Den er blevet kaldt et prestigeprojekt, en storstilet reform og en markant politisk satsning - allerede inden regeringens konkrete planer med den er kommet på bordet; erhversskolereformen.
Når politikerne nedstiger fra de oppustelige badedyr og vender tilbage til Folketinget, så vil fokus være rettet mod efterårets store reform, som skal redde de tusindvis af unge, der dropper ud af erhvervsskolerne og aldrig får en ungdomsuddannelse.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) og erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har endnu ikke løftet sløret for konkrete initiativer i regeringens udspil.
Men en række slag om erhvervsuddannelsernes fremtid står til at blive kæmpet, hvis regeringen skal lande en bred politisk aftale:
* Praktikpladser
Et stort problem på erhvervsskolerne har i flere år været, at mange elever har stået uden en praktikplads og dermed ikke kunne færdiggøre deres uddannelse.
I regeringensgrundlaget lover S-R-SF-regeringen, at det problem skal løses:
- Regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse, står der.
Et løfte, som lige siden valget i september 2011 mange gange er blevet ønsket indfriet både fra fagbevægelsen og eksperter.
I finansloven for 2013 lavede regeringen, Enhedslisten, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti en aftale om praktikpladser - dog uden en egentlig garanti for, at alle erhvervskoleelever fremover nu vil være sikret.
En del af denne aftale var oprettelsen af såkaldte praktikcentre for at øge kvaliteten i skolepraktikken samt kampagner for flere praktikpladser.
* Sociale klausuler
Et andet slagsmål om erhvervsskolerne bliver de såkaldte sociale klausuler, som betyder, hvor vidt virksomheder skal og kan pålægges at oprette praktikpladser, når der eksempelvis skal bygges veje og broer.
Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at der ved offentlige udbud skal laves aftaler med leverandøren om oprettelse af et bestemt antal praktikpladser.
Sociale klausuler blev berørt på finansloven for 2013 - dog uden en egentlig forpligtelse over for virksomhederne.
I aftaleteksten, som er lavet med Enhedslisten, står der nemlig kun, at ordregiverne skal 'overveje brugen af sociale klausuler'.
Det betyder, at der ikke er nogen sanktioner, hvis virksomhederne vælger ikke at oprette praktikpladser. Dog skal de redegøre for hvorfor.
* Adgangskrav
Som TV Avisen onsdag kunne fortælle, lægger regeringspartierne nu op til, at unge skal have bestået dansk og matematik ved folkeskolens adgangsprøve for at kunne komme ind på en erhvervsskoleuddannelse.
Et krav, som de borgerlige partier længe har ønsket - set i lyset af, at omkring 8.000 unge hvert år dumper i dansk og matematik.
Netop dette adgangskrav var en af anbefalingerne fra det regeringsnedsatte udvalg, som før sommer skulle komme med anbefalinger til erhvervsskolereformen.
Mens regeringen for få måneder siden ikke ville imødekomme forslaget fra blandt andet LO og Dansk Arbejdsgiverforening og altså de borgerlige, har S-R-SF ændret holdning.
* Ordblindhed og talblindhed
Mens en række partier i Folketinget nu vil have bestået dansk og matematisk som adgangskrav, er regeringens støtteparti, Enhedslisten, indædt imod.
Enhedslisten foreslår i stedet en screening af ordblindhed og talblindhed for at opkvalificere den enkeltes behov.
- Vi står i en situation, hvor vi kommer til at mangle faglærte. Derfor er løsningen ikke bare at lukke døren, siger Rosa Lund, undervisningsordfører for Enhedslisten.
Et forslag, som Dansk Folkeparti umiddelbart også gerne bider til bolle på.
* Længere grundforløb
Især Socialdemokraterne og Enhedslisten har luftet, at de ønsker et længere grundforløb på erhvervsuddannelserne - op til et år.
Her stejler til gengæld Venstre, som mener, at det blot vil forsinke nogle elever i at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Tilslutningen til landets erhvervsuddannelser er faldet markant gennem de seneste år. Frem til 2006 søgte tre ud af 10 unge ind på de praktisk-orienterede uddannelser, men i dag er det kun to ud af 10. Samtidig viser fremskrivninger fra AE-rådet, at Danmark i 2020 vil mangle 30.000 faglærte.