Regeringen lægger op til at ændre vilkårene for flygtninge og indvandrere markant med et nyt integrationsudspil.
Kommunerne skal sende 30.000 flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet de næste to år. Til at løfte opgaven får jobcentrene 44 millioner kroner.
Her følger hovedelementerne i integrationsudspillet, som DR Nyheder har fået indsigt i:
Et jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte
Deltagere i integrationsprogrammet skal tage et arbejde, hvis der er et at få. Hvis ikke skal de yde mere for ydelsen. De får som noget nyt ret og pligt til at deltage i for eksempel nyttejob, løntilskud eller virksomhedspraktik.
Der må højest være fire ugers pause i den virksomhedsrettede indsats efter første tilbud. Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal i uddannelse. Derfor udbredes uddannelsespålæg og uddannelseshjælp, så de unge i integrationsprogrammet sidestilles med andre unge.
Og de der har krigstraumer eller andre særlige problemer, skal have en bedre tværfaglig hjælp.
Den enkelte skal bruge uddannelse og erfaring fra hjemlandet
Nogle flygtninge og familiesammenførte kommer til Danmark med en uddannelse. Andre har erhvervserfaring, der har værdi for det danske arbejdsmarked. Det skal vi være bedre til at anerkende og drage nytte af.
Regeringen vil derfor sikre en hurtig og effektiv afdækning af de nytilkomnes kompetencer og uddannelseskvalifikationer. På den måde bliver det også klarere for den nytilkomne, hvordan han eller hun kan bidrage til det danske samfund. Og medarbejderne kan bedre se, hvilken hjælp der er den rigtige for den enkelte.
Indvandrere på kontanthjælp skal arbejde
Regeringen vil styrke den virksomhedsrettede indsats til tredjelandsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder. De skal have et job. Det kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud.
Indsatsen gentages, hvis de der fortsat er ledige seks måneder efter, det første virksomhedsrettede tilbud er afsluttet. Der etableres krav om virksomhedsambassadører.
Fælles mål om job og uddannelse
Regeringen sætter nationale mål for udviklingen frem mod 2020.
Kommunernes indsats skal have et klart fokus på job og uddannelse, og derfor indgår regeringen et partnerskab med kommunerne, som skal understøtte, at de lærer af hinanden og baserer deres indsatser på viden om, hvad der virker.
Kilde: Regeringens integrationsudspil "Alle skal bidrage".