Den forhenværende regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance præsenterede i marts 2018 en række initiativer, der skal sikre et Danmark uden ghettoer i 2030.
Det mødte opbakning fra et bredt udsnit af Folketingets partier, og på nuværende tidspunkt er der landet seks politiske aftaler, der skal få planen i mål.
Flere af tiltagene er ved at blive sat i gang, og fra årsskiftet skal kommunerne til at blande sammensætningen af børn i dagsinstitutioner mere, lyder kravet fra politikerne på Christiansborg.
Men det krav er urealistisk, mener en stribe kommuner, der vil undtages fra kravet om, at børnehaver og vuggestuer fra den 1. januar 2020 højest må optage 30 procent børn fra udsatte boligområder. Det skriver Jyllands-Posten.
- Vi har en række institutioner, som er næsten 100 procent tosprogede. Selv om det er en flot målsætning, er det for os helt urealistisk at nå. Det vil betyde, at vi skal lukke daginstitutioner, siger rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (SF) til Jyllands-Posten.
Herunder er de politiske aftaler, som skal fjerne ghettoer frem mod 2030.
Aftale om finansiering af ghettoudspil
Den daværende regering (V, LA og K), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF aftalte allerede i maj 2018 afsætte samlet set 10 milliarder kroner til planen, som bruges i perioden mellem 2018 til 2030.
Aftale om opgør med parallelsamfund
Aftalen blev indgået mellem den daværende regering, Dansk folkeparti, Socialdemokratiet og SF. Der bliver sat som politisk krav at udsatte boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030. Det kan blandt andet ske ved at rive boligblokke ned og stramme reglerne for beboersammensætning.
Aftale på skoleområdet
Aftalen blev indgået mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Her fremgår det, at der skal indføres sprogprøver i børnehaveklassen, som kombineres med intensiv støtte til at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder.
Forældreansvaret skal styrkes med krav til, at børn deltager i undervisningen i folkeskolen. Manglende deltagelse skal kunne medføre underretninger og efterfølgende bortfald af børnecheck.
Der indføres øgede sanktionsmuligheder over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, der gennem længere tid har dårlige resultater, som i sidste ende kan føre til lukning af skolen.
Atale om børn i udsatte boligområder skal i dagtilbud
Den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om, at børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
Aftale om fordeling af børn i daginstitutionerne
Den daværende regering har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF om, at der skal være en mere mangfoldig fordeling af børn i daginstitutionerne.
Med aftalen er partierne enige om, at der højst må optages 30 procent børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner, dog med mulighed for at hæve loftet til 35 procent i de kommuner, der har en stor andel børn i de udsatte boligområder.
Aftale om ghettorepræsentanter
Den daværende regering og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om, at der skal være tre ghettorepræsentanter.
Repræsentanternes opgave skal være at følge de almene boligorganisationers, kommunernes og statslige myndigheders indsatser rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder.
Kilde: Regeringen.dk