Statens budget for næste år er på plads.
Der er uddelt penge til en lang række tiltag, hvoraf nogle var sat af i forvejen - blandt andet til den grønne trepart og en ekstra pose penge til kommuner og regioner.
Andre ting er nye. Store poster er skolemadsordningen og et grønt håndværkerfradrag - ligesom forældre, der mister et barn, nu får en udvidet ret til dagpenge.
Få her et overblik over nogle af de centrale og borgernære punkter i finanslovsaftalen.
Nyt grønt håndværkerfradrag
Nu skal det igen være muligt at trække byggeri i hjemmet fra i skat. Håndværkerfradraget er tilbage - denne gang i en grønnere form.
Det betyder, at man kan få fradrag for lønudgifter til eksempelvis energibesparende forbedringer, energiforsyning og klimasikring.
Det grønne håndværkerfradrag har en beløbsgrænse på 8.600 kroner.
Der afsættes 300 millioner årligt til det grønne håndværkerfradrag fra 2025 og frem.
Madordning som forsøg i skoler
I en del folkeskoler og frie grundskoler kan børnene nu få mad i kantinen til frokost gratis, i stedet for at have madpakke med.
Ifølge finansministeren vil 20.000 elever fra sommeren 2025 kunne se frem til gratis skolemad.
Partierne har afsat 854 millioner kroner samlet til en forsøgsordning. 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til initiativet. Forsøget skal indsamle viden og erfaringer, da der ikke er meget erfaring med skolemadsordninger i Danmark.
Den konkrete udmøntning af midlerne sker efter aftale med aftalepartierne.
Servicefradrag på hårde hvidevarer
Servicefradraget er også udvidet, og nu kan man også bruge det til noget helt nyt.
Fradraget, som traditionelt set kan bruges på eksempelvis rengøring, havearbejde og børnepasning har været på maksimalt 11.900 kroner i 2024, men fra 2025 øges beløbsgrænsen til 17.500 kroner.
Men fremover er det ikke kun muligt at bruge servicefradraget på serviceudgifter. Det kan fra næste år også bruges til reparation af hårde hvidevarer i hjemmet. Det skal fremme reparation og cirkulation og modvirke brug-og-smid-væk forbrug.
Der er afsat 100 millioner årligt til udvidelsen af servicefradraget.
Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte
Forældre til børn, der kommer for tidligt til verden og derfor bliver nødt til at være indlagt, får bedre barselsvilkår.
Disse forældres ret til fravær og barselsdagpenge udvides fra i alt tre måneder til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse.
Barnet behøves dog ikke at være indlagt, da et såkaldt ”tidligt hjemmeophold” med behandling i hjemmet bliver sidestillet med hospitalsindlæggelse, "så de nyfødte børn får bedre muligheder for en god start på livet med deres forældre", lyder det i pressemeddelelsen.
Der afsættes 5 millioner kroner i 2025 og 20,9 millioner årligt fra 2026 og frem.
Udvidet ret til dagpenge under sorgorlov
Når forældre mister et barn, skal de fremover have lov til at være på dagpenge under en sorgorlov i længere tid, end tilfældet er i dag.
Udgiften er i den lille ende. Der er afsat 0,9 millioner i 2025 og 1,6 millioner kroner årligt fra 2026 og frem.
Løft af uddannelser
Finansloven kommer med en række tiltag, der skal styrke uddannelserne i Danmark, herunder ungdomsuddannelserne.
Blandt andet er man blevet enige om at videreføre det ekstraordinære takstløft til gymnasier, erhvervsuddannelser og almene voksenuddannelse, som ellers stod til at udløbe næste år. Takstløftet skal sikre, at økonomien følger med, så uddannelserne kan blive ved med at tilbyde høj kvalitet.
Det er en af de tunge poster. Der er afsat samlet set 358 millioner i 2025, 357 millioner i 2026, 357 millioner i 2027 og 356 millioner kroner i 2028.
Man er også blevet enige om at afsætte 144 millioner kroner årligt fra 2025 til 2028 til en række naturvidenskabelige fag på A-niveau samt musik på htx og stx.
Styrket demensindsats
Flere med demens skal udredes i tide, og ventetiderne skal nedsættes. Derfor sættes der penge af til at styrke regionernes demensudredning.
Det skal blandt andet ske ved, at der skal ansættes mere personale, lyder det. Der afsættes 15 millioner kroner i 2025 og 20 millioner kroner året efter.
Styrket adgang til psykologbehandling
Folk, som er blevet udsat for vold, voldtægt eller røveri skal fremover kunne komme gratis til psykolog.
Aftalepartierne har afsat 30 millioner kroner årligt i 2025 og frem til formålet.
Det skal altså betyde, at man kan afskaffe egenbetaling på psykologhjælp for ofre for lige netop de former for kriminalitet, og man forventer, at det vil træde i kraft fra juli næste år.