OVERBLIK Her er regeringens 12 terrortiltag

Regeringen vil afsætte 970 millioner kroner over fire år til de nye tiltag.

Foran Synagogen i Krystalgade i København, bliver der lagt blomster for den vagt der natten til søndag mistede livet. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har fremlagt regeringens anti-terrorpakke. (Foto: © Simon Læssøe, Scanpix)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har torsdag fremlagt regeringens terrorudspil, der indeholder 12 konkrete forslag.

Regeringen vil bruge i alt 970 millioner kroner over de næste fire år på at realisere forslagene.

Få overblikket over hele regeringens udspil her:

Bedre redskaber til politiets og Politiets Efterretningstjenestes indsats mod terror i Danmark

- 200 mio.kr. til udbygning af politiets og PET's beredskabs- og overvågningsindsats.

- 150 mio. kr. til øget it- og analysekapacitet.

- Udvidelse af livvagtsstyrken.

- Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer.

- Undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort.

Bedre redskaber til Forsvarets Efterretningstjenestes indsats over for terror rettet mod Danmark

- 415 mio. kr. til indhentning og analyse af oplysninger om terrortrusler fra udlandet.

- Styrket indsats mod danske ekstremister i udlandet.

Styrkelse af beredskabet til indsats ved en terrorhændelse

- Udvidelse af aktionsstyrken i PET.

- Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet.

Forebygge radikalisering i fængslerne

- Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne.

Øget dansk bidrag til internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse

- Styrkelse af den forebyggende indsats i bl.a. Mellemøsten og Nordafrika.

Gennemgang af den danske terrorbekæmpelse

- Et udvalg skal gennemgå den danske terrorbekæmpelse.