Eritrea-sagen spidsede yderligere til i går, mandag, da justitsminister Mette Frederiksen (S) valgte at kaste en redegørelse tilbage i hovedet på Udlændingestyrelsen.
Det var ganske enkelt et alt for mangelfuldt stykke arbejde, og Udlændingestyrelsen blev bedt om at levere nye svar i en ny redegørelse om den kontroversielle Eritrea-rapport inden for 24 timer.
Rapporten leverede tidligere på året - efter en pludselig stigning i antallet af asylansøgere fra Eritrea - en ny status på forholdene i det afrikanske land.
Centralt i sagen om den omstridte rapport står massiv kritik af kilderne og konklusionerne i den - og netop her mangler justitsministeren svar.
To embedsmænd, der var med på en fact finding-mission med mål om at levere de nye baggrundsoplysninger, er efterfølgende stået frem og har blandt andet tordnet mod rapportens opbygning og struktur.
Ifølge de to embedsmænd og andre kilder adskiller metoden, der er blevet brugt til at lave rapporten, sig fra andre lignende rapporter. Her kræver Mette Frederiksen konkrete svar.
Hun betonede i går, at det ikke fremgår af redegørelsen, i hvilket omfang den ændrede opbygning af rapporten har haft betydning for anvendelsen af kildeoplysningerne.
Byge af kritik
Der er desuden blevet skabt mistanke om, hvorvidt Udlændingestyrelsen har forsøgt at tegne et bestemt billede af Eritrea - det måske mest centrale i hele Eritrea-sagen.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) udtalte selv i går mandag, at det blandt andet er kritikken rejst i offentligheden, der har fået hende til at sende redegørelsen retur til Udlændingestyrelsen.
- Jeg savner, at Udlændingestyrelsen forholder sig til de mange kritikpunkter, der har været til selve rapporten, lød det fra justitsministeren.
Kritikken begyndte at ramme Eritrea-rapporten og dens konklusioner 1. december, hvor Berlingske afslørede, at hovedkilden i rapporten, professor Gaim Kibreab fra London, er stærkt kritisk over for konklusionerne om, at situationen i Eritrea nu er så god, at man ikke længere automatisk bør give asyl til flygtninge fra det afrikanske land.
Siden kom det frem, at de danske udlændingemyndigheder var gået i en stor bue uden om oplysninger fra FNs særlige udsending til Eritrea, der ellers kunne have bidraget med flere nuancer af situationen i Eritrea.
En anden navngiven kilde i rapporten, ngo-direktør Tamrat Kebede, viste sig også at være stærkt kritisk over for konklusionerne og kaldte dem "brutale og umenneskelige".
To sygemeldte embedsmænd
Helt centralt i forløbet står dog de to navngivne embedsmænds usædvanligt skarpe kritik af den måde, rapportens konklusioner er blevet udledt. Chefkonsulent Jens Weise Olesen er stået frem i Berlingske og kalder rapporten noget "makværk".
Han siger desuden, at opbygningen er konstrueret, så det er svært at gennemskue andet end sammenfatningen. Det vil ifølge Jens Weise Olesen besværliggøre arbejdet for den enkelte sagsbehandler.
Dagen efter går justitsminister Mette Frederiksen (S) i folketingssalen og afviser blankt, at hun skulle have lagt politisk pres på embedsmænd for at nå frem til en bestemt konklusion i rapporten.
De seneste dages forløb om Udlændingestyrelsens mangelfulde redegørelse har ifølge iagttagere udstillet det dårlige forhold mellem styrelsen og justitsministeren.
Lektor: En klar konfliktoptrapning
Lektor i forvaltning Birgitte Poulsen fra Roskilde Universitet kalder da også Mette Frederiksens ageren for "usædvanlig".
- Det er usædvanligt, at hun ud offentligt og siger, at det er en 'ommer'. Hun kunne godt have sagt internt, at det her er for dårligt, men det virker mere voldsomt, når det kommer ud offentligt. At de skal levere det på 24 timer er også en konfliktoptrapning, siger hun.
Lektoren vurderer, at justitsministerens utilfredshed muligvis bunder i, at redegørelsen er for "embedsmandsagtig" og går uden om de politiske knaster.
- Den bliver på afstand af de kritikpunkter, der har været rejst, siger Birgitte Poulsen.
Mette Frederiksen er kaldt i samråd i Folketinget om sagen på torsdag.