået.
Men lovforslaget efterlader tvivl om, hvornår politiet i praksis skal eller må gribe ind, mener Advokatrådet.
Politiet
Da regeringen fremlagde lovforslaget, sagde justitsminister Peter Hummelgaard, at politiet var "trænet til at vurdere i situationen, hvordan det skal forstås i forhold til straffelovens bestemmelser."
Politiforbundet har dog ikke mange roser til regeringen i sit høringssvar, hvilket forbundsformand Heino Kegel ikke lagde skjul på, da han medvirkede i P1 Morgen.
- Det er elastik i metermål. Det er for uklart, når vores medlemmer skal håndhæve det her forbud. Vi har brug for nogle klare retningslinjer og ikke det, der bliver lagt op til, sagde Heino Kegel.
I Politiken har Politiforbundet ligeledes kritiseret lovforslaget. De savner blandt andet tydeligere retningslinjer for hvilke genstande der har "væsentlig religiøs betydning", og hvem der skal træffe beslutningen.
- Er det betjenten på stedet, er det vagtchefen eller politidirektøren? Som det er lige nu, lægger man op til, at ansvaret ligger på den yngste betjents skuldre, når han eller hun kommer ud, siger Heino Kegel.
Juridiske eksperter
Flere juridiske institutioner og fakulteter på landets universiteter er også blevet bedt om at indsende et høringssvar.
Vi har ikke kunnet finde hørringssvarene, men flere juridiske eksperter har udtalt sig i forbindelse med lovforslaget.
Blandt andet har professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Jens Elo Rytter tidligere udtalt, at lovforslaget kan åbne for alternative demonstrationer.
Ligesom koranafbrændingerne kan de skabe stærke reaktioner i udlandet.
- Hvis man eksempelvis begynder at latterliggøre tegninger af hellige personer - herunder Muhammed - og laver manifestationer af det i stedet for, kunne man forestille sig, at det også ville afføde en stærk reaktion i udlandet, siger han til Ritzau.
Da lovforslaget blev præsenteret, afviste Peter Hummelgaard blandt andet, at satiretegninger ville blive forbudt.
- Det, der er glidebanen i det, er, hvornår de i udlandet er tilfredse i forhold til Danmarks indgreb over for kritik og forhånelse af islam, siger Jens Elo Rytter.
Ifølge to juraprofessorer kan en overset detalje i straffeloven også gøre regeringens forbud mere vidtgående.
Sten Schaumburg-Müller og Jørn Vestergaard vurderer, at forbuddet også vil kriminalisere det at lovprise eller vise støtte til aktionen.
Sten Schaumburg-Müller finder det stærkt problematisk, mens Jørn Vestergaard kalder det "principielt en yderligere indskrænkning af ytringsfriheden".
Han tilføjer dog, at han har svært ved at se, at loven skal kunne håndhæves i praksis.
Justitsministeren mener ikke, at der er behov for at gøre det strafbart at lovprise, støtte eller på anden vis bakke op om utilbørlig behandling af blandt andet hellige skrifter.
Kunstnerne
Der er ingen repræsentanter fra kunstverdenen på den liste, som Justitsministeriet har bedt om at afgive et høringssvar.
Det har dog ikke holdt 'Dansk Kunstliv', der er en alliance mellem flere af kulturlivets branche- og interesseorganisationer, tilbage.
De er "stærkt bekymret for", at lovforslaget begrænser ytringsfriheden på alle landets kunst- og kulturinstitutioner, og ikke kun de koranafbrændinger, som lovforslaget er udarbejdet for at begrænse.
Flere kunstnere er også kommet med deres uforbeholdne kritik.
Den danske kunstner og billedhugger Bjørn Nørgaard kalder lovforslag for et "makværk" og mener, at regeringen ofrer den frie kunst.
- I dag er der jo ikke tale om, at kunstnerne vil udvide et frihedsbegreb. Her er der tale om et direkte, uprovokeret indgreb fra politikernes side mod kunstnerne. Og så undskylder de det med ham skvadderhovedet (Rasmus Paludan, red.), som de jo sagtens kunne have grebet ind over for, hvis de ville, siger han til Berlingske.
Kunstnere som Simone Aaberg Kærn og Lilibeth Cuenca har i Dagbladet Information betegnet forslaget som problematisk.
Ifølge billedkunstner og kunsthistoriker Augusta Atla vil loven gøre op med århundreders tradition for religionskritisk kunst. Augusta Atla har for eksempel revet bibler i stykker og opløst dem i vand. Men det er slut nu, siger hun i P1 Morgen.
Også chefredaktøren for det franske satiremagasin Charlie Hebdo har rettet alvorlig kritik mod regeringens lovforslag.